Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 9.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvordan tilføjes deleknapper til sociale medier?

Se vores Top-5 over social media WordPress plugins.

Ved at installere et WordPress plugin på din hjemmeside kan du tilføje deleknapper til de sociale medier. Der findes en lang række forskellige plugins, der er beregnet til social deling af indhold fra din hjemmeside. I artiklen her finder du svar på, hvilke plugins der er de bedste at bruge.

Har du nogensinde overvejet, hvorfor i alverden der findes så mange forskellige plugins at vælge imellem?

Det enkle svar er, at ikke to plugins er ens, og at hvert plugin har deres egne funktionaliteter.

Når du skal finde det plugin, som du synes passer bedst til dit website og dine krav, så kan du bl.a. se på størrelsen og det grafiske udtryk af de sociale delingsknapper. Og for at hjælpe dig på vej har vi i artiklen her udvalgt nogle populære plugins, som du kan lade dig inspirere af.   

Hvad er deleknapper til sociale medier?

Deleknapper til de sociale medier er knapper, der installeres og vises på din hjemmeside, så det er nemt for brugerne at dele indhold på sociale medieplatforme som Facebook, Instagram eller Twitter.

Delingsknapperne til de sociale medier kan have stor betydning for antallet af besøgende på din hjemmeside. Trafikken ind mod dit site vil ganske enkelt stige af den simple grund, at delt indhold, på de sociale medier, bliver læst af flere.   

Grundlæggende er de sociale delingsknapper med til at gøre det nemt for læserne at dele indholdet i deres eget netværk på de sociale medier. Så det overordnede formål med deleknapperne er altså at gøre det nemt at dele indhold. Hvis det omvendt er for besværligt at dele indhold, som læserne ellers synes godt om, så vil indholdet formentligt ikke blive delt. Det er derfor at det er så vigtigt, at få installeret disse sociale medie deleknapper.

Der findes tre forskellige varianter af deleknapper til de sociale medier, som alle sammen er med til at få dit budskab og dit indhold spredt til en større målgruppe.

Del-knapppen (Del dette eller ’Share this’)

Denne knap bør tilføjes din hjemmeside, så det er muligt for de besøgende at dele produkter, artikler, blogindlæg osv. med resten af verden.

Følg-knappen (’Follow’)

Følg-knappen er en delingsknap til de sociale medier, som er rigtig god at have på din hjemmeside. Knappen gør nemlig læserne (brugerne) i stand til at følge dig på de sociale medier.

Synes godt om (Like-knappen)

Ligesom de to førstnævnte sociale delingsknapper, så er ikonet ‘Synes godt om’ rigtig god at have på din hjemmeside. Dette link giver læserne mulighed for at ’Synes godt om’ din artikel, og i sidste ende kan det føre til mere trafik på dit website. Jo flere ‘likes’ dit indhold får, jo større er chancen for, at du tiltrækker nye kunder eller følgere. ‘Synes godt om’-funktionen på din hjemmeside kan godt sammenlignes med den gode gammeldags ‘mund-til-mund’ metode, hvor et budskab over tid bliver spredt mellem mange mennesker.   

Når du skal beslutte dig for, hvor på din hjemmeside, at du vil tilføje de sociale delingsknapper, så vil det som oftest være en god ide at placere dem i slutningen af en artikel.

Hvorfor er sociale delingsknapper så vigtige?  

I dag er de sociale medier blevet en af de vigtigste og mest benyttede metoder til at promovere et brand. Uanset om du sælger produkter, tilbyder en særlig ydelse eller har en hjemmeside med masser af interessant indhold, så er det en fantastisk måde at promovere din forretning på, når læserne eller brugerne kan dele dit indhold.

Forestil dig, at du har placeret en delingsknap til de sociale medier lige der, hvor en kunde bekræfter et køb på din hjemmeside. Så kan kunden hurtigt og nemt dele det på de sociale medier, og på den måde fortælle både venner og familie om deres seneste køb. De sociale ikoner med SoMe-links er altså med til at forbedre din online eksponering og skabe mere trafik på din hjemmeside.

Hvordan tilføjes deleknapper i WordPress? 

