Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvordan påvirker shared hosting SEO?

Dit valg af webhotel kan påvirke din hjemmesides placering i søgemaskinerne – find ud af hvorfor.

Har du overvejet om dit valg af webhosting kan påvirke, hvor synlig din hjemmeside er i søgemaskiner som Google? Hvis svaret er ja, er du ikke alene. Og det er faktisk et rigtig godt og vigtigt spørgsmål. I denne artikel ser vi på, hvilken indflydelse shared hosting har på søgemaskineoptimering (SEO). Du får også tips til, hvordan du vælger et SEO-venligt webhotel, der vil forbedre dine chancer for at opnå en topplacering i Google

SEO og webhosting

Søgemaskineoptimering (SEO) går, meget kort fortalt, ud på at sørge for, at din hjemmeside bliver vist øverst i Googles (og andre søgemaskiners) søgeresultater. Fordelen ved det er naturligvis, at der er langt større chance for, at besøgende finder vej til din hjemmeside, hvis den dukker op blandt de øverste resultater.

Der er en lang række faktorer, der er vigtige for SEO, herunder værdifuldt indhold, søgeordsanalyse, backlinks og interne links. Dem dykker vi ikke dybere ned i her i artiklen, men hvis du har lyst, kan du læse mere i vores artikel Hvad er SEO?

Tilbage til spørgsmålet om sammenhængen mellem SEO og webhosting. Her vi kan med det samme slå fast, at Google og de andre søgemaskiner, har taget højde for at rigtig mange hjemmesideejere har valgt et webhotel, også kaldet shared hosting, som deres foretrukne hostingløsning.

Der er dermed ingen fare for, at Google registrerer dette valg som negativt på nogen måde. Derfor kan du roligt hoste din hjemmeside eller webshop på et webhotel, så længe du vælger en pålidelig og SEO-venlig hostingløsning. Hvordan man gør det, ser vi nærmere på nedenfor.

Sådan vælger du et SEO-venligt webhotel

På et webhotel deler din hjemmeside server med andre hjemmesider. At dele server med andre hjemmesideejere, kan lyde som noget negativt, men det er det ikke. Shared hosting har kun en negativ indvirkning på SEO, hvis din webhost ikke prioriterer hastighed, ydeevne og stabil oppetid.

Har du brugt tid på at skrive godt indhold og fundet de perfekte søgeord? Så er du allerede nået langt med dit SEO-arbejde. Hvis du vil sikre, at dit arbejde har den bedste effekt, er det afgørende, at du får valgt et webhotel, der giver din hjemmeside det bedste SEO-springbræt.

Her er tre vigtige ting, du skal tænke på, når du vælger shared hosting til din hjemmeside:

Hastighed

Indlæsningstid og din hjemmesides overordnede hastighed har stor indvirkning på SEO. Page speed (sidehastighed) er en af de faktorer, Google registrerer som en del af Core Web Vitals, når deres søgemaskine crawler hjemmesider. Langsomme hjemmesider risikerer at få en dårligere placering. Desuden er det svært at skabe en god brugeroplevelse på en langsom hjemmeside. Besøgende bliver hurtigt utålmodige og klikker sig videre, hvis de skal vente lang tid på, at dine sider indlæses.

Her bør du vælge et stabilt og pålideligt webhotel, der giver dig et godt fundament for en hurtig hjemmeside med høj ydeevne.

Oppetid

Har du oplevet at støde på beskeden “service unavailable” da du prøvede at besøge en hjemmeside? At blive mødt af denne besked er frustrerende for brugere.

Problemet opstår, hvis serveren, som en hjemmeside hostes på, ikke har en pålidelig oppetid. Har den ikke det, kan det betyde, at din hjemmeside ikke er tilgængelig, når dine besøgende gerne vil læse dine blogindlæg eller købe noget i din webshop.

Dårlig oppetid kan også have en negativ indvirkning på SEO. Forestil dig fx, at Google prøver at crawle din hjemmeside, når den er nede. Det vil betyde, at søgemaskinen slet ikke kan analysere og registrere dit indhold, uanset hvor godt det er.

Stabil oppetid er derfor yderst vigtigt for din hjemmesides synlighed. Vælg et webhotel, der har en oppetid på mindst 99,9%.

Serverens placering

Typisk er serverens placering ikke det første, man tænker på, når man skal vælge et webhotel. Men placeringen af din webhosts server kan faktisk påvirke din hjemmesides hastighed, hvilket, som vi var inde på ovenfor, kan påvirke SEO. En server placeret i USA kan fx lede til længere indlæsningstider for brugere i Europa. Hvis dit mål er at tiltrække trafik fra Danmark eller Europa, er det derfor bedst at vælge et webhotel med servere placeret i Europa.

Hos one.com hostes alle EU-kunders hjemmesider på servere i Danmark.

Sikkerhed

Hjemmesidesikkerhed er en anden faktor, der kan påvirke SEO. Hjemmesider der ikke prioriterer sikkerhed, risikerer nemlig at få en dårligere placering i søgeresultaterne. Desuden vil en hjemmeside, der af besøgende ikke opleves som sikker, mange gange have en højere bounce rate. Det sender et signal til Google om, at brugeroplevelsen på hjemmesiden ikke er god nok, hvilket også kan lede til minuspoint på SEO-kontoen.

Se derfor efter et webhotel, der har styr på sikkerheden og tilbyder gratis SSL-certifikat og malware-beskyttelse, når du vælger din hostingløsning.

Vælg et webhotel med et solidt SEO-fundament

Sammenfattende er shared hosting ikke i sig selv negativt for SEO. Det der er vigtigt er, at du vælger en hostingudbyder, der giver din hjemmeside det bedste udgangspunkt for succes. Se efter et webhotel, der sikrer høj ydeevne, stabil oppetid og solid sikkerhed, så har du de bedste chancer for at skabe en stærk online tilstedeværelse og tiltrække en masse organisk trafik til din hjemmeside.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support