Workshop: Skab hjemmesideindhold, der rammer din målgruppe
Din hjemmeside er din vigtigste platform, når du skal nå ud til dine potentielle kunder og ramme din målgruppe. Derfor er det vigtigt, at indholdet på hjemmesiden er både fængende og målrettet.
Vi har lavet en workshop med forskellige opgaver, der hjælper dig med at finde ud af, hvordan indholdet på din virksomheds hjemmeside kan optimeres, så lever op til – eller måske endda overgår – målgruppens forventninger.
En hjemmeside med indhold, der er tilpasset målgruppen, har en større chance for at:
- Skille sig ud fra konkurrenternes
- Øge relevant trafik til siden
- Øge brandtillid
- Vække nysgerrigheden hos potentielle kunder
- Skabe engagement blandt eksisterende kunder
- Øge salg og konverteringer
Når workshoppen er fuldført, vil du eller I have flere gode idéer til, hvordan indholdet på hjemmesiden kan forbedres på en måde som bedre rammer målgruppen. Er du klar til at blive inspireret? Lad os komme i gang med workshoppen!
Byg en hjemmeside, du kan være stolt af
Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.
Prøv det gratis i 14 dage- Vælg mellem 140+ skabeloner
- Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
- Gå online med nogle få klik
- Gratis SSL-certifikat
- Mobilvenlig version
- 24/7 support
Kort om workshoppen
Formålet med denne workshop er at få ideer til, hvad der kan gøres for at optimere din hjemmeside med spændende, godt og gennemtænkt indhold, der rammer de mennesker, du forsøger at nå ud til.
Workshoppen passer til dig eller jer som:
- Har en professionel hjemmeside
- Har en blog eller personlig hjemmeside
- Har en webshop
- Har en restauranthjemmeside
- Lige er gået i gang med at lave en hjemmeside eller webshop
Hvis du endnu ikke har en hjemmeside og først skal til at begynde dit digitale eventyr, kan du også bruge workshoppen for at få en bedre idé om, hvilken type indhold du skal lave til din nye hjemmeside.
Hos one.com kan du bruge Hjemmesideprogrammet med indbygget AI for at lave en hjemmeside på få minutter. Herefter kan du naturligvis frit tilpasse indholdet, som du ønsker.
Workshoppen kan gennemføres fra start til slut, men du kan også vælge bare at fokusere på de opgaver, der er relevante for din virksomhed.
Gennemfør workshoppen sammen med dine kollegaer eller alene – det tager cirka 3,5 time.
Del 1: Indsamling og information
Velkommen til workshoppen! Er du klar til at fylde hovedet med kreative idéer til en indholdsrig hjemmeside, som din målgruppe vil elske? Workshoppens første opgave går ud på at indsamle information og inspiration.
Opgave 1: Dine konkurrenter
Det er ofte en god idé at lade sig inspirere af sine konkurrenter.
Der er flere gode grunde til, at det er strategisk smart at have et godt overblik over konkurrenterne. Det giver dig blandt andet:
- En idé om, hvilken type kommunikation og indhold din målgruppe støder på hos andre.
- Viden om, hvilke strategier konkurrenterne bruger
- Indsigt i, hvad du gør for at skille dig ud i mængden
Denne indsigt kan også hjælpe dig med at lære din målgruppe bedre at kende, fordi du får kendskab til, hvad de ser efter, når de vælger indhold, løsninger og produkter hos andre virksomheder.
Opgave 1A – find dine konkurrenter
Beregnet tid: 25 minutter
1) Find tre konkurrenters hjemmesider hver, eller fem, hvis du gennemfører workshoppen alene.
Hvis I er mange, der deltager i workshoppen eller hvis I ikke har så mange konkurrenter, kan I også udvælge virksomheder eller hjemmesider, der ikke er direkte konkurrenter, men som er i samme branche, både i Danmark og i resten af verden.
Brug ca. 15 minutter på dette.
2) Præsentér de konkurrenter, I har fundet, for hinanden, eller skriv svarene ned, hvis du arbejder med workshoppen alene.
