Hvad er et cyberangreb? Definition og dets forskellige former (2024)

Et cyberangreb har til formål at skade computersystemer og infrastrukturen i en virksomhed. Et cyberangreb kan antage mange forskellige former. Det mest almindelige angreb er, når cyberkriminelle infiltrerer en enhed for at stjæle data. Både virksomheder, institutioner og enkeltpersoner kan blive hacket. De kriminelle kan bl.a. gøre computerne langsommere eller fryse dem helt. Læs videre for at lære mere om de vigtigste cybertrusler.

Typer af cyberangreb

De fleste cyberangreb starter som e-mailtrusler. Det kan bl.a. ske ved, at en person i din organisation åbner en besked, der automatisk downloader malware. Malware er en forkortelse for ’malicious software’ eller på dansk, “ondsindet software”. Begrebet dækker over en lang række forskellige computerprogrammer, som har som formål at angribe computere og inficere enhver enhed, der er tilsluttet den. Læs mere nedenfor om de mest almindelige former for malware.

1. Orme

En orm er en virus, der hurtigt spredes på tværs af alle enheder, der er tilsluttet dit netværk. Ormen skader systemerne ved at gøre dem langsomme eller ligefrem forhindre brugerne i at få adgang til systemerne. Ormen har fået sit navn pga. evnen til at vandre fra computer til computer.

2. Spyware

Spyware installerer sig selv på din computer, uden at du bemærker det. Denne form for malware registrerer dine aktiviteter og fanger enhver information, du indtaster på din maskine. Oplysningerne sendes automatisk videre til hackeren, som kan bruge disse data til at få adgang til f.eks. din bankkonto eller andre følsomme konti.

3. Ransomware

Denne type af malware låser din computer, og du kan kun bruge computeren igen, når du har betalt løsesum til hackeren. Hvis ikke du ønsker at betale penge til de kriminelle, er det bedste alternativ dog at omformatere din maskine. Selvom du betaler en løsesum, er der ingen garanti for, at hackeren ikke også har installeret andre former for malware, såsom spyware.

4. Adware

Denne software viser annoncer i specifikke programmer, mens du bruger din maskine. Softwaren indsamler oplysninger for at vise dig annoncer, der er skræddersyet til dig. Annoncerne kan vise sig at være ondsindede annoncer, som installerer malware, når du klikker på et link i annoncen. Med en premium-e-mail konto vil du aldrig få vist annoncer.

5. Trojanske heste

En trojansk hest er et stykke ondsindet software, som er gemt i et computerprogram, som du downloader. Fordi du har tillid til programmet, som du downloader, har du ingen mistanke om, at der er noget galt. Men den trojanske hest installerer typisk en falsk bagdør som betyder, at uvedkommende kan få adgang til din computer. Denne malware-type er en af de farligste, da det vil tage noget tid, før du opdager, at der er noget galt.

6. Brute force-angreb

Ikke alle cyberangreb stammer fra klik i en e-mail. Det er brute force-angreb et eksempel på. Ved et brute force-angreb forsøger hackere at bryde din adgangskode eller brugernavn. De it-kriminelle bruger særligt software, der genererer tusindvis af alternativer, i håbet om at finde den rigtige kode.

Den bedste måde at undgå at få kompromitteret sine adgangskoder er ved at tjekke tips om at oprette en stærk adgangskode. Da det altid er bedre at være på den sikre side, når det handler om cybersikkerheden i din virksomhed, kan du her kontrollere, om din adgangskode er lækket. Skift med det samme adgangskode, hvis det viser sig, at koden er blevet lækket.

7. SQL-injectionangreb

I et SQL-injectionsangreb får hackeren mulighed for at se data, som vedkommende ikke burde have adgang til. Hackeren kan f.eks. stjæle oplysningerne og slette dem. De kriminelle kan også ændre i koderne, så hjemmesiden ikke fungerer efter hensigten. Det sidste tilfælde vil stille ejeren i et dårligt lys overfor brugerne.

8. Distributed Denial-of-Service Attack (DDoS)

Det er let at tro, at den digitale verden er uden grænser. Men en sådan antagelse er forkert. Din hjemmeside er koblet op på en server, som har en eller anden form for maksimal ydeevne. Det betyder, at der kun er et vist antal brugere, som kan tilgå din hjemmeside på samme tid. Et DDoS angreb foregår ved, at hackerne bevidst overbelaster serveren ved at sende tusindvis af falske brugere ind på hjemmesiden. Når det sker, kan de almindelige brugere, og potentielle kunder, ikke få adgang til hjemmesiden.

9. Man-in-the-Middle angreb

Et Man-in-the-Middle angreb (MitM) kan f.eks. foregå ved, at en hacker infiltrerer dine onlinebeskeder. Ofte starter det med en phishing-mail, hvor de it-kriminelle forsøger at lokke brugernavn, password og andre oplysninger ud af modtageren. På den måde kan vedkommende få adgang til at overvåge og aflytte (aflæse) dine beskeder og indsamle alle de følsomme oplysninger, som beskederne indeholder. Hackeren kan bl.a. også give sig ud for at være en af dine kontakter. Du vil tro, at du taler med en ven eller en kollega på en sikker forbindelse, men det gør du bare ikke.

