Hvordan starter man sin egen virksomhed?
At starte egen virksomhed kan byde på masser af spændende udfordringer. Hvor starter du? Hvordan starter du? Hvad har du brug for? Og hvordan kan du blive synlig og styrke din position online? I denne artikel finder du masser af nyttig information vedr. virksomhedsopstart, og vi viser dig nogle trin til, hvordan du nemt får startet din egen virksomhed.
Hvorfor starte din egen virksomhed?
At starte din egen virksomhed kan give dig en masse fordele. En af de største fordele er, at du bliver selvstændig og ikke altid skal spørge chefen om lov. Det betyder med andre ord, at du blandt andet får frihed til at træffe dine egne beslutninger. Du kan styre din egen tid, udvikle din forretning, som du vil, forfølge din drøm og arbejde med de ting, som giver mest mening i dit liv.
Der er dog endnu flere fordele. Du kan f.eks.:
- påtage dig nye udfordringer, som du finder interessante;
- tjene mere end i lønnet beskæftigelse (hvis din virksomhed har succes);
- lave markedsføring af din idé eller opfindelse;
- udvikle dig personligt og karrieremæssigt;
- udtrykke din kreativitet.
Hvorfor ikke starte din egen virksomhed?
At starte egen virksomhed kan dog også medføre visse ulemper. Det skal man huske på. For eksempel står du med det overordnede ansvar for, hvordan din virksomhed performer, og du vil således også have det overordnet ansvar for både økonomi, markedsføring og meget mere.
Andre udfordringer, du som virksomhedsejer skal forholde dig til er:
- Finansielle risici
Du er nødt til at investere og tage nogle risici for at kunne vokse. - Usikkerhed, som er forbundet med at være selvstændig
Markedet er i konstant forandring, så man ved aldrig præcis, hvor det vil gå hen. - Stress
På grund af risici og usikkerhed kan du i perioder risikere at opleve stress. - Lange arbejdsdage og arbejde i weekender
Du skal bruge meget tid på din virksomhed, især i de tidlige stadier. - Uregelmæssig indkomst
Ingen måned har den samme indkomst, som det er tilfældet for en lønmodtager. - Mange ekstra opgaver
Bogholderi, lønregnskab, forsikringer m.m.
At starte din egen virksomhed – indenfor hvilken branche?
Du har et ønske om at starte din egen virksomhed, og du ved måske allerede præcis, hvad du vil beskæftige dig med. Sådan er det for nogen, men det kan også være, at du bare drømmer om at blive selvstændig. Måske ved du egentligt ikke, hvad du vil beskæftige dig med. Heldigvis findes der masser af muligheder.
Det hele handler om dine interesser og din ekspertise. Nedenfor er nogle spørgsmål, som du kan prøve at besvare, og som kan hjælpe dig med at komme på en god idé:
- Hvad kan du lide at lave?
- Hvad er dine største interesser?
- Hvad har du stor viden om?
- Hvad er dine styrker?
- Hvor kan du skille dig ud?
- Hvad er din motivation til at starte egen virksomhed?
- Hvem eller hvad er dine inspirationskilder?
- Hvad efterspørger markedet?
Ideer til start af egen virksomhed
Har du brug for inspiration? Her er nogle mulige forretningsideer:
- online butik
- fysioterapeut
- dagpleje
- catering
- frisør
- indretningsarkitekt
- softwareudvikler
- konsulentfirma
- restaurant
- PR-bureau
- transportfirma
- skønhedssalon
Start af egen virksomhed: omkostninger
Det er klart, at det ikke er gratis at starte egen virksomhed. Præcis hvor store startomkostningerne vil være afhænger f.eks. af typen af virksomhed, dens størrelse og i hvilken branche og i hvilket land, du vil operere. Så det er svært at give dig et præcist svar, hvis du spørger, hvad det koster at starte egen virksomhed.
Men afhængig af din virksomhed skal du overveje nedenstående poster på omkostningssiden. Bemærk, at omkostningerne både kan variere fra land til land og fra virksomhed til virksomhed.
