Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Kan jeg hoste min egen hjemmeside?

Læs alt hvad du behøver at vide for at starte din egen hjemmeside

Modsat tidligere er det i dag utrolig nemt at lave en hjemmeside. Der var engang, hvor man skulle vide, hvordan man kodede en hjemmeside, og tingene var dengang meget mere komplicerede. 

I dag kan du oprette og hoste din egen hjemmeside uden problemer. Det eneste, som du skal overveje er, om det er det værd. For hvis du vælger at hoste din egen hjemmeside, skal du afsætte tid til alle de opgaver, der følger med. Så lad os prøve at dykke dybere ned i, hvad du skal tænke på, når du hoster dit eget website, og hvad du skal gøre for at lykkes med dit projekt. 

Host din egen hjemmeside

Hvis ikke du ønsker at betale en hostingudbyder for at hoste din hjemmeside for dig, så kan du selv gøre det, hvis du har tid. Det er faktisk relativt enkelt at hoste sin egen hjemmeside, men det kræver dog, at man har lidt teknisk kunnen. 

Hvordan hoster man en hjemmeside

Det er nemt at hoste en hjemmeside, hvis du er i stand til at håndtere en række tekniske aspekter. For det første skal du have en internetforbindelse, før du kan hoste din egen hjemmeside. Hvis du bruger Wi-Fi, skal du sikre dig, at du har fuldstændig kontrol over forbindelsen fra din internetudbyder, og at der kun kan logges ind på dit Wi-Fi ved at skrive en kode. For det andet skal du bruge en computer for at få adgang til den webserver, hvor du vil placere din hjemmeside. Endelig har du brug for et domænenavn, så brugerne kan finde din hjemmeside. Hvis du omvendt ikke vil have nogen til at besøge din hjemmeside, behøver du ikke et domænenavn. Alt hvad du i så fald behøver er en IP-adresse, som du benytter i din browser.

Download web server

Start med at downloade APACHE HTTP Server og installer den på din computer. 

Download indholdet på din hjemmeside

Download indholdet på din hjemmeside. Når du har downloadet alle data, skal du kopiere det til htdocs. htdocs er en mappe, der bruges af APACHE HTTP-serveren til at lede efter filer, der skal vises på dit domæne.

Når du har downloadet og installeret APACHE, og dernæst kopieret indholdet til htdocs, skal du skrive din IP-adresse (du kan finde IP-adressen i dine WIFI-detaljer i dine netværksindstillinger) i din browser.

Husk at din hjemmeside ikke er tilgængelig uden for dit netværk. For at kunne hoste din egen hjemmeside og sikre, at andre brugere kan besøge den, skal du først gøre din hjemmeside tilgængelig for folk uden for dit netværk.

Få adgang til din router

Find alle de vigtige oplysninger om dit netværk via din netværksforbindelse. Husk at dette kan variere afhængig af, hvilken type router du har.

● Egenskaber

Gå til Egenskaber (højreklik på dit WIFI-symbol) og vælg Internetprotokol version 4.

● IP-adresse, standardgateway, DNS-server

Udfyld derefter oplysningerne såsom din IP-adresse, standardgateway og din DNS-server.

● Få adgang til WIFI-router

Endelig skal du have adgang til din WIFI-router. Du skal kunne logge ind på din konto; hvis du ikke har de nødvendige oplysninger, skal du ringe til din internetudbyder for at få hjælp til at få adgang.

● WAN-oplysninger

Når du har adgang til din router, skal du kopiere dine WAN-oplysninger, dvs. den offentlige IP-adresse, som du bruger. En offentlig IP-adresse er en adresse, der er tilgængelig for personer uden for dit netværk.

Port mapping

Derfra skal du gå til ‘Port mapping’ i dine indstillinger. Du vil sandsynligvis ikke have nogen konfiguration, så du bliver nødt til at oprette en ny.

● Ny konfiguration

Opret en ny Web-forward-konfiguration. Når du vælger et program, skal du vælge Webserver (HTTP), når du vil hoste din egen hjemmeside. Udfyld derefter de nødvendige oplysninger, såsom intern vært, som ville være din computers IP-adresse. Til sidst skal du klikke på ’Anvend’ for at gemme ændringerne.

Lav et test

Hvis du nu går tilbage og ændrer den private IP-adresse, som du før indtastede i din browser, og i stedet indtaster den offentlige IP-adresse, så vil du se, at din hjemmeside nu er tilgængeligt uden for dit netværk.

Som nævnt ovenfor, så skal du købe et domænenavn, hvis ikke det skal være nødvendigt, at andre brugere, for at kunne besøge din hjemmeside, skal kende til din IP-adresse. Det er både nemt og billigt at købe et domænenavn.

Hvor meget koster det at hoste en hjemmeside?

Som vi har været inde på flere gange, så behøver det ikke koste noget særligt at hoste din egen hjemmeside. Du behøver kun en pc og adgang til dit WIFI.

Ønsker du at din hjemmeside bliver mere tilgængelig på platforme som Google og Facebook, så anbefaler vi, at du køber et domænenavn.

At hoste din egen hjemmeside kræver både tid og en vis teknisk viden. Blandt andet skal du sørge for, at din hjemmeside er sikker, indlæses hurtigt og engagerer dine besøgende/brugere. Generelt anbefaler vi, at du lader et hostingfirma administrere din hjemmeside, så du kan fokusere på det, som betyder mest, nemlig at skabe indhold g skaffe nye kunder til din forretning. 

Hosting og drift af en hjemmeside kan være tidskrævende. Ydermere kan et hostingfirma administrere sikkerheden på din hjemmeside, hvilket er utrolig vigtigt i forhold til at fastholde brugerne på din hjemmeside. Brugeroplevelse er helt afgørende, og her spiller sikkerheden en stor rolle. 

Hvis du er teknisk kyndig og kan klare det hele på egen hånd, så er det bare med at komme i gang. Ellers tilbyder vi at hjælpe med en god og pålidelig hostingløsning. Klik her for at læse mere om vores løsninger.