Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 9.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Lav en markedsføringskampagne, der giver resultater

Vi gennemgår markedsføringsaktiviteter og ser på, hvordan du laver en markedsføringsplan, der leder til succesrige markedsføringskampagner!

Markedsføring er noget af det vigtigste, du kan gøre for at øge salget, skaffe nye kunder og styrke dit brand. For at sætte fart på alle disse områder, kan du køre en markedsføringskampagne.

I denne artikel gennemgår vi, hvad markedsføringskampagner er, og hvordan du laver effektive kampagner, der giver resultater. Vi ser også nærmere på markedsføringsplaner, og på hvordan de kan bruges til at sikre en god struktur for dine kampagner.

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Hvad er en markedsføringskampagne?

En markedsføringskampagne er et antal markedsføringsaktiviteter, der gennemføres inden for en fastsat tidsramme for at opnå et bestemt resultat. Markedsføringskampagner er ofte centreret omkring ét enkelt budskab, der spredes på tværs af forskellige kanaler med forskellige typer indhold.

Det ønskede resultat kan fx være at forbedre salget af en bestemt vare eller varegruppe, eller øge den overordnede bevidsthed om virksomheden.

En markedsføringskampagne varer typisk i ca. 3 måneder, men man kan naturligvis sagtens lave kampagner som er både kortere eller længere.

Hvorfor skal jeg lave markedsføringskampagner?

Der er mange gode grunde til at lave en markedsføringskampagne. De to mest almindelige grunde er:

  • For at øge salget
  • For at øge brand awareness

Salgskampagne

Formålet med en salgskampagne er at øge salget af en vare eller varegruppe. I en salgskampagne, er det typisk en rabat eller et godt tilbud, der er hovedbudskabet i indholdet:

  • Efterårstilbud 40% rabat på alle jakker
  • Crazy days! Spar 200 kroner med denne rabatkode
  • Chefen er på ferie! 3 for 2 på hårplejeprodukter fra dette mærke
  • Vores kollega Martin fandt endelig ud af, hvordan han får set fodboldkampen i fred: Vi fejrer med 30% rabat på alle udendørs legestativer.

Det blev måske en anelse specifikt i det sidste eksempel, men listen illustrerer at salgskampagner kan se ud på mange forskellige måder, og at budskabet kan formidles med forskellige typer tone of voice.

Brand awareness

En kampagne, der har til formal at øge brand awareness, går ud på at sørge for, at flere potentielle kunder opdager dit brand. Denne type kampagne vil typisk køres over flere måneder eller endda hele året. Budskabet skal tilpasses til din målgruppe og klart og tydeligt gøre dem bevidste om, hvad du har at tilbyde.  

Andre gode grunde til at lave en markedsføringskampagne

Selvom salgskampagner og awareness-kampagner er de mest almindelige kampagnetyper, er der mange andre gode grunde til at lave en markedsføringskampagne:

  • B2B-leadgenerering
  • I forbindelse med en produktlancering
  • I forbindelse med et arrangement
  • I rekrutteringssammenhænge  
  • For at øge kundeengagement
  • For at opbygge brandtillid
  • For at etablere autoritet
  • Kampagner for retargeting

Der er mange muligheder, og også mange forskellige aktiviteter og metoder, der kan bruges for at lykkes med en kampagne. Nu ser vi nærmere på forskellige markedsføringsaktiviteter, der kan bruges i en markedsføringskampagne

Markedsføringsaktiviteter og metoder

Når du skal planlægge en markedsføringskampagne for din virksomhed, er det vigtigt, at du er bevidst om, hvilke kanaler og hvilken type indhold, der passer bedst til din målgruppe. Her er en række markedsføringsaktiviteter, du kan overveje.

Markedsføring på sociale medier

Markedsføring på sociale medier er effektivt, fordi du kan nå din målgruppe, der hvor de befinder sig.  Sociale medier er populære blandt de fleste, og derfor har du gode chancer for at ramme din målgruppe på en eller flere af de sociale kanaler.

Du når ofte langt ved at være aktiv på sociale medier med organiske opslag, men du kan også annoncere på dine SoMe-kanaler.

E-mailmarketing

Det vil typisk være en fordel at inkludere e-mail marketing i dine kampagner. Det kan hjælpe dig med at nå ud til eksisterende kunder, der allerede har vist interesse i din virksomhed.

En professionel e-mail er derfor et vigtigt værktøj, når du vil skabe opmærksomhed omkring et udsalg eller øge brand awareness..  

Lokal markedsføring

Lokal markedsføring kan hjælpe dig med at forbedre din virksomheds synlighed på en række forskellige måder. Formålet med lokal markedsføring er at sikre, at din virksomhed er synlig lokalt i det område, hvor den befinder sig.

