Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 9.99 $ 26.99 /1. år
.net
$ 9.99 $ 26.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Den ultimative guide til voice search SEO i 2025

Sådan optimerer du din hjemmeside til stemmestyrede søgninger.

Voice search (stemmestyrede søgninger) har markant ændret, hvordan vi søger efter information online. Som et resultat af den stigende popularitet af stemmestyrede assistenter såsom Siri, Alexa og Google Assistant, er voice search blevet integreret i vores søgevaner online. I denne guide gennemgår vi, hvordan voice search påvirker søgemaskineoptimering (SEO) og hvordan du kan forberede din hjemmeside. Lad os komme i gang med det samme.

Voice search, på dansk også kaldet “stemmestyrede søgninger” er en teknologi, der lader brugere søge online ved hjælp af stemmekommandoer i stedet for at skrive. Måske har du selv prøvet det? Talegenkendelsessoftware analyserer og fortolker tale for at levere relevante resultater til brugeren.

Eksempler på stemmestyrede søgninger:

  • “Hvordan bliver vejret i morgen?”
  • “Find en italiensk restaurant nær mig”
  • “Film i biografen i dag”

Voice search bruges mest på mobile enheder, smarthøjttalere eller integrerede systemer i biler og husholdningsapparater.. 

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Derfor er voice search vigtigt i digital markedsføring 

Flere og flere mennesker er begyndt at bruge voice search Det har en stor indvirkning på digital markedsføring. Her er nogle af de vigtigste grunde:

  1. Et stigende antal brugere: I følge statistik fra eMarketer er det ikke usandsynligt, at voice search vil udgøre næsten 50% af alle søgninger globalt i 2025.
  2. Lokale søgninger: En stor antal af de stemmestyrede søgninger er relateret til lokal information, såsom “hvor er det nærmeste bageri?”. Det betyder, at voice search bør indgå i en god lokal SEO-strategi.
  3. Brugeroplevelse (UX): Voice search gør det både nemt og hurtigt at finde information online, hvilket forbedrer brugeroplevelsen. Derfor kan virksomheder, der optimerer indholdet på deres hjemmesider til voice search, øge chancerne for at vinde flere tilfredse kunder.   
  4. Nye krav til content marketing:  Når brugere anvender voice search er det ofte i form af spørgsmål. Derfor vil det være en fordel at skrive indhold, der besvarer disse spørgsmål på en tydelig og velstruktureret måde, da det vil øge sandsynligheden for, at indholdet dukker op øverst i søgeresultaterne.

Voice search SEO og traditionel SEO – hvad er forskellen?

Voice search stiller nye krav til SEO-optimering, fordi de stemmestyrede søgninger adskiller sig markant fra almindelige tekstbaserede søgninger på adskillige måder:

  1. Længere søgefraser: Brugere stiller fuldstændige spørgsmål, når de anvender voice search, fx” hvad er de bedste hoteller i Berlin?” I stedet for kortere søgefraser såsom “bedste hoteller i Berlin”.
  2. Semantiske søgninger: Stemmeassistenter bruger algoritmer, når de skal tolke hensigten med en søgeforespørgsel. Det gør det endnu vigtigere at tage højde for søgehensigten og bruge naturligt sprog, når man SEO-optimerer og skriver indhold, i stedet for udelukkende at fokusere på at bruge de bedste søgeord.
  3. Featured snippets: Stemmeassistenter bruger ofte featured snippets, når de skal besvare brugerens spørgsmål. Det betyder, at det er vigtigere end tidligere at optimere med henblik på at opnå featured snippets, på dansk også kaldet “fremhævede uddrag.”
  4. Lokal SEO: Som vi var inde på tidligere, har mange af de stemmestyrede søgninger fokus på lokal information, og tager desuden højde for brugerens lokation (“nær mig”-søgninger). Det øger vigtigheden af at have en Google virksomhedsprofil og arbejde med lokal SEO-optimering.
  5. Tekniske krav: Hjemmesider bør desuden være teknisk optimerede til voice search fx ved at sørge for hurtig indlæsning, mobilvenlighed og strukturerede data, der gør det nemmere for stemmeassistenter at analysere sidens indhold.

Voice search bliver mere og mere udbredt. Derfor er det afgørende, at virksomheder tilpasser sig til de nye krav for at forblive konkurrencedygtige

Forskellen mellem voice search SEO og traditionel SEO indebærer, at du bør tilpasse dine strategier til de stemmestyrede søgninger og dine brugeres nye vaner.. 

