Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er en 301-redirect?

Læs, hvad en 301-omdirigering er, og hvordan du opretter det på din hjemmeside.

Når du driver en hjemmeside, støder du på tekniske termer, som f.eks. en ‘301 omdirigering’ eller ’301 redirect’. Dette udtryk betyder, at du omdirigerer trafik til en anden side på hjemmesiden. Hvad betyder det helt præcist? Og hvordan opretter du en 301-redirect? Det finder du svarene på i denne artikel.

vector

Kort om

Glossary

En 301-redirect er en permanent omdirigering fra en URL til en anden URL. Du omdirigerer besøgende og søgemaskiner uden at det går ud over hjemmesides brugervenlighed, og uden at hjemmesiden mister sin SEO-værdi.

Hvad betyder 301-redirect?

En 301-redirect betyder, at du permanent omdirigerer en URL til en anden URL. Uden at det giver nogen gener, omdirigerer du automatisk besøgende og søgemaskiner fra webside A til webside B.

301 vs 302 redirect

Udover en 301-omdirigering findes der også det som kaldes for en 302-omdirigering. Mens ’301’ er en permanent omdirigering, fungerer ’302’ som en midlertidig omdirigering. Du omdirigerer besøgende og søgemaskiner til et bestemt tidspunkt. Det kan for eksempel være, hvis et produkt er midlertidigt udsolgt. Efter noget tid, når du igen har varen på hylderne, fjerner du omdirigeringen for at gøre siden tilgængelig igen.

Fakta: Der findes andre omdirigeringer, såsom 303, 307 og 308. Men disse bruges sjældent.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support

Hvorfor bruge omdirigeringer?

Redirects bruges af flere årsager. Hovedårsagerne er, at du med en omdirigering, forbedrer brugeroplevelsen og bevarer SEO-værdien. Nedenfor er flere grunde.

  • Ny sitestruktur

Når du opretter en ny hjemmesidestruktur, såsom ændring af URL’er, skal du sikre dig, at alle links omdirigeres til den korrekte destination.

  • Reparation af døde links

Sletter du en side? En 404-fejl vil opstå på en ikke-eksisterende side på din hjemmeside. Med en omdirigering henviser du de besøgende, og søgemaskinerne, til den korrekte side.

  • Domæneændring

Når du ændrer dit domænenavn, skal du omdirigere alle eksisterende sider til de nye URL’er. Ved hjælp af en omdirigering sørger du for dette.

  • Flyt indhold

Flytter du indhold fra en side til en anden? Så skal du henvise besøgende og søgemaskiner til den nye side ved hjælp af en omdirigering. Ydermere sikrer du, at sidernes SEO-værdi bliver videregivet til de nye sider, så din hjemmeside ikke mister dette.

  • Stavefejl

Hvis der er en stavefejl i URL’en, kan du rette den ved at oprette en ny URL. Du omdirigerer den forkerte URL til den korrekte URL.

Hvordan fungerer en omdirigering?

En omdirigering fungerer ganske enkelt. For bedst muligt at forklare det, har vi lavet en trinvis beskrivelse nedenfor.

  1. En besøgende indtaster URL’en i sin webbrowser eller klikker på et link på en eksisterende side.
  2. Serveren (computeren), der er vært for websitet, modtager anmodningen fra browseren og opdager, at en omdirigering er blevet indstillet på URL’en.
  3. Serveren sender en HTTP-statuskode til browseren og returnerer den URL, som omdirigeringen peger på.
  4. Browseren modtager instruktionerne fra serveren og viser den nye URL til den besøgende.

Hvornår skal du bruge en redirect?

Der eksisterer flere scenarier, som er værd at overveje, når man skal finde ud af om det giver mening at bruge en 301-redirect. Det kan for eksempel være i tilfælde af:

  • Forældede nyheder eller blogartikler;
  • Udsolgte produkter, der ikke bliver sat til salg igen;
  • Begivenheder, hvor udløbsdatoen er overskredet;
  • Sider, der ikke længere er relevante;
  • Justering af hjemmesidens struktur;
  • 404 fejl;
  • Domæneændring;
  • Stavefejl i URL’en.

Hvor lang tid tager en redirect?

En god redirect tager en brøkdel af et sekund. Faktisk er besøgende ofte slet ikke klar over, at de bliver omdirigeret til en anden side.