Hvem er de og på hvilken måde er de konkurrenter? Overvej også, om det er nemt at se, hvem konkurrenterne forsøger at kommunikere med på deres hjemmesider.
Opgave 1B – Konkurrenternes hjemmesider
Beregnet tid: 20 minutter
Efter præsentationen kan I hver især vælge én konkurrents hjemmeside. Gennemfører du workshoppen alene, kan du vælge tre af de fem, du har fundet. Derefter kan du/I bruge 10 minutter til at:
1) ) finde tre eksempler på inspirerende indhold på konkurrentens hjemmeside.
Dette kan fx være en overskuelig startside, velformulerede tekster, god brug af billeder, en flot og informativ video eller logisk navigation.
2) finde tre eksempler på indhold, der kan forbedres.
Diskuter sammen eller tag notater. Tænk over:
- Hvordan du/I bliver inspirerede af indholdet?
- Hvordan ville du/I have forbedret indholdet?
Når opgave 1 er fuldført, kan du/I beholde listen over konkurrenter. Denne liste er nemlig god at have, hvis du vil følge med i, hvad der rører sig i branchen, og hvilke valg dine konkurrenter kan tænkes at træffe i fremtiden
Opgave 2: Din målgruppe
For at kunne lave indhold, der får din målgruppe til at huske dig, er det vigtigt, at du har et godt overblik over, hvem din målgruppe er.
Hvis I allerede har fundet og defineret jeres målgrupper, kan I nemt løse denne opgave: Brug 5 minutter på at genopfriske jeres hukommelse ved at læse om målgruppen sammen.
Tænk over:
- Hvad giver målgruppen lyst til at købe noget?
- Hvordan påvirker målgruppens segmenter (fx alder, geografi eller interesser) hvad de værdsætter hos et brand?
Hvis I endnu ikke har kigget nærmere på jeres målgrupper, er det her muligheden for at lære dem bedre at kende! Da dette er en workshop primært om indhold til din hjemmeside, tager vi den hurtige version.
Skulle du have lyst til at dykke dybere ned i, hvem din målgruppe er, har vi endnu en workshop, hvor du sammensætter en skræddersyet kommunikationsplan til din målgruppe.
Opgave 2A: Find din målgruppe
Beregnet tid: 30 minutter
Åbn et separat dokument på din pc, eller brug en separat side i notesbogen. Brug 20 minutter på at finde ud af så meget som muligt om, hvem din målgruppe er.
Husk også, at langt de fleste virksomheder har mere end én målgruppe. Måske har du nogle tjenester, der egner sig til unge, mens andre tjenester er mere egnede til pensionister? Er nogle af de produkter, du tilbyder, velegnede til en nybegynder, mens andre produkter egner sig bedre til en ekspert?
Undersøg gerne, om det kunne være logisk, at din virksomhed har et par forskellige målgrupper at arbejde med.
Her er noen tips til hvor du kan lete:
- Kundehistorik: Hvilke kunder har I allerede? Hvad har disse kunder tilfælles?
Dette kan fx være alder, et geografisk område, en interesse eller livsstil, hvor dine produkter er relevante. Eller har kunderne måske et problem eller en udfordring, som lige netop din virksomhed kan løse for dem? - Forretningsidé og vision: Hvad er virksomhedens oprindelige formål og vision?
Det kan være en god idé at bevæge sig tilbage til begyndelsen for at se på, hvordan virksomhedens oprindelige forretningsidé så ud. Her fremgår det typisk, hvad virksomheden skal sælge og hvem produkterne eller tjenesterne henvender sig til. Dette er et rigtig godt udgangspunkt for at få en idé om, hvem virksomhedens målgruppe er, og eventuelt også reflektere over, om dette kan have ændret sig over tid. - Konkurrenter: Hvem prøver jeres konkurrenter at nå ud til?