Søgefraser og formuleringer  

Hovedforskellen mellem stemmestyrede søgninger og tekstbaserede søgninger er måden, de formuleres på. I voice search spejler søgefraserne folks naturlige måde at kommunikere med hinanden på. Det indebærer, at virksomheder vil have bedre chancer for at opnå gode søgeplaceringer, hvis de skriver indhold, der sætter brugeren i fokus og ikke indeholder en masse jargon og teknisk tunge fraser.

Voice search: naturligt sprog, spørgsmål og længere fraser

Brugere anvender oftere lange sætninger eller fuldstændige spørgsmål i voice search. På samme måde som, de ville have gjort i en almindelig samtale. Her er et par eksempler:

  • “Hvordan bliver vejret i Odense i morgen?”
  • “Hvor er den nærmeste Italienske restaurant?”

Disse søgeforespørgsler er samtaleagtige og indeholder ofte H-spørgsmål såsom ‘hvem’, ‘hvad’, ‘hvor’, ‘hvornår’ og ‘hvorfor’.

Tekstbaserede søgninger: korte sætninger og enkle søgeords 

Tekstbaserede søgninger er typisk kortere og ikke altid grammatisk korrekte.
Eksempler:

  •  “Vejr Slagelse”
  •  ”Italiensk restaurant Rønne”

Disse søgninger er mere søgeords-fokuserede og udelader oftest fyldord. 

Optimering: Fokuser på long tail-søgeord og H-spørgmål

Voice search indebærer typisk længere og mere specifikke søgefraser. Det gør det vigtigt at optimere for long tail-søgeord og samtaleagtigt indhold, der spejler naturligt sprog. Her kan det være en fordel at inkludere H-spørgsmål (hvem, hvad, hvor osv.) i indholdet og besvare disse spørgsmål. Det vil øge chancerne for, at indholdet vises øverst i søgeresultaterne og bliver samlet op af en stemmeassistent

Lokale søgninger

Voice search har en stor indvirkning på, hvordan brugere søger efter lokal information. Lokale stemmestyrede søgninger åbner op for nye muligheder for virksomheder, der vil nå ud til flere lokale kunder.

Flere lokale søgninger såsom ”Hvor er den nærmeste…?”

Lokale søgninger udgør en stor andel af de stemmestyrede søgninger. Her søger brugere efter tjenester, butikker eller bestemte steder i nabolaget, fx:

  • ‘Hvor er det nærmeste apotek?’   
  • ‘Hvilke restauranter er åbne nu?’  
  • ‘Hvor kan jeg få repareret min cykel?’  

Disse søgninger er ofte knyttet til en tydelig hensigt om at købe noget eller besøge et bestemt sted, hvilket gør dem særligt vigtige for lokale virksomheder. Ifølge Google, har mere en 46% af søgeforespørgsler lokal søgehensigt.

Voice search fra mobile enheder

Voice search bruges mest på mobile enheder og via smart højttalere. Et eksempel er bilister, der bruger en stemmeassistent mens de kører for at få lokal information på en hurtig måde.

Eksempel: En dansk turist kører i en Fransk by og spørger: “Hvor er den nærmeste tankstation?”

Stemmestyrede søgninger via smartphones bruger ofte lokationsdata til at give brugeren præcise svar. 

En opdateret og komplet Google Virksomhedsprofil

Hvis du driver en virksomhed, bør du sørge for, at din virksomhedsprofil på Google er korrekt og up to date. Vigtige detaljer som navn, adresse, telefonnummer, åbningstider og billeder forbedrer din virksomheds synlighed i lokale søgninger.

Hvis du har en hjemmeside hos one.com, kan du følge vores guide Hvordan forbinder jeg min hjemmeside til Google My Business?

Det kan desuden være en fordel at vise Google-anmeldelser på din hjemmeside. Hvordan du gør det hos one.com, kan du læse i vores guide Hvordan kan jeg vise Google-anmeldelser på min hjemmeside?  

Brug lokale søgefraser

Hvis lokale søgninger er vigtige for din virksomhed, bør du optimere dit indhold med lokale søgeord og fraser såsom “bedste pizzeria i Ringsted” eller “tandlæge i Gudhjem”.

Landingssider med lokale stednavne og beskrivelser af specifikke tjenester, vil øge din virksomheds chancer for at opnå en god placering i de lokale søgeresultater.  

Semantisk SEO

Semantisk søgehensigt spiller en vigtig rolle i voice search. Det sikrer, at søgemaskiner ikke blot genkender relevante søgeord, men også forstår sammenhængen og hensigten, der gemmer sig bag en søgeforespørgsel. Når man arbejder med semantisk SEO er det derfor ekstra vigtigt, at man tager højde for brugerens behov og søgehensigt. Hvordan man gør det, ser vi nærmere på nedenfor.