Sørg for at dine digitale kampagner vises til brugere i det rette område, og at det er nemt at finde din virksomheds adresse på din hjemmeside. Du kan også overveje at annoncere i lokalavisen eller på busstoppesteder, togstationer og i indkøbscentre.

Influencer marketing

Influencer marketing indebærer, at du samarbejder med en relevant influencer, der er kendt blandt din målgruppe og som er villig til at promovere dit produkt, din tjeneste eller dit brand. Dette kan fx være et bestemt produkt, der fremhæves flere gange eller flere forskellige produkter, der indgår i en kampagne.

Affiliate marketing

Afilliate marketing minder om influencer marketing, men fungerer på en lidt anden måde. Affiliates eller partnere henviser din virksomhed til potentielle kunder, og tjener provision for hvert gennemført salg. Du vil typisk have mere kontrol over en influencers indhold end du har over affiliates, fordi de selv vælger, hvordan de vil udforme deres indhold.

SMS marketing

Når man arbejder med SMS marketing gælder det om at formidle budskabet skarpt og kortfattet. Giv modtageren lyst til at klikke på et link eller besøge din webshop ved at skrive en fængende tekst, der leverer din kampagnes hovedbudskab.

Google ads

Google har flere tjenester, du kan bruge til dine markedsføringskampagner. Via Google kan du både oprette displayannoncer, der viser bannere og animationer på relevante hjemmesider, videokampagner, der vises i YouTube-videoer, eller shopping-kampagner, der viser varerne fra din webshop, når en bruger søger på det rette søgeord.

Mange af Googles kampagner er såkaldte pay-per-click (PPC) kampagner, hvor du kun betaler, når der klikkes på din annonce. Disse er typisk omkostningseffektive, og samtidig får du adgang til en oversigt over, hvilke annoncer, søgeord og landingssider, der klarer sig bedst.

Kombiner de bedste kanaler og metoder

Når du planlægger dine kampagner, bør du vælge, hvilke kanaler og metoder, du vil bruge til dine markedsføringsaktiviteter. Du bør også tage stilling til, hvilke typer indhold, du vil bruge i dine annoncer og hvordan du bedst formidler dit budskab på en måde, der vækker genklang hos din målgruppe.

En god markedsføringsplan kan hjælpe dig med at holde styr på alle detaljerne på en ryddelig og overskuelig måde. Nedenfor ser vi nærmere på, hvordan man laver en markedsføringsplan, der øger chancerne for at opnå gode resultater. 

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Sådan laver du en markedsføringsplan

En markedsføringsplan er en oversigt over din virksomheds markedsføringsaktiviteter. Det er et nyttigt værktøj, hvor du kan samle alle dine tanker og strategier samme sted for at sikre, at du rammer plet med dine kampagner.

Hvad indeholder en markedsføringsplan?

Kort sammenfattet indeholder en markedsføringsplan idéer og strategier til din kampagne. Her er nogle nøgleelementer, du altid bør inkludere. 

Et konkret mål

Alle markedsføringskampagner bør have et konkret mål. Det skal desuden være muligt at spore og måle kampagnens resultater løbende, baseret på det fastsatte mål.

I en salgskampagne er målet at øge salget af de produkter og tjenester, der er inkluderet i kampagnen. I en brand awareness-kampagne, kan målet fx være at øge trafikken til virksomhedens hjemmeside med 30% eller få 200 nye nyhedsbrevsabonnenter. Når du har et konkret mål, der kan spores, vil det være muligt for dig at evaluere dine markedsføringskampagner og få indsigt i, hvad der fungerer godt og hvad, der bør ændres i fremtidige kampagner.

Information om din målgruppe

Den viden du har om din målgruppe er hjørnestenen i din markedsføringskampagne. Din målgruppe er de mennesker, du håber, vil købe dit produkt, eller abonnere på dit nyhedsbrev. Derfor er det afgørende, at alle valg, der træffes i kampagnen – lige fra valg af kanaler, der skal annonceres på til hvordan hovedbudskabet skal formuleres – er truffet med din målgruppe for øje.

Inkluder de vigtigste detaljer om målgruppen i din markedsføringsplan. Det kan fx være din persona eller noget andet, der er relevant for kampagnen. Det vigtigste er, at det fremgår tydeligt i planen, hvem kampagnen henvender sig til. Der findes en lang række fremgangsmåder, du kan bruge, når du skal finde din målgruppe. Brug dine tilgængelige værktøjer og indsaml så meget information som muligt, før du skyder din kampagne i gang. Jo mere indsigt du har i målgruppens præference, jo større er chancerne for, at du opnår gode resultater med kampagnen

Budget 

Markedsføringsplanen skal indeholde oplysninger om det budget, du har tænkt dig at bruge. Hvis budgettet skal fordeles på flere kanaler og annoncepladser, er det også en god idé at lave en oversigt over fordelingen.

