Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Warning: Undefined array key "providerNameSlug" in /var/www/html/wp-content/themes/onecom-landing-page-v2/functions.php on line 2243

Warning: Undefined array key "providerNameSlug" in /var/www/html/wp-content/themes/onecom-landing-page-v2/functions.php on line 2243

Hvad er en 404-fejl, og hvordan løser du den?

Du kender sikkert situationen. Du lander på en ikkeeksisterende side, mens du besøger en hjemmeside. Du er landet på en 404-side. Dette kan også ske på din hjemmeside, og hvis det sker, har det både negativ effekt på brugervenligheden samt din sides ranking i Google. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad en 404-fejl er, og hvordan den løses. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Hvad er en 404-fejl?

En 404-fejl er en fejlkode på en hjemmeside. 404-fejlkoden angiver, at den side, du ønskede at besøge, ikke kan findes eller ikke længere eksisterer. En 404-fejl er også kendt som ‘404 ikke fundet’, ‘HTTP 404-fejl’ eller ‘404-fejlkode’.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support

Typer af 404-fejl

Den findes forskellige typer af 404 fejlkode og de er ikke alle sammen ens. Nedenfor finder du 4 af dem.

  1. Blød 404

En blød 404-fejl betyder, at serveren sender en 200-statuskode. Det indikerer at filen findes, men at siden af en eller anden årsag ikke kan indlæses.

  1. Hård 404

En hård 404-fejl opstår, når serveren ikke kan finde siden.

  1. DNS-fejl

Der kan også opstå en fejl med 404, hvis der er et problem med DNS-serveren.

  1. Serverfejl

Endelig kan fejlkoden 404 forekomme, hvis der er et generelt serverproblem.

Hvordan opstår en 404-fejl?

Der er flere årsager til, at der kan opstå en 404-fejl:

  1. Siden eksisterer ikke;

Den side, du forsøger at nå, er blevet slettet eller har aldrig eksisteret.

  1. URL’en er forkert;

URL’en indeholder en tastefejl, der forhindrer brugeren i at nå siden. Eller et link fra en anden hjemmeside peger på en ikkeeksisterende side pga. fejl i URL’en.

  1. Siden er blevet flyttet;

Siden er blevet flyttet til en anden placering på serveren. Den gamle URL er ikke blevet opdateret og peger derfor stadig på den tidligere placering.

  1. Problemer med serveren;

Serveren er overbelastet eller der forekommer en teknisk fejl.

  1. Domænenavnet eksisterer ikke.

For eksempel er domænenavnet udløbet og er ikke blevet fornyet igen.

Konsekvenserne af en 404-fejl

En 404 fejlkode kan virke, som en forholdsvis harmløs ting, men det er faktisk ikke tilfældet. For 404 fejlkoder har negativ indvirkning på din hjemmeside. En 404-fejlmeddelelse fører til en lavere SEO-score og en dårligere brugeroplevelse. Læs mere om dette nedenfor.

1. Lav SEO-score

Med gode SEO-tekster sørger du for, at din hjemmeside rangerer højt i Google. Men har din hjemmeside mange 404-fejl, får Google den opfattelse, at du ikke vedligeholder din hjemmeside korrekt, og at sitet derfor ikke er brugervenligt. Det vil betyde, at hjemmesiden daler ned ad rangstigen og opnår lavere placeringer i søgeresultaterne eller i værste fald helt forsvinder fra Google.

2. Dårlig brugeroplevelse

En brugervenlig hjemmeside bidrager til en positiv besøgsoplevelse. Men irritationsmomenter kan hurtigt opstå, når en bruger leder efter en side og lidt for ofte får vist en ’404 fejlside’. De besøgende vil miste tålmodigheden og klikke sig væk fra siden. De vil opfatte sitet som useriøst og i stedet finde information eller afgive deres ordre på en af dine konkurrenters hjemmesider. Din hjemmeside kommer simpelthen til at virke utroværdig, hvis sitet indeholder for mange fejl.

Identifikation af en 404-fejl

Heldigvis er det nemt at identificere 404-fejlmeddelelser. Du kan identificere fejlene på flere måder.