Fokuser på søgehensigten i voice search

Voice search er baseret på naturlig og kontekstbaseret kommunikation. Algoritmerne for stemmeassistenter fortolker ikke kun forespørgsler bogstaveligt, men analyserer også konteksten og brugerens hensigt

Eksempel: Brugeren spørger: “Hvor er den bedste pizzarestaurant i nærheden?”

Stemmeassistenter tager højde for faktorer som sted, tidspunkt eller tidligere søgeforespørgsler for at servere relevante resultater til brugeren.

Traditionel SEO: mere fokus på søgeord

I traditionel SEO fokuserer man typisk mere på at optimere indhold med enkelte søgeord og variationer af dem. Semantisk dybde spiller en mindre rolle her, da tekstbaserede søgeforespørgsler ofte ikke sker ved hjælp af fuldstændige sætninger. Her søger brugere fx ofte på følgende måde “ bedste pizza København” eller “pizza anmeldelse København”’ uden at udtrykke den fulde hensigt eller skrive hele sætninger grammatisk korrekt.

Skriv informativt indhold

Indholdet på din hjemmeside bør være både fyldestgørende og informativt for at sikre, at du rammer din målgruppes søgehensigt. Dine hjemmesidetekster skal ikke kun indeholde relevante søgeord men også besvare spørgsmål, forklare og bidrage til problemløsning på en måde, der er relevant for dine brugere og potentielle kunder. Det vil øge chancerne for, at dit indhold dukker op i søgeresultaterne, når en bruger anvender voice search. 

Opret FAQ-sider og skriv læsevenlige tekster

  • FAQ-sider (ofte stillede spørgsmål): At oprette en FAQ-side eller et afsnit, hvor du besvarer ofte stillede spørgsmål, der er relevante for din virksomheds kunder, vil også forbedre dine chancer for at få en god placering i de stemmestyrede søgeresultater. Her kan du fx besvare spørgsmål som “Hvordan bruger man X?” eller “Hvor meget koster Y?”
  • God læsevenlighed: Dit indhold skal være let at læse og velstruktureret med overskrifter, underoverskrifter, lister og korte afsnit, der gør det nemt for læseren at skimme teksten og finde svar på spørgsmål hurtigt.
  • Enkelt sprog: Voice search-algoritmerne favoriserer tekster, der går lige til sagen og ikke indeholder en masse jargon eller fyldord. 

Brug semantiske søgeord

I stedet for kun at fokusere på individuelle søgeord, bør du, når du optimerer dit indhold til voice search, også inkludere synonymer og relaterede søgeord.

Eksempel:

“Bedste restauranter Odense” – synonymer og relaterede søgeord:

  • Anbefalede restauranter Odense
  • Top 10 restauranter Odense
  • Gode spisesteder Odense
  • Frokost i Odense

Featured Snippets  

Featured snippets, på dansk også kaldet “fremhævede uddrag”, er som nævnt ovenfor, specielle søgeresultater, der vises over de almindelige resultater. De giver ofte brugere klare og tydelige svar på spørgsmål. Featured snippets er særligt vigtige i voice search, da stemmeassistenter som Alexa eller Google Assistant ofte trækker svar fra fremhævet indhold og læser dem op for brugeren. Det er netop derfor, der er meget at vinde ved at besvare spørgsmål på en klar og tydelig måde i indholdet på en hjemmeside.

En stemmeassistent, der får spørgsmålet ‘Hvor lang tid tager det at koge pasta?’, vil typisk læse korte, præcise svar op fra en featured snippet. Svarene, der udvælges til featured snippets, er oftest formuleret på en måde, der gør det muligt for stemmeassistenten at servere det til brugeren på få sekunder. Fordi featured snippets er placeret øverst i søgeresultaterne, er det en fordel, hvis du kan få dit indhold vist her, da det kan medvirke til at øge din hjemmesides synlighed online.

Skriv korte og tydelige svar

Når du skriver indhold, der besvarer spørgsmål, bør du skrive tydelige svar, der ikke indeholder mere end maks. 60 ord.

Eksempler:

En træningsblog kan fx besvare spørgsmålet “Hvor lang tid tager det at løbe 5 km” for at øge chancerne for at opnå en featured snippet.

En skobutik kan på sin virksomhedsblog besvare spørgsmålet “Hvordan udvider man læderstøvler?” Et sådan svar kan med fordel skrives som en kort trin-for-trin-liste med fx 5 trin, da denne type lister også ofte favoriseres, når Googles algoritmer udvælger indhold til featured snippets.

Indholdsformater, der egner sig godt til besvarelse af spørgsmål

Visse indholdsformater er særdeles velegnede til besvarelse af spørgsmål og forbedrer desuden ofte chancerne for, at indholdet vises øverst i søgeresultaterne.

