Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvordan tilføjes en YouTube-video i WordPress?

WordPress benytter en simpel metode til at indlejre en YouTube-video på din hjemmeside. Hvis du vil tilføje en YouTube-video til din WordPress hjemmeside, skal du bare kopiere YouTube-linket og indsætte det i WordPress.

Når du er færdig med at producere din video, er det tid til at uploade den til YouTube, Vimeo eller en hvilken som helst anden videoplatform, som du foretrækker at bruge til at integrere videoen på din hjemmeside.

Før vi nærmere beskriver, hvordan man tilføjer en YouTube-video på din WordPress side, samt hvordan du installerer vores foretrukne video-plugins, så lad os starte med at forklare, hvorfor det er en god ide at tilføje YouTube-videoer til din hjemmeside. 

Derfor skal du tilføje en YouTube video på din WordPress hjemmeside

Indlejring af en YouTube-video på din WordPress hjemmeside kan være en rigtig god ide. 

Lad os bare antage, at det indhold som du beskæftiger dig med på din hjemmeside til tider godt kan være temmelig kompliceret. For at forenkle budskabet, kan du bruge video som redskab ved at få personer til at fortælle om emnet og måske uddybe det som er svært. Ofte kan en god forklaring på video gøre det lettere for de besøgende at forstå indhold og sammenhæng.   

Når du vil have vist en YouTube video på din WordPress hjemmeside, så kan du enten vælge at uploade en video til din WordPress side, eller du kan vælge at integrere (indlejre eller embedde) videoen. Vælger du den sidste løsning, så opnår du en højere hastighed, og sparer samtidig på lagringspladsen. Vælger du omvendt at uploade videoen direkte, så optager den plads og forlænger indlæsningstiden på dit website. 

En langsom load-hastighed skal man for alt i verden prøve at undgå, for det kan betyde, at din hjemmeside går ned, hvis du pludselig har mange besøgende på sitet.  

Derfor er YouTube, og andre videoplatforme, en god løsning. Nedenfor guider vi dig til, hvordan du hurtigt og enkelt integrerer en YouTube-video i en artikel. Vi deler også nogle smarte tricks, som du kan bruge for at få din video til at skille sig ud fra mængden.

Tilføj video-klip til dit website ved at følge nogle få trin

  1. Åben den YouTube video, som du vil tilføje på din hjemmeside.
  2. Klik nu enten på ‘Del’ ikonet eller vælg at kopiere url’en fra din browser.
  3. Klik på ‘Tilføj video’ inde i den artikel i WordPress, hvor du vil have indsat din video.
  4. Indsæt koden fra YouTube i din WordPress editor.

Tip: Når du kopierer indlejringskoden fra YouTube, kan du samtidig vælge at tilpasse forskellige funktioner efter eget valg. Blandt andet kan du bestemme, hvor langt inde i afspilningen, du vil have videoen til at starte, eller om du vil have vist afspillerens kontrolfunktioner eller ej. 

Tilføj en YouTube video ved at benytte en shortcode

Du kan også tilføje en YouTube video på din WordPress hjemmeside ved at bruge en shortcode eller genvejskode.

Shortcoder er nemme at bruge og kræver ingen programmeringsfærdigheder.

Du kan integrere din YouTube video blot ved at skrive denne kode:

[embed width=" 600" height="600"]YouTube URL’en[/embed]

Ved at ændre på højde og bredde kan du få vist din video i det format, som du ønsker.

Guide: 8 af de bedste YouTube video plugins

En af de væsentlige forbedringer ved den nyeste WordPress 2.9 opdatering er, at du faktisk ikke behøver bruge et plugin for at tilføje en YouTube-video på din hjemmeside. Alt hvad du behøver er et link for at kunne tilføje videoen.

Men ikke desto mindre er der stadig nogle gode video-plugins, der kan være nyttige at bruge. Det kan være plugins, der tilbyder funktioner som oprettelse af videogallerier, forbedring af fortroligheds- og samtykkeindstillinger, lazy loading af dine videoer og tilføjelse af sociale delingsknapper, så dine besøgende kan dele dine videoer på de sociale medier.

Vi har samlet en liste over vores favorit YouTube video-plugins. Liste indeholder lige præcis de 8 bedste plugins, som du bør overveje at installere. Listen kunne måske godt have været endnu længere, for der findes et stort af plugins til YouTube-videoer, men vi har nøje valgt dem, som hver især indeholder forskellige funktioner, der kan være specielt gavnlige for dig og din virksomhed.