1. Tjek URL’en

Har du indtastet en URL i din webbrowser, men den virker ikke? Først og fremmest skal du tjekke URL’en. Stavefejl er ofte årsag til fejlen. Her ser du et eksempel:

Fejl 

https://www.youdomain.com/wat-is-erosion

Rigtig

https://www.yourdomain.com/what-is-erosion

2. Tjek serverlogfilerne

Du kan også tjekke logfilerne. Logfilerne indeholder information om de anmodninger, der er sendt til serveren. Ved at kigge logfilerne igennem kan du identificere, om udførte sideanmodninger ikke virker. Du har dog brug for teknisk viden for at forstå logfilerne.

3. Brug Google Search Console

Google Search Console er et nyttigt værktøj til at indeksere din hjemmeside i Google. Du kan også bruge værktøjet til at opdage 404-fejl. Gennem indekseringsrapporten finder du en liste over fejlmeddelelser. Klik på en ’ikke-fundet URL’ for at få flere oplysninger. Du kan bl.a. se på hvilke sider 404-fejlen blev fundet.

4. Brug en 404 link checker

Den nemmeste måde at finde 404-fejl på er ved hjælp af gratis værktøjer, som Broken Link Checker eller Atomseo. Disse gratis værktøjer finder dog ikke altid alle 404-fejlmeddelelser. Desuden kan der være en begrænsning på antallet af sider, du kan tjekke.

En bedre måde er derfor at bruge 404-link checker funktionen i Screaming Frog. Du lader softwaren crawle dit websted, og 404-fejl findes automatisk. Du kan se præcis, hvordan Screaming Frog fungerer ved at klikke her.

Hvordan retter du 404-fejl?

Har du fundet en 404-fejl, så er det selvfølgelig noget, som du gerne vil have rettet i en fart. Nedenfor giver vi dig 7 tips til at rette en 404-fejl.

  1. Tjek URL’en

URL’en skal være korrekt og må derfor ikke indeholde stavefejl. Skift URL’en om nødvendigt.

  1. Aktiver en omdirigering

Er siden blevet flyttet, eller har du ændret URL’en? Opret en 301-omdirigering, så den besøgende automatisk ledes hen til den nye side via den gamle URL.

  1. Opret en side

Findes siden ikke? Opret en ny side med det korrekte indhold og den korrekte URL.

  1. Slet siden

Er siden ikke længere relevant? Fjern den fra din hjemmeside.

  1. Ryd alle cache- og cookiefiler

Ryd alle din webbrowsers midlertidige cache- og cookiefiler for at indlæse den nye version af en side.

  1. Opdater sitemap

Opret et nyt sitemap og send det til søgemaskinerne. For Google uploader du et nyt sitemap via Search Console.

  1. Opret en brugerdefineret 404-side

Opret en 404-side, der indeholder information om den side, den besøgende ønsker at se, men som ikke eksisterer. Kom også gerne med forslag til andre relaterede sider, som brugeren kan klikke sig videre til.

Oprettelse af en 404-side

404-fejl kan desværre aldrig helt undgås. For eksempel har du ingen indflydelse på, hvis en administrator af en anden hjemmeside skriver en forkert URL, som peger ind mod din hjemmeside. Eller når en besøgende indtaster URL’en forkert i browseren. For stadig at gøre din hjemmeside brugervenlig, når nogen støder på en 404-fejl, er det en god ide at oprette en tilpasset 404-side. Med en tilpasset 404-side imødekommer du brugerne, når de oplever en fejl på dit website, og på den måde kommer du til at fremstå professionel.

De bedste retningslinjer for en tilpasset 404-side:

  1. Angiv tydeligt, at siden ikke blev fundet. Hold budskabet helt enkelt.
  2. Placer en søgelinje på siden.
  3. Placer links til din hjemmesides mest populære sider.
  4. Indsæt kontaktoplysninger til din kundeservice. Eller indsæt en kontaktformular.
  5. Placer et link, så brugeren kan komme hen til forsiden på din hjemmeside.
  6. Giv siden en god metatitel og beskrivelse.
  7. Lad være med at sætte annoncer på siden.

Du kan finde flere værdifulde tips i vores artikel ‘Opret en 404-fejlside

Opsummering: Hvad er en 404-fejl

En 404-fejl er et almindeligt problem på de fleste hjemmesider. Hvis du ikke retter fejlmeddelelsen, kan det både påvirke din hjemmesides SEO-score samt brugervenligheden. Forhåbentligt har du med denne artikel fået nogle værdifulde og brugbare tips til, hvordan du kommer i gang med at rette 404-fejl.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support