Her er en håndfuld eksempler:

  • Top 10 lister
  • Trin-for-trin-guides
  • Definitioner og korte opsummeringer
  • FAQ-sider (ofte stillede spørgsmål)

Strukturerede data kan yderligere forbedre chancerne for, at søgemaskiner fremhæver dit indhold i en snippet – mere om det nedenfor.  

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Strukturerede data (schema markup) gør dit indhold læsevenligt for søgemaskiner

Strukturerede data, også kaldet “schema markup ”er data, der er indlejret i HTML-koden på et websted. Dette gør det nemmere for søgemaskiner at fortolke og vise det korrekte indhold til brugeren.

Fordele ved strukturerede data:

Når man brugere strukturerede data, øges chancerne for at vigtige oplysninger som åbningstider, anmeldelser eller priser bliver fremhævet i søgemaskiner. Stemmeassistenter bruger disse strukturerede data til at give præcise svar.

Eksempler 

  • Brug FAQ-markup til sider med ofte stillede spørgsmål.
  • HowTo markup kan bruges til trin-for-trin-guides
  • LocalBusiness markup signalerer til søgemaskiner, at din virksomhed skal vises i lokale søgeresultater.

Disse værktøjer kan bruges til implementering af strukturerede data:

En hurtig og mobilvenlig hjemmeside

Når du arbejder med at optimere din hjemmeside til voice search, er det afgørende, at du sørger for, at siden både er mobilvenlig og indlæses hurtigt. Det vil ikke kun forbedre brugeroplevelsen, men også øge dine chancer for at nå til tops i søgeresultaterne. Størstedelen af stemmestyrede søgninger kommer nemlig, som vi har været inde på tidligere, fra brugere med mobile enheder.

Den mobilvenlige hjemmeside har:

Responsivt design: Hjemmesiden skal problemfrit tilpasse sig til forskellige skærmstørrelser.
Brugervenlig navigation: Det skal være nemt at finde rundt på siden, knapperne skal være tydelige og layoutet skal være logisk.b.  

Hurtige indlæsningstider og forbedring af brugeroplevelsen

Hjemmesidens ydeevne og hastighed: Indlæsningstiderne på din hjemmeside er afgørende for din placering i søgeresultaterne, især på mobile enheder. Værktøjer såsom Google PageSpeed ​​Insights kan hjælpe dig med at identificere flaskehalse og finde frem til, hvad du kan gøre for at forbedre din hjemmesides hastighed.

Her er en række ting, der vil forbedre hastigheden på de fleste hjemmesider:

  • Billedoptimering: Store billedfiler kan lede til langsom indlæsning af dine sider.Komprimer dine billedfiler med værktøjer såsom Imagify for at forbedre din hjemmesides indlæsningstider.Caching: Brug browsercaching og CDN’er (content delivery networks) såsom Cloudflare til at levere indhold til dine brugere hurtigere.
  • WP Rocket: WP Rocket hjælper dig med at sætte fart på din WordPress-hjemmeside ved at identificerer alle forbedringsområder og automatisk implementere en lang række forebringer, der gør din side hurtigere, uden at du selv behøver at løfte en finger.
  • Ryd op i CSS og JavaScript-kode: Hvis du har en WordPress-side, er WP Rocket også et godt værktøj til dette formål.

Værktøjer til søgeordsanalyse og optimering 

  • SEMrush viser dig både relevante søgeord og dine konkurrenters placering i søgeresultaterne.
  • Ahrefs kan også bruges til søgeordsanalyse, og identificerer desuden indhold, der allerede vises i featured snippets.
  • AnswerThePublic hjælper dig med at finde ofte stillede spørgsmål om et emne

Et SSL-certifikat viser brugere og søgemaskiner at die hjemmeside er sikker

Hvorfor skal jeg have et SSL-certifikat?

Fordi både Google og brugere favoriserer hjemmesider med HTTPS (sikre forbindelser).

Implementering:

• Installer et SSL-certifikat via din hostingudbyder

• Kontroller den korrekte videresendelse fra HTTP til HTTPS

Voice search nu og fremadrettet

Både teknisk SEO og voice search SEO-optimering vil forbedre dine muligheder for at forblive konkurrencedygtig i takt med at voice search bliver mere og mere udbredt. Optimering til stemmestyrede søgninger åbner desuden op for nye muligheder for at nå ud til din målgruppe på en mere effektiv måde.

Voice search er ikke bare en trend. Det er en udvikling, der er i fuld gang med at forandre, hvordan brugere søger efter information online og interagerer med teknologi. Stemmeassistenternes stigende popularitet, gør voice search-optimering til en afgørende puslespilsbrik i enhver solid marketingstrategi. Vi håber, at vores guide vil hjælpe dig med at komme godt fra start med voice search-optimeringen af din hjemmeside.