Efter at have taget et godt kig på jeres konkurrenter i den forrige øvelse, har I måske fået en idé om, hvem det er, de forsøger at nå. Da det er de samme personer, I gerne vil nå, kan dette også være et godt udgangspunkt for at finde jeres målgruppe.
Præsenter jeres opdagelser for hinanden – eller organiser det på en ryddelig måde i dit dokument, hvis du arbejder alene.
Tænk over:
- Hvad giver min målgruppe lyst til at købe noget?
- Hvordan påvirker målgruppens segmenter (fx alder, geografi eller interesser) hvad de værdsætter hos et brand?
Når I er færdige med jeres præsentationer, kan I samle den information, I har fundet. Nu er i udstyret meden god liste over, hvem målgruppen egentlig er. Det betyder også, at det bliver nemmere at huske, det er der vigtigst at tænke på, når I begynder at lave indhold til virksomhedens hjemmeside.
Opgave 3: Hvad er en god hjemmeside?
Lad os tage en sidste runde for at sætte skub i kreativiteten, før I arbejder videre med jeres egen hjemmeside.
Uanset hvor stort eller lille virksomhedens budget er, og uanset hvor meget eller hvor lidt indhold, I har planlagt at lave til hjemmesiden, så er der aldrig noget i vejen med at lade sig inspirere af andre fantastiske hjemmesider.
Læg alle tanker om ‘urealistisk’, ‘dyrt’ og ‘svært at opnå’ til side og gør dig klar til at blive inspireret.
Opgave 3A: Eksempler på gode hjemmesider
Beregnet tid: ca. 20 minutter
Brug 10 minutter på at finde to hjemmesider, der virkelig imponerer dig. Eller fire, hvis du gennemfører workshoppen alene.
Hvad “en god hjemmeside” betyder, er helt op til dig! Har siden nogle gode grafiske elementer, der inspirerer dig? Eller skriver de på en fængende måde, der får dig til at trække på smilebåndet?
Hvis du ikke kan komme i tanke om nogle gode hjemmesider, kan du naturligvis også søge efter gode hjemmesider ved hjælp af Google eller en anden søgemaskine. Søg gerne efter hjemmesider, der tilhører virksomheder i samme branche som din.
Lad dig eventuelt inspirere af hjemmesiderne der vandt eller var nominerede til Webby Award 2024.
Opgave 3B: Den ultimative inspirationsliste til hjemmesider
Beregnet tid: ca. 15 minutter
Præsenter hjemmesiderne for hinanden eller skriv dine fund ned, hvis du gennemfører workshoppen alene.
Tænk over:
- Hvad kan jeg lide ved hjemmesiden?
- Hvordan adskiller denne hjemmeside sig fra andre hjemmesider?
- Er der noget på denne hjemmeside, vi kan lade os inspirere af, når vi arbejder med indhold til vores egen hjemmeside?
Efter præsentationen kan I samle alle de hjemmesider, I har præsenteret i ét dokument. Hvis I har lyst, er det også muligt at lave et moodboard eller noget lignende i stedet for.
Uanset hvilket format i vælger, kan denne samling af hjemmesider nu bruges som en inspirationsliste, når I selv skal i gang med at lave kreativt indhold.
Når inspirationslisten er på plads, kan du godt give dig selv et skulderklap. Det betyder nemlig, at du/I er færdige med del 1 af denne workshop!
Del 2 – Indhold til din hjemmeside
Tillykke med at have gennemført del 1 af workshoppen!
Udrustet med et godt overblik over dine konkurrenter, en bedre idé om, hvem du egentlig prøver at skabe indhold til og en god portion inspiration fra nogle af de allerbedste hjemmesider, har du alt, hvad du skal bruge for at komme i gang med del 2.
Nu sætter vi fokus på din egen hjemmeside! Uanset om den allerede har eksisteret et stykke tid eller lige er blevet oprettet, har du nu en masse ny information, der hjælper dig med at se på den med friske øjne.
Del 2 består af fem opgaver, som alle omhandler indhold, der kan bruges forskellige steder på din hjemmeside. Vælg de opgaver, der passer bedst til netop din hjemmeside.