Lad os prøve at se på, hvordan man tilføjer sociale medie ikoner på din hjemmeside. I WordPress findes der flere forskellige plugins, der kan bruges.

Nedenfor får du tips til 5 forskellige plugins for sociale delingsknapper, som er hurtige og nemme at installere.

  • Deleknapper (Share Buttons eller Share plugins) fra AddThis. Disse plugins har gode ratings og flere hundrede tusinde brugere.
  • Shareaholic – det gælder også dette plugin, der er særdeles populært med mange hunderede tusinde brugere og nogle flotte anmeldelser.
  • Jetpack – Jetpack er et plugin med mange funktioner, herunder muligheden for at vise sociale ikoner på din hjemmeside og dermed give brugerne mulighed for at dele indhold på Facebook, Twitter, Pinterest samt en række andre sociale medieplatforme. 
  • Orbit Fox Companion – har mere end 20 forskellige deleknapper til de sociale medier at vælge imellem.   
  • Social Plug er et gratis plugin, der giver dig mulighed for at tilpasse dine deleknapper, så de passer ind i dit webdesign.

Når du har valgt det eller de plugin(s), som du synes passer bedst til din hjemmeside, så gælder det om at komme i gang med at få tilføjet disse på din WordPress side.    

For at give dig en bedre forståelse af processen med at installere et plugin, vil vi nedenfor beskrive det trin for trin. I eksemplet har vi valgt det plugin, som hedder Share buttons fra AddThis.

  1. Installer 
  • Start med at logge ind på din WordPress konto 
  • Gå til kontrolpanelet
  • Vælg ‘Tilføj nyt’ under menupunktet ‘Plugins’ og vælg ‘Share buttons’ fra AddThis  
  • Klik på ‘Installer nu’ for at installere dette plugin og husk at klikke på ‘Aktiver’.
  1. Registrering

Så snart du har aktiveret dit nye plugin, så kan du logge ind på din AddThis konto. Har du ikke allerede en konto, så er det nemt at oprette en. Når du logger ind, så vil du kunne se alle de forskellige værktøjer. Du behøver nødvendigvis ikke bruge en masse tid på at gennemgå de utallige muligheder, hvis du blot ønsker at tilføje et eller flere sociale ikoner med tilhørende links.       

  1. AddThis 
  • Når du er logget ind, så gå til kontrolpanelet og klik på det netop installerede plugin fra AddThis
  • Klik nu på ’Deleknapper’
  • Klik herefter på ‘Tilføj ny’ og vælg det sociale medie ikon, som du vil aktivere. Du kan vælge mellem ‘Sidebar’ eller ‘Inline’. Vælger du ‘Sidebar’, så vil delingsknapperne følge med, når der scrolles ned på siden. Vælger du ‘Inline’ er det i stedet muligt at placere (fastgøre) deleknapperne der på siden, hvor du ønsker det. Det kan være i toppen, i bunden eller eksempelvis inde i en artikel.  
  1. Vælg 

Når du har valgt, hvilket design (udseende af de sociale ikoner), som du vil have på din hjemmeside, så skal du vælge de indstillinger, du ønsker at benytte. Du kan bl.a. vælge mellem de forskellige sociale medieplatforme, som du vil have aktiveret, og hvor deleknapperne skal placeres på henholdsvis desktop, mobiltelefon osv. osv. 

Endelig så kan du vælge om deleknapperne skal vises på forsiden eller måske kun på de enkelte artikler, som du publicerer. Valget er dit.

  1. Udgiv 

Nu er du klar til at genpublicere din hjemmeside, med de nye deleknapper til de sociale medier, og dine brugere eller læsere kan nu dele dit indhold med omverdenen.

Bruger du vores Website Builder?     

Hvis du bruger Website Builder fra one.com, så er det superlet for brugerne af dele dit indhold. Med Website Builder kan du indsætte forskellige links ikoner til de sociale medier og få dit budskab spredt på f.eks. Facebook eller Instagram. Endelig så kan du forbinde din hjemmeside og dets indhold med f.eks. Facebook ved brug af bannere, logo, og selvfølgelig også benytte ‘Dele’ eller ‘Synes godt om’ funktionerne, som beskrevet længere oppe i artiklen.