Konsekvenserne af et cyberangreb

Du har ovenfor fået præsenteret de mest almindelige måder, hvorpå et cyberangreb kan finde sted. Så nu er det tid til at blive lidt klogere på, hvilke konsekvenser et cyberangreb kan få for din virksomhed.

Økonomiske tab

It-kriminelle kan få fat i dine bankoplysninger og andre personlige oplysninger, hvilket betyder, at de kan få adgang til din bankkonto. Det kan selvsagt føre til store økonomiske tab for din virksomhed. Hvis du har besluttet dig for at oprette en webshop, har du også din kundes bankdata, som du skal forholde dig til og sikre, at disse oplysninger ikke havner i de forkerte hænder.

Tab af data

Hackere kan infiltrere dine it-systemer og bl.a. indsamle kundernes private oplysninger. Hackerne kan efterfølgende sælge disse data eller bruge det til kriminelle aktiviteter, som f.eks. at optage et uautoriseret lån på en af dine kunders vegne.

Juridiske problemer

Mange lande har lovning, der omhandler databeskyttelse og privatliv. Som udgangspunkt er du ansvarlig for at beskytte dine kunder og medarbejderes private oplysninger. Hvis oplysningerne lækkes, kan du risikere at stå over for en retssag for uagtsomhed, hvilket ville skade dit omdømme både som arbejdsgiver og som virksomhed.

Lavere produktivitet

Nogle cyberangreb har til formål at bremse dine it-systemer. Andre angreb kan helt fastfryse systemerne, så brugerne slet ikke kan få adgang. Uanset hvad, vil denne form for cyberangreb kompromittere din produktivitet alvorligt. Dit team af medarbejdere vil ikke kunne arbejde effektivt, og du bliver som hovedansvarlig nødt til at bruge en masse tid på at løse problemet.

Sådan forhindres et cyberangreb

Fokus og rettidig omhu er nøglebegreber i denne sammenhæng. Cyberangreb kan umiddelbart virke som noget, du skal være heldig for at undgå. Men det er ikke sandt. Det handler om at være på forkant med situationen, og du kan selv gøre mange ting for at forhindre hackere i at angribe din virksomhed. Læs nogle eksempler nedenfor.

Byg en sikker hjemmeside

Vælg en domæneudbyder, som du har tillid til og brug et godt hjemmesideprogram til at sikre, at din hjemmeside opfylder alle kriterier for et sikkert website. one.com kan hjælpe dig. Vi tilbyder bl.a. hosting med HTTPS- og SSL-certifikater, der hjælper med at beskytte din virksomhed.

Hold dine systemer opdateret

Teknologien udvikler sig konstant. Det gælder både sikkerhedssystemerne, der skal forhindre cyberangreb, men det gælder så sandelig også hackernes kreative, og ofte udspekulerede metoder til, hvordan de kan sætte et cyberangreb ind.

Derfor skal du løbende opdatere dine systemer for at sikre, at de kan opdage de seneste cybertrusler. one.com har et kraftfuldt virus- og spamfilter, der beskytter dig mod de nyeste trusler.

Vær varsom overfor ukendte afsendere

Tjek altid afsenderen, før du åbner en besked. En gylden tommelfingerregel siger, at hvis du ikke genkender afsenderen, skal du ikke klikke på links eller downloade vedhæftede filer. Disse filer kan være farlige, og i værste fald får du installeret malware på din enhed.

Besøg kun sikre hjemmesider

De fleste hjemmesider bruger en HTTPS-protokol. Det gør det sværere for hackere at stjæle dine oplysninger, mens du gennemser disse sider. For at se, om et website bruger HTTPS, skal du se efter, om din browser viser en hængelås til venstre for hjemmesidens URL. Det kan også være, at du i URL’en kan se, at der står ’https’ før hjemmesidens adresse. Brugen af HTTPS betyder, at hjemmesiden har et SSL-certifikat tilknyttet, og mange webbrowsere viser slet ikke hjemmesider, som ikke gør brug af et SSL-certifikat. I stedet bliver brugeren mødt af en hvid side med informationen om, at ’hjemmesiden, som du forsøger at besøge, ikke er en sikker forbindelse’.

Uddan dit personale

Sørg for, at dine medarbejdere ved, hvordan de skal forhindre et cyberangreb. Det eneste, der skal til, er at lære de ansatte, hvad ’best practice’ er, når det gælder cybersikkerheden i din virksomhed. Som nævnt bør man f.eks. aldrig downloade vedhæftede filer fra e-mails, hvor afsenderen er ukendt. Følger man nogle få simple regler, er der stor chance for, at man kan undgå at blive angrebet af hackere.