Når du skal udføre disse opgaver, hjælper det, hvis du finder din indre metodeskuespiller frem! Hvis det lyder lidt skræmmende, kan du bare slappe af. Her behøves hverken hat eller et falsk overskæg.
Foropgave: Din målgruppe
Beregnet tid ca. 10 minutter
Med noterne fra del 1 lige ved hånden:
Forestil dig, at du er en del af din egen målgruppe. Brug et par minutter på at forestille dig, hvordan din hverdag er, hvor gammel du er, hvor du bor, og hvad dine interesser er.
Tænk især over, hvordan din hverdag er med til at afgøre, om du har et behov for det produkt eller den tjeneste, din virksomhed tilbyder. Forestil dig også, at du allerede har besøgt alle konkurrenternes hjemmesider.
I denne opgave får du lov til at være så kreativ, som du vil. Hvis flere af jer arbejder sammen, kan I præsentere jer selv for hinanden med et fiktivt navn og fortælle om “jer selv”. Hvis du er alene, kan du lave en lille seddel, der fortæller, hvem “du” er.
Fortæl:
- Hvem du er
- Hvor du kommer fra
- Hvordan din hverdag ser ud
- Hvorfor du er på udkig efter produktet eller tjenesten, som din virksomhed tilbyder.
Målet er at leve sig ind i hverdagen hos de mennesker, I skal nå ud til med jeres spændende indhold.
Når I er trådt ind i jeres nye, midlertidige personligheder, er det på tide at besøge jeres egen hjemmeside.
Opgave 4: Placering af information
Beregnet tid: 10 minutter
Som en person i din målgruppe, har du et behov for lige netop de produkter eller tjenester, som din virksomhed sælger.
Du har allerede udforsket flere valgmuligheder hos dine konkurrenter, men lige i dette øjeblik falder du over din virksomheds hjemmeside.
Åbn din hjemmeside og prøv at forestille dig, at du ser den for allerførste gang. Brug 10 minutter på at udforske siden og besvar følgende spørgsmål – skriv svarene ned:
- Kan du nemt finde og forstå den vigtigste information?
- Giver startsiden dig lyst til at finde ud af mere?
- Mangler siden noget, der kunne have vækket din interesse?
- Hvilke kreative løsninger ville forbedre siden?
Denne og næste opgave kan I diskutere sammen, så når I er færdige med at tage notater, kan I gå direkte til næste opgave.
Opgave 5: Visuelle virkemidler
Nu hvor vi har set på informationen på hjemmesiden, sætter vi fokus på visuelle virkemidler.
En god hjemmeside bør have visuelle værktøjer, der sætter en bestemt stemning for målgruppen, og er med til at præsentere den vigtigste information, på en spændende, kreativ og engagerende måde. Visuelle midler kan også gøre det nemmere for målgruppen at tage informationen til sig.
Ved at bruge visuelle virkemidler såsom billeder, korte videoklip, illustrationer, luft mellem afsnit og nøje overveje placeringen af elementer, kan man sørge for, at hjemmesiden opleves som ryddelig og brugervenlig.
Opgave 5A: Et billede siger mere end tusind ord
Beregnet tid: ca. 15 minutter
Åbn din hjemmeside igen, og bliv i din midlertidige personlighed fra din målgruppe. Brug igen 10 minutter på at udforske hjemmesiden. Denne gang kan du besvare disse spørgsmål – husk notaterne:
- Er der visuelle virkemidler, der fanger din interesse ved første øjekast?
- Er der information, der er svær at forstå? Ville informationen være nemmere at forstå, hvis den blev kombineret med billeder eller formidlet i en video?
- Hvilke dele af hjemmesiden kan forbedres med billeder, illustrationer eller videoer?
- Er der andre hjemmesider, der formidler en lignende type information på en mere spændende eller effektiv måde?
Når I er færdige, kan I bruge et par minutter på at diskutere jeres svar. Notér eventuelt, hvilke dele af jeres hjemmeside, der kan forbedres. Husk at tilføje konkrete forslag til forbedringer.