Tidsramme

Noter kampagnens start- og slutdato i din markedsføringsplan.

Ansvarlige parter

Et overblik over, hvem der er involveret i kampagnen bør også inkluderes. Måske har du en konkret medarbejder, der har fået ansvar for at følge op på kampagnerne på sociale medier, eller et bureau, der skal annoncere for dig? Listen gør det nemt at holde styr på, hvem der skal kontaktes om hvad undervejs.

Hovedbudskap

Hvad er hovedbudskabet i kampagnen? Det er ikke det samme som kampagnens mål, men budskabet I vil formidle til målgruppen for at tilskynde dem til at udføre den handling, der skal lede til, at I når målet.

Hovedbudskabet kan fx være at der nu er 30% rabat på en varegruppe, eller at I har lanceret et nyt nyhedsbrev med brancherelevant indhold. 

Kanaler og annoncer

Det kan også være smart at lave en oversigt over, hvilke kanaler du vil annoncere på, og hvilke annoncer du vil bruge. Måske vil du have flere typer annoncer, eller køre en A/B-test på nogle af annoncerne?

Landingssider

Når du laver en målrettet marketingkampagne, kan det være en fordel at oprette dedikerede landingssider til den. Disse bør også nævnes i kampagneplanen. 

Andre vigtige detaljer

Hvis der er andre vigtige detaljer, der er vigtige for din kampagne, kan du naturligvis også inkludere dem i din markedsføringsplan.

Landingssider er effektive i markedsføringskampagner

I en markedsføringskampagne er målet ofte at tiltrække trafik til en hjemmeside eller at få potentielle kunder til at købe et produkt eller vise interesse for en bestemt tjeneste.

Derfor vil det typisk kunne betale sig at lave landingssider til dette formål. Landingssiden kan skræddersyes til kun at indeholde information om det specifikke produkt eller den pågældende tjeneste og have klare CTA’er, der kun opfordrer kunden til at udføre én bestemt handling.

Når nogen klikker på din annonce og lander på din landingsside, er de sandsynligvis allerede interesserede i det, du promoverer.

Landingssiden gør det nemmere for den interesserede bruger at gennemføre en bestilling eller tilmelde sig dit nyhedsbrev uden at blive distraheret af anden information. På den måde kan landingssider gøre dine marketingkampagner endnu mere effektive.

Analysér kampagnens resultater

For at skabe de bedste markedsføringskampagner, er det vigtigt løbende at analysere dine marketingaktiviteter og kampagner. Det er kun på den måde, man kan stå tilbage med konkrete svar på, hvad der havde en god effekt, og hvad der ikke helt lykkedes. Disse resultater kan du tage med videre til din næste kampagne, for at få et endnu bedre udgangspunkt for succes.

Til at begynde med er det helt almindeligt at prøve sig frem og fejle, og ofte er det netop det, der skal til, for at du har mulighed for at udvikle bedre kampagner. Gem resultaterne fra hver kampagne på en måde, der gør det nemt at få et overblik over, hvad der er afprøvet og hvad resultaterne var.

Du kan indsamle data og statistikker fra dine kampagner på de kanaler, du annoncerer på, fx sociale medier. Analytics data fra din hjemmeside eller webshop er også vigtige. Hvis du bruger one.coms Hjemmesideprogram, kan du se nøglestatistikker direkte i kontrolpanelet, og endnu flere under Website analytics.

Hvis du bruger WordPress eller et andet CMS, kan værktøjer som Google Analytics give dig indsigt i detaljerede data. Du kan naturligvis også installere Google Analytics, hvis du har lavet din hjemmeside med hjemmesideprogrammet.

Lav effektive markedsføringskampagner 

Vi håber, at du har fået mod på at lave markedsføringskampagner for din virksomhed. Husk, at Rom ikke blev bygget på en dag, og at hver kampagne, der lanceres, også er en værdifuld chance for at lære, hvad der virker på dit marked, og hvad der ikke gør.

Når du nu har kigget på forskellige marketingaktiviteter, der kan komme i betragtning og er udstyret med opskriften på en god markedsføringsplan, er chancerne større for, at du opnår gode resultater. Held og lykke!

Skulle du have brug for at lave en rigtig god hjemmeside, hvor det er nemt at lave landingssider til din marketingkampagne, er vores Hjemmesideprogram et godt alternativ.