  • Smash Ballon YouTube Feed Pro

Visning af dine videoer i et galleri er en glimrende måde at få dine besøgende til at blive på siden og fortsætte med at se dine videoer. Du kan bl.a. selv vælge hvilke videoer, som du vil have vist i galleriet. 

Dette YouTube-video-plugin giver dig også mulighed for at tilpasse dit site og tilføje delings-funktioner, ligesom du under ’Indstillinger’ kan gøre det muligt for de besøgende at skrive en kommentar.

Det er vigtigt at understrege, at Smash Ballon YouTube Feed Pro ikke nedsætter hastigheden på din WordPress hjemmeside, hvilket selvfølgelig er en kæmpe fordel. Og så giver dette plugin også mulighed for at streame YouTube-videoer live.

  • WP YouTube Lyte

WP YouTube Lyte-pluginet har den smarte lazy loading funktion, der betyder, at dine videoer først indlæses på sitet, når brugerne vil se dem. Det er med til at sikre, at hastigheden på dit site hele tiden er optimal. 

Det er altså først, når dine besøgende beslutter sig for at klikke på videominiaturebilledet, at YouTube begynder at loade. Dette er især en god ide, hvis du har et videogalleri. Bruger du omvendt ikke ’lazy load’ funktionen , så vil YouTube loade hele galleriet, når siden indlæses, hvilket vil være med til at sænke hastigheden på sitet. 

  • YouTube Abonner-knap

YouTube har en smart og simpel løsning, der gør det muligt at tilføje en ’Abonner’ funktion i bunden af videoafspilleren. Når du bruger ‘YouTube abonner-knappen’ sikrer du, at brugerne ikke omdirigeres til YouTube, når de trykker på abonner-knappen, men i stedet bliver på din WordPress hjemmeside.

  • YotuWP Plugin

YotuWP Plugin er et plugin, som er let at bruge. Her får du en nem løsning, og YotuWP passer perfekt til dig, som blot ønsker at kunne tilføje YouTube-videoer på din WordPress hjemmeside uden at skulle bruge en avanceret løsning. YotuWP er et plugin, hvor du både kan lave videogallerier og afspilningslister. Du kan endda integrere YouTube-videoer fra særlige playlister, bestemte brugere eller kanaler. Kort sagt, så er dette et rigtig godt bud på et plugin, hvis du er nybegynder, og måske ikke så teknisk anlagt og bare gerne vil kunne vise video-klip til dine besøgende på siden. 

  • WP YouTube Live

Navnet WP YouTube Live fortæller hvad dette plugin kan. WP YouTube Live giver dig mulighed for at live streame YouTube-videoer på dit WordPress-websted. For at konfigurere dette plugin, skal du bruge en Google API-nøgle. Når du er i besiddelse af nøglen, modtager du nogle kortkoder, som skal føjes til din WordPress hjemmeside.

  • Videozoom

Hvis du har en YouTube-kanal og vil oprette en hjemmeside, hvor du kan få vist alle dine videoer, så er dette plugin noget for dig. Videozoom er en form for WordPress tema, hvor du kan få sat alle dine videoer flot op. Tilmed er der også en ’slider’ funktion, så brugerne kan vælge mellem de forskellige videoer.   

 Pluginet giver dig også et godt responsivt design, der sikrer mobilkompatibilitet.

  • YourChannel

I lighed med Videozoom-pluginet, så er Yourchannel-pluginet fantastisk, hvis du har en YouTube-kanal med flere videoer, som du gerne vil tilføje og få vist på din hjemmeside. Forskellen er, at Yourchannel ikke er et tema-plugin. Men med dette plugin får du mulighed for at trække alle dine videoer fra din YouTube-kanal over til WordPress, hvor du uden besvær kan publicere dem. Du kan let organisere dine videoer nøjagtigt som du vil, ved for eksempel at lægge dem i samme rækkefølge som de ligger på din YouTube-kanal.

  • YouTube Embed Plugin

Dette plugin inkluderer nogle af de samme funktioner, som er nævnt ovenfor, såsom at vise et videogalleri samt muligheden for at integrere videoer via playlister og forskellige kanaler. Ud over disse funktioner, giver pluginet dig også mulighed for at arbejde med video SEO og løbende foretage en kompatibilitetskontrol for mobiltelefoner.

Vi håber, at listen med YouTube video plugins har hjulpet dig med at få valgt dine favorit plugins, så du kan udvikle din forretning og styrke dit brand. Rigtig god fornøjelse!