5B – del 2: Alternative sider
Forestil dig nu, at du har fået til opgave at gøre noget virkelig kreativt og anderledes på en del af din hjemmeside. Du kan vælge, hvilken side du vil fokusere på. Hvis I er flere, kan I dele siden mellem jer.
Uanset, hvordan informationen præsenteres på siden i dag, skal du i denne opgave finde på en helt ny måde at præsentere den samme information på.
Formålet med denne opgave er primært at udforske forskellige måder, hvorpå informationen på siden kan præsenteres. Det er vigtigere at gøre noget helt nyt og anderledes end det er at finde den løsning, I faktisk ender med at bruge.
Det er helt op til dig, hvordan den nye version af siden skal se ud, men for at hjælpe dig i gang har vi lavet en lille liste over populære visuelle virkemidler:
- Billeder
- Illustrationer
- Ikoner
- Videoer
- GIF-billeder
- Infografik
- Virkemidler som farvevalg, typografi og placering af elementer er også vigtige på en god hjemmeside.
Tegn gerne en hurtig skitse på et stykke papir af, hvordan du forestiller dig, at den nye side kunne se ud. Husk også, at det bare er en skitse. Det gør derfor ikke noget, hvis du ikke finder frem til den helt rigtige løsning.
Hvis I er flere, der gennemfører workshoppen sammen, kan I præsentere jeres nye versioner af siden for hinanden.
Opgave 6: Blog
Der er mange grunde til, at det er en fordel at have en blog på en god hjemmeside. En blog fungerer som en arena, hvor du har frie tøjler til at dele relevant information, som kan være nyttig for din målgruppe.
Det kan også være et godt sted at lade målgruppen lære din virksomhed bedre at kende, svare på ofte stillede spørgsmål, og vise målgruppen, at du er kompetent inden for dit felt.
Desuden kan en blog medvirke til at styrke SEO på din hjemmeside, hvilket er afgørende for din organiske trafik.
I denne opgave vil vi derfor koncentrere os om din hjemmesides blog. Hvis du ikke allerede har en blog, kan du bruge denne opgave som den perfekte kickstart!
Opgave 6A: Virksomhedens blog
Beregnet tid: ca. 10 minutter
Besøg jeres egen blog med målgruppens briller på. Hvad er jeres første indtryk? Hvis virksomheden ikke har en blog, kan du overveje, om din egen målgruppe ville sætte pris på en blog.
Brug 10 minutter på at notere følgende:
Hvis virksomheden har en blog
- Hvilke artikler er der på bloggen, og får jeg lyst til at læse dem?
- Når du har bladret igennem bloggen: Hvilke temaer eller artikler mangler?
Virksomheder med og uden blog kan overveje følgende:
Har vi produkter eller tjenester, som passende kan præsenteres i et par blogindlæg?
Det kunne fx være en artikel om, hvordan man bruger produktet eller tjenesten, hvordan løsningen har hjulpet eksisterende kunder, eller situationer, hvor produktet forbedrede en oplevelse.
Er der nogle brancherelaterede emner, der er relevante at dele i et blogindlæg? Et eksempel kunne være en tømrervirksomhed, der fortæller om, hvordan de bruger bæredygtige materialer eller om leverandørerne, de samarbejder med.
Kunne en blog være en god mulighed for at fortælle mere om virksomheden, om særlige arrangementer eller kurser, som medarbejderne har deltaget i? Måske kunne man endda vise potentielle kunder, hvordan en medarbejders arbejdsdag hos virksomheden ser ud.
Ingen idé er for dårlig; Notér alle de potentielle blogindlæg, du kan komme i tanke om.
Opgave 6B: Idécirkel
Beregnet tid: ca. 15 minutter
Hvis I er flere, der gennemfører workshoppen sammen:
Sæt jer i en cirkel. Medbring en lille bold eller andet, I kan kaste til hinanden (har I ikke noget til rådighed, kan I også pege).
Indstil en timer til fem minutter.