- Opstartsomkostninger
Dette inkluderer registrering i diverse virksomhedsregister. Det er f.eks. også ofte obligatorisk at åbne en virksomhedskonto i en bank. - Faste udgifter
Der vil være nogle faste omkostninger til leje af kontor- eller butikslokaler. Ydermere skal du indregne udgifter til telefon og internet, udstyr, rejseudgifter og hostingomkostninger. - Skat
En virksomhed betaler skat, herunder selskabsskat. - Forsikring og tilladelser
Dette omfatter erhvervsforsikring og licenser til at drive virksomhed. - Administration
Overvej om du skal ansætte en revisor og måske også investere i et regnskabssoftware-program. - Inventar og maskiner
Du skal både indrette din virksomhed og måske også investere i maskiner. Desuden skal du i en opstartsfase muligvis også investere i råvarer eller opbygge et varelager. - Markedsføring
Du bør selvfølgelig også overveje at få lavet en hjemmeside, og desuden skal der bruges ressourcer på (online) annoncering, deltagelse i events og ressourcer på at markedsføre din forretning via de sociale medier. - Transport- og fragtomkostninger
Dette inkluderer fragt af emballage og diverse øvrige materialer. Det kan være at du vil bruge en fast fragtkurrer, og du skal så have opsat et betalingssystem til denne del af din forretning. - Finansiel buffer
En buffer i økonomien er altid rar at have. Det kan være til at holde en tiltrængt ferie, eller hvis der pludselig opstår uventet og langvarig sygdom. Man kan som selvstændig også komme i en situation, hvor en samarbejdspartner pludselig trækker sig. Endelig kan der være andre udefrakommende faktorer, som gør, at man er glad for at have luft i økonomien. Vi behøver kun at nævne Coronavirus-pandemien. - Personale
Skal du drive din virksomhed alene, eller vil du ansætte medarbejdere? I så fald skal du også forholde dig til lønudgifter og diverse forsikringer til dine ansatte.
Opstart af egen virksomhed, hvad har du brug for?
Når du starter din egen virksomhed, er der en masse praktiske ting, som du skal gøre og som du har brug for at anskaffe dig for at komme godt i gang. Nedenfor finder du en liste med eksempler:
- en god gennemarbejdet idé
- en detaljeret forretningsplan
- budgetter
- licens(er)
- forsikring(er)
- en klar definition af dit forretningsområde
- inventar og udstyr
- markedsføring
- valgfrit: personale
Guide til hvordan du starter din egen virksomhed
Nu hvor du ved lidt mere om, hvad der kræves for at man kan starte egen virksomhed, vil du selvfølgelig gerne have svar på spørgsmålet: hvordan starter jeg så min egen virksomhed? Med vores guide nedenfor hjælper vi dig med at komme i gang.
Bemærk venligst, at nedenstående guide er en generel introduktion til, hvordan du kan starte en virksomhed. Det betyder, at de enkelte trin kan variere fra virksomhed til virksomhed og fra land til land. Har du brug for mere hjælp? Søg efter en ekspert til at rådgive dig om at starte din egen virksomhed.
1. Foretag research
At lave en grundig research er det første vigtige skridt hen imod at kunne starte en succesfuld forretning. Ved at undersøge markedet, kan du nemmere afgøre, om du kan gøre din idé til virkelighed og komme til at leve af det. I din markedsundersøgelse skal du samle information om potentielle kunder, konkurrenter og om markedet generelt.
Du opdager måske, at en anden virksomhed allerede sælger de samme produkter eller de samme ydelser, som du planlægger at lancere. Hvordan vil du differentiere dig, og hvordan vil du nå ud med dit budskab? Hvilken målgruppe vil du fokusere på? Og i hvilket land eller områder vil du operere?
2. Lav en forretningsplan
En forretningsplan har stor betydning for at opnå succes, når du vil starte din egen virksomhed. Forretningsplanen er med til at strukturere din virksomhed. Når du udarbejder din forretningsplan, beskriver du dine ideer, dine produkter, du fokuserer på målgruppen, på hvordan du vil sælge dine produkter, hvordan økonomien vil se ud i en opstartsfase, hvad der skal bruges ressourcer på osv. osv.
En forretningsplan indeholder altså dine mål, og du formulerer, hvordan du vil nå dem. Du kan tænke på, at følgende punkter skal indgå i forretningsplanen:
- Brug tid på at udarbejde en organisationsstruktur
- Foretag en markedsanalyse
- Se nærmere på hvem målgruppen er
- Overvej hvilke produkter, tjenester og andre aktiviteter, der skal indgå i din virksomhed
- Lav et budget
- Udarbejd en markedsføringsplan
- Forhold til alle nødvendige juridiske anliggender
3. Lav et budget
Selvfølgelig kræver det en vis form for økonomi at starte din egen virksomhed. For at få den bedste opstart af din virksomhed er det en god idé at lave et budget. Hvad kræver det for, at du kan komme godt fra start? Hvad er de forventede indtægter og udgifter? Og hvordan vil du finansiere din virksomhedsopstart. Med egne midler eller gennem et lån?