Flere faktorer kan dog få en redirect til at tage længere tid, såsom serverhastigheden, sidestørrelsen og den besøgendes netværksforbindelse. Disse faktorer påvirker brugeroplevelsen. Så sørg for at vælge hurtig hosting og gør din hjemmeside hurtigere.

Hvordan opretter du en 301-redirect?

Du kan oprette en 301-redirect på flere måder. I de fleste tilfælde har du brug for teknisk viden. Hvis ikke du besidder den tilstrækkelige tekniske viden, hvad gør du så? Bed en webudvikler om at hjælpe dig. Uanset hvad du gør, så vil vi her give dig en ide om, hvordan man opretter en 301-redirect.

1. .htaccess

Først kan du oprette en 301-omdirigering via din hjemmesides .htaccess-fil. Dette er den bedste måde. Du kan finde .htaccess-filen på one.com via filhåndteringen i dit kontrolpanel. Tilføj følgende kode som en separat linje i filen:

Redirect 301 /gammel-side.html https://www.ditdomænenavn.com/ny-side.html

Erstat ‘/gammel-side.html’ med den aktuelle side uden ‘www.ditdomænenavn.com’. For ‘https://www.ditdomænenavn/ny-side.html’ skal du bruge den fulde URL, som den gamle side skal pege på. Glem endelig ikke at gemme .htaccess-filen.

2. HTML

Du kan også oprette en 301-omdirigering i HTML. Du placerer koden i header-filen mellem linjerne <head> og </head>. Det kun at tilføje en omdirigering i HTML-kode anbefales ikke. Ikke alle webbrowsere reagerer på en omdirigering i HTML. Desuden videregiver nogle søgemaskiner ikke SEO-værdien af den gamle side til den nye side. Vil du stadig oprette en omdirigering 301 i HTML? Du skal bruge følgende kode:

<meta http-equiv="refresh" content="0;URL='http://www.ditdomænenavn.com/ny-url.html'" />

Erstat ‘http://www.ditdomænenavn/ny-url.html’ med den fulde URL, du vil have til at pege på den gamle side.

3. PHP

Vil du opsætte en 301-omdirigering via PHP? I dette tilfælde skal du sætte koden nedenfor øverst i PHP-filen:

<?php
header("Location:http://www.ditdomænenavn.com/ny-side.php");
Exit;
?>

‘http://www.ditdomænenavn.com/ny-side.php’ erstattes med den fulde URL, du vil linke til.

4. JavaScript

Ved hjælp af JavaScript er det også muligt at opsætte en omdirigering. Tilføjelse af en omdirigering i JavaScript anbefales heller ikke, fordi HTTP-statuskoden mangler, og søgemaskiner reagerer forskelligt på denne omdirigering.

Du kan bruge følgende kode til at konfigurere en 301-omdirigering i JavaScript:

window.location.href = "http://www.ditdomænenavn.com/ny-side.html";

‘http://www.ditdomænenavn.com/ny-side.html’ erstattes med den fulde URL, du vil linke til.

5. WordPress

Har du WordPress, så kan du bruge et WordPress-plugin. Redirection-plugin’et gør det nemt at oprette 301-omdirigeringer.

På skærmbilledet ovenfor kan du se følgende funktioner:

  • Kilde-URL: Indsæt den gamle URL her.
  • Forespørgselsparametre: Du kan lade dette være som det er.
  • Mål-URL: Indsæt her den URL, du vil pege på.
  • Gruppe: Vælg den gruppe, som omdirigeringen hører under.
  • Tilføj omdirigering: Tilføj omdirigeringen med 1 klik.

301 omdirigeringskontrol

Efter opsætning af en 301-redirect, er det vigtigt at kontrollere, at omdirigeringen virker. Virker den ikke, forhindrer det din hjemmeside i at fungere korrekt. Du tjekker en omdirigering via en 301 omdirigerings-kontrolside. For eksempel via whatsmydns.net eller redirect-checker.org. Fungerer omdirigeringen ikke? Kontroller om indstillingerne er korrekte.

Kort sagt

En 301-redirect er en permanent reference fra en URL til en anden URL. Du sikrer, at besøgende og søgemaskiner bliver omdirigeret fra side A til B. For eksempel hvis siden ikke længere eksisterer. I denne artikel har du fået viden om 301-redirects og hvordan de fungerer. Du ved, hvorfor det er vigtigt at oprette en omdirigering, og i hvilke situationer der primært ønskes foretaget en omdirigering. Du har også lært, hvordan du på forskellige måder kan opsætte en 301-redirect, så du selv kan komme i gang. God fornøjelse!

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support