Med jeres fund fra del 1 i tankerne, kan I nu gøre følgende:
Den, der holder bolden, fortæller om én idé til et blogindlæg.
Det behøver ikke at være en lang forklaring; fortæl kort, hvad indlægget skal handle om eller hvad titlen skal være, eller noget andet, du har tænkt på.
Personen med bolden kaster den videre til en anden person i cirklen, som skal gøre det samme.
Øvelsen skal gå hurtigt, og pointen er at kaste så mange ideer i luften som muligt på kort tid og uden yderligere diskussion.
Udfordr gerne jer selv for at se, hvor hurtigt I kan kaste bolden imellem jer
Hvis du gennemfører workshoppen alene:
Åbn et dokument på din pc, eller find en notesbog. Indstil timeren til tre minutter. Brug tiden til hurtigst muligt at skrive ideer til forskellige blogindlæg, du kunne have på din hjemmeside. Jo flere du finder på, jo bedre.
I denne opgave er det vigtigt at fylde så mange sider som muligt, uden at tænke sig grundigt om. Der vil være tid til yderligere overvejelser senere – lige nu skal du bare hamre løs på tastaturet med så mange ideer som muligt!
Opgave 7: Om os-side
Siden “Om os” på en virksomheds hjemmeside er det ideelle sted at dele autentiske oplysninger om virksomheden; hvem I er, hvad virksomhedens vision er, og hvordan virksomhedens produkter og tjenester kan gøre hverdagen bedre for målgruppen.
Det er dog typisk ikke den første side, man tænker på, når man laver indhold til sin hjemmeside.
Er din virksomhed en af de mange virksomheder, der ikke har givet denne side ret meget kærlighed? Så har du nu en fantastisk mulighed for at friske den op, for at sikre, at din målgruppe får et godt indtryk af din virksomhed og dit brand allerede første gang, de lander på siden.
Opgave 7A: interview
Beregnet tid: ca. 15 minutter
Hvis I er flere, der gennemfører workshoppen sammen:
Del jer op i to grupper, hvoraf den ene fortsat bevarer de midlertidige personligheder fra målgruppen, som denne gang vil vide alt om virksomheden. Den anden kan nu i stedet være en meget ivrig medarbejder i din virksomhed.
Lad som om I er på cafe sammen, og at personen i målgruppen endelig har mulighed for at tale direkte med en fra virksomheden.
Den, der har rollen som målgruppe, kan nu spørge om alt, der har at gøre med virksomheden, virksomhedens produkter og tjenester, medarbejderne, virksomhedens historie osv. Den, der har rollen som din virksomhed, skal så besvare spørgsmålene bedst muligt, gerne med stort engagement.
Hvis du gennemfører workshoppen alene:
Åbn et dokument. Bevar din rolle som en del af din målgruppe, nu med en ægte interesse i at lære virksomheden rigtig godt at kende.
Nu skal du lade som om, du endelig møder en medarbejder fra virksomheden, og at du skal forberede spørgsmål til vedkommende. Brug 10 minutter på at skrive så mange spørgsmål ned, som du kan komme i tanke om. Brug de resterende 5 minutter til at gennemgå spørgsmålene, i rollen som en engageret medarbejder i din virksomhed. Skriv svarene på hvert spørgsmål ned.
Opgave 7B: sammenligning
Efter at have gennemført ‘interviewene’ kan I tage et kig på om os-siden jeres virksomhed har i dag. I hvilke af rollerne lærte I mest om virksomheden? Blev der nævnt noget i interviewet, som ikke formidles på siden?
Overvej også, hvordan informationen kan formidles på forskellige måder:
- Hvilke billeder og videoer, kunne gøre informationen tydeligere?
- Hvad er mest interessant eller sjovt at fortælle målgruppen om?
- Kunne det give mening af bruge grafiske virkemidler såsom en tidslinje eller en animation?
- Kan informationen formidles bedre ved hjælp af storytelling?
Hvis I synes at om os-siden trænger til en makeover, kan I skrive alle jeres idéer ned.