4. Find på et godt firmanavn
Du vil selvfølgelig gerne have din virksomhed til at skille sig ud. Derfor er et godt firmanavn helt afgørende. Det skal være et navn, der er nemt at huske og som samtidig afspejler din virksomhed. Tænk dig godt om. Dit virksomhedsnavn bør ikke være vildledende, bør ikke ligne en af dine konkurrenters navne, bør ikke indeholde en andens navn og bør selvfølgelig ikke eksistere i forvejen. Vær omhyggelig og brug den tid, som det kræver at finde et godt firmanavn.
5. Registrer dit domænenavn
Det næste skridt er at købe et domænenavn. Et domænenavn er din unikke virksomhedsadresse på internettet. Det giver dig muligheder for at vokse online, da dine kunder nu kan finde frem til din hjemmeside og dine produkter.
Du køber et domænenavn fra en domæneregistrator, såsom one.com. Ligesom med dit firmanavn skal du sørge for, at dit domænenavn er kort, let genkendeligt og nemt at huske. Brug for hjælp? Vi har samlet nogle tips til at finde det rigtige domænenavn.
Gør din idé til virkelighed – få et domæne i dag!
Vis hvem du er. Find det perfekte domæne til din virksomhed eller projekt.
Find dit domæne- Vælg mellem hundredvis af domæneendelser
- Nem adgang til DNS-indstillinger
- Ubegrænsede antal underdomæner
- Sikkert og nemt at administrere
- Overkommelige priser
- 24/7 support
6. Vælg den rigtige selskabsform og registrer din virksomhed
Når du har fundet på et virksomhedsnavn, og du har registreret dit domænenavn, skal du vælge om din virksomhed f.eks. skal være et ApS. Selskabsformen har bl.a. indflydelse på din virksomhedsregistrering, skatter, licenser og juridiske forpligtelser.
Har du valgt selskabsform, og skal du registrere din virksomhed? Gå til virksomhedsregistret i det land, hvor du vil etablere din virksomhed.
7. Tjek love, tilladelser, regler og skatteforhold
Du skal som virksomhed overholde en lang række love, licenser, regler og skatteordninger i de lande, hvor din virksomhed er til stede. Nogle erhverv er for eksempel reguleret, dvs. at myndighederne skal godkende, at man må drive virksomhed indenfor det pågældende erhverv. Hvilke erhverv i Europa, som er reguleret kan findes i EU’s database for lovregulerede erhverv.
Det kan også være, at du skal indhente tilladelser og forholde dig til særlige regler omkring dit forretningsområde. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at du forholder dig til forskellige skatteordninger i Europa. F.eks. moms, punktafgifter og virksomhedsskat, som kan variere fra land til land. Undersøg altid, hvad der er gældende for din virksomhed i de enkelte lande, hvor du planlægger at drive virksomhed.
8. Få tegnet en forsikring
At starte egen virksomhed indebærer altid en risiko. Undersøg derfor graden af mulige risici, og find ud af om du kan forsikre dig ud af eventuelle problemer. Eksempler på forsikringer er:
- virksomheds- og erhvervsansvarsforsikring
- retshjælpsforsikring
- sygesikring
Tip: Opret generelle vilkår og betingelser, så du med det samme har formuleret nogle klare retningslinjer over for kunderne omkring, hvilke rettigheder og forpligtelser du og de har.
9. Opret en god administration
At holde styr på hele administrationsdelen i din virksomhed er et udfordrende job for mange iværksættere. Ikke desto mindre er det noget, som skal gøres. En god administration sikrer bl.a., at du har overblik over dine indtægter og udgifter. Med en god administration vil du have styr på økonomien og dermed også være godt forberedt, hvis noget pludselig ændrer sig. Der vil ofte være nogle myndighedskrav om, at du skal gemme bilag i et vist antal år, så overvej derfor, om du selv vil lave regnskabet eller om du vil bruge en revisor.
10. Beslut dig for, hvor din virksomhed skal ligge
Hvor henne man beslutter sig for at lægge sin virksomhed kan umiddelbart se ud til at være mindre vigtigt. Men dette er ikke helt rigtigt. Placeringen kan have indflydelse på både indkomst, skatter, love og regler, man som virksomhedsejer skal forholde sig til.