Opgave 8: Nye funktioner = nye muligheder
Vi har nu kigget på flere vigtige dele af din virksomheds hjemmeside, forhåbentlig med et nyt blik og en kreativ synsvinkel. Nu er der kun slutspurten tilbage, inden du kommer i mål; vi er klar til workshoppens allersidste opgave!
Den digitale verden udvikler sig konstant, og der dukker hele tiden nye muligheder op for at optimere indholdet på en hjemmeside. Er du god til at holde dig opdateret om, hvilke funktioner og muligheder, du kan vælge? Hvis ikke, kan du bare læne dig tilbage nu, så serverer vi nogle af de nyeste og bedste muligheder for dig
De bedste udbydere af hjemmesideprogrammer, går naturligvis meget op i udvikling, for at give dig fantastiske muligheder for at lave den bedst mulige hjemmeside! Vidste du fx, at hvis du bruger Hjemmesideprogrammet fra one.com, så kan du lade vores AI-skriveassistent skrive fængende og velformulerede tekster til din hjemmeside?
Hvis du har en WordPress-side, er der mange smarte plugins, du kan implementere på din hjemmeside for at tilbyde din målgruppe en endnu bedre oplevelse.
Hvis du fx har en målgruppe, der bruger meget tid på YouTube eller gerne vil lære noget, som du ved meget om, kunne det måske være en idé at implementere et kursus eller et træningsprogram på din hjemmeside? I denne opgave er det også vigtigt ikke at udelukke nogen muligheder eller idéer. Fokuser på at være kreativ, og ikke så meget på begrænsninger
Opgave 8: Nye muligheder for din hjemmeside
Beregnet tid: ca. 15 minutter
Tag udgangspunkt i jeres virksomheds hostingudbyder, og brug 15 minutter på at finde ud af så meget som muligt om nye spændende plugins eller funktioner, der er tilgængelige hos udbyderen, men som I endnu ikke har brugt.
Find gerne en funktion eller et plugin, som I aldrig har hørt om før eller tænkt på som en mulighed. Overvej, hvordan funktionen eller pluginnet kan implementeres på jeres hjemmeside. I denne brainstorming er alt tilladt, også det lidt for kreative og ambitiøse og det sjove. Hvis I er flere, der gennemfører workshoppen sammen kan I hver især vælge to funktioner eller plugins og præsentere dem for hinanden. Bonuspoint til de mest kreative forslag!
Byg videre på de nye idéer
Tillykke med at have fuldført workshoppen. Vi håber, at den har gjort det muligt for dig at se på din hjemmeside fra et helt nyt perspektiv, og at du har fået indsamlet en masse vigtig information og inspiration, du kan arbejde videre med.
Vi håber også, at nogle af idéerne, du har fået i løbet af workshoppen, hjælper dig med at forbedre indholdet på din hjemmeside, så din målgruppe får et endnu bedre indtryk hver gang de besøger siden.
Hvis du har brug for mere inspiration, kan vi varmt anbefale, at du dykker ned i en af de mange artikler i vores Academy. Her finder du læssevis af tips, inspiration og guides, der hjælper dig med at opnå succes med dine onlineprojekter.
Byg en hjemmeside, du kan være stolt af
Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.
Prøv det gratis i 14 dage- Vælg mellem 140+ skabeloner
- Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
- Gå online med nogle få klik
- Gratis SSL-certifikat
- Mobilvenlig version
- 24/7 support
På denne side
- Kort om workshoppen
- Del 1: Indsamling og information
- Opgave 1: Dine konkurrenter
- Opgave 2: Din målgruppe
- Opgave 3: Hvad er en god hjemmeside?
- Del 2 – Indhold til din hjemmeside
- Foropgave: Din målgruppe
- Opgave 4: Placering af information
- Opgave 5: Visuelle virkemidler
- Opgave 6: Blog
- Opgave 7: Om os-side
- Opgave 8: Nye funktioner = nye muligheder
- Byg videre på de nye idéer