Skal du starte en butik, så kan det i mange tilfælde give god mening at være placeret i en stor by, med en travl forretningsgade, eller i et indkøbscenter i en mindre by. Sælger du store produkter, såsom biler, eller producerer du dine egne møbler? Så vil du have brug for mere plads, og derfor kan en erhvervspark være løsningen. Måske handler din virksomhed om at sælge online-tjenester, og så kan du starte din egen virksomhed hjemmefra eller arbejde på et kontor, som du lejer ude i byen.
11. Køb lager og/eller udstyr
Du kan naturligvis ikke sælge noget uden produkter og/eller ordentligt udstyr. Så sørg for at have den nødvendige lagerplads og sørg også for at få købt de maskiner, som du har brug for.
Skal du for eksempel sælge fysiske produkter? Tænk over, hvor du vil opbevare produkterne. Har du ikke lagerplads, så kan du vælge drop shipping. Du sælger produkter uden at have dem på lager. I stedet har du lavet en aftale med leverandøren om, at de skal levere produktet direkte til dine kunder. Vil du i gang med at sælge online? Tænk på udstyr som en bærbar computer, skrivebord, stol og onlinesoftware som Microsoft 365.
12. Opret en hjemmeside
En virksomhedshjemmeside er i dag et must, hvis du vil drive en seriøs forretning. Og det at have en hjemmeside giver dig en lang række fordele:
- Online tilstedeværelse
Du vil hurtigt kunne øge din brand awareness og få flere kunder. - Synlig 24/7
Du tilbyder de besøgende ekstra service, når og hvor de ønsker det. - International – kom ud over landets grænser
Du kan nemt nå ud til et større (internationalt) publikum. - Information om din virksomhed
Du gør det nemmere for personer at finde information om din virksomhed. Og for kunderne vil det være nemmere at kontakte dig. - Salgssted
Du kan åbne en ekstra (online) salgskanal ved siden af din fysiske butik og dermed sælge mere. - Præsentationskanal
En hjemmeside er også dit online visitkort, der viser, hvad du har at tilbyde. - Indsamling af kundedata
Du får indsigt i interesser, adfærd og købshistorik. Dette gør det nemmere at tilbyde produkter eller tjenester, der passer til din målgruppe.
Fordelene er mange, og det viser med al tydelighed, hvorfor det er vigtigt at lave en god hjemmeside. Det lyder svært, men det behøver det ikke være. Alt du behøver er et domænenavn og hosting-løsning. Det kan du købe hos en udbyder, som one.com.
Oprettelse af en hjemmeside på one.com
Hos one.com kan du nemt oprette en hjemmeside, selvom du ikke har nogen teknisk viden. Med vores smarte hjemmesideprogram kan du bygge din professionelle hjemmeside med blot nogle få trin. Planlægger du at sælge online? Du kan også hurtigt starte din webshop hos os.
Byg en hjemmeside, du kan være stolt af
Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.
Prøv det gratis i 14 dage- Vælg mellem 140+ skabeloner
- Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
- Gå online med nogle få klik
- Gratis SSL-certifikat
- Mobilvenlig version
- 24/7 support
13. Markedsfør din virksomhed
Efter gennemgangen af, hvordan du starter en virksomhed, er det nu blevet tid til at promovere din virksomhed, så du kan tiltrække kunder. Det gør du bl.a. gennem annoncer og anden form for markedsføring. For eksempel kan du promovere din virksomhed på følgende måde:
• print og onlineannoncer;
• sociale medier;
• nyhedsbreve;
• deltage i diverse events
• gennem partnerskaber;
• ved hjælp af søgemaskineoptimering.
Har du brug for flere tips? Du finder masser af gode ideer i vores artikel om kundeerhvervelse.
14. Løbende evaluering
Til sidst skal du regelmæssigt evaluere, hvordan din virksomhed klarer sig, uanset om du har været i markedet i et par måneder eller har eksisteret i 10 år. Hvilke mål har du nået, og hvilke mål mangler du fortsat at opfylde? Har du brug for at justere dine oprindelige målsætninger eller udvikle nye strategier? Hvordan udvikler markedet sig, og hvordan følger du med udviklingen? Du sikrer dig en sund forretning ved løbende at vurdere, hvor du står, og hvad der skal være de næste trin i virksomhedens udvikling.
Det er tid til at starte din egen virksomhed. Kom i gang i dag på one.com.
Byg en hjemmeside, du kan være stolt af
Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.
Prøv det gratis i 14 dage- Vælg mellem 140+ skabeloner
- Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
- Gå online med nogle få klik
- Gratis SSL-certifikat
- Mobilvenlig version
- 24/7 support