Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er SMS marketing?

Brugen af marketing sms’er kan gøre din virksomhed til en succes

SMS marketing dækker over alle former for markedsføring, hvor der udsendes en SMS, og markedsføringsformen er således udelukkende rettet mod mobiltelefon-brugere. Markedsføringen sker via små SMS-tekstbeskeder og skal altså ikke forveksles med markedsføringskampagner, som er rettet mod personer, der har en smartphone og dermed også har adgang til internettet.   

SMS-marketing kan både bruges som et markedsføringsredskab til at promovere dine produkter/tjenester overfor en bestemt målgruppe, og kan samtidig også bruges i forbindelse med konkurrencer, nyheder, opdateringer osv.    

SMS-marketing minder på mange måder om e-mail marketing. Den eneste forskel er, at du ved e-mail-marketing kontakter du modtagerne via e-mails.

vector

Kort om

Glossary

SMS-marketing er en måde, hvorpå virksomheder kan sende salgsfremmende beskeder til kunder gennem tekstbeskeder på deres telefoner.

Selvom brugen af SMS’er efterhånden har eksisteret siden 1992, og mange eksperter for længst har spået SMS-beskedens afgang ved døden, så sendes der fortsat hver eneste dag millioner af SMS’er. 

Derfor giver det faktisk også god mening at bruge SMS-beskeden i din marketingstrategi. Stort set alle har i dag en mobiltelefon, og de fleste er storbrugere af deres telefon, som de altid har lige ved hånden. Tilmed er danskerne anno 2022 fortsat vilde med SMS-beskeden, og mange foretrækker faktisk at sende en SMS fremfor at foretage et telefonopkald. Samtidig er det en særdeles brugervenlig løsning, da alle kan finde ud af at åbne og læse en SMS, uden at der er en masse funktioner, som man først skal sætte sig ind i.  

Sagt med andre ord, så vil det være forkert at pensionere SMS’en, da du med SMS-marketing har mulighed for at sende super aktuelt indhold direkte til dine potentielle kunder. En SMS kan læses langt hurtigere end modtagerne kan åbne indbakken for at tjekke deres seneste e-mails. Åbningsraten på SMS’er er tårnhøj, og SMS-marketing giver således meget større synlighed. Endelig er det helt afgørende, at du kan nå din målgruppe i realtime.  

Hvordan bruges sms-marketing bedst?

Der findes en række forskellige platforme, der giver dig mulighed for at sende automatiserede massebeskeder til dine kunder. Du kan oprette særlige lister og selektere mellem hvem, som du vil sende dine tekstbeskeder til, og hvornår du vil sende dem, og så blot tilføje navn, telefonnummer samt beskedens indhold.  

Ligesom det gælder indenfor e-mail marketing skal modtagerne være tilmeldt og have givet tilsagn om, at de vil modtage SMS-beskeder fra din virksomhed. 

En anden væsentlig forskel mellem e-mail-markedsføring og SMS-markedsføring er, at reglerne for SMS-markedsføring er mere strikse. Det betyder, at du skal være ekstra opmærksom på, hvem du sender dine små tekstbeskeder til, og du skal frem for alt sikre dig, at de har givet tilsagn til, at de vil modtage tekstbeskeder fra dig. Ofte tilmelder en kunde sig til SMS-marketing, hvis de har købt et produkt eller på anden vis har været i kontakt med din virksomhed. Når du har din liste over kunder, der rent faktisk ønsker opdateringer og nyheder via sms’er, kan du starte din første kampagne.

Du vælger ud fra dine lister, hvem du vil sende beskeder til. Dernæst opretter du en overskrift, der dækker over indholdet af din kampagne, og til sidst skriver du den salgstekst, som du gerne vil sende til dine kunder i håbet om, at det vil genere trafik til din hjemmeside og føre til nogle konkrete salgslead. 

De fleste SMS-marketingplatforme giver dig mulighed for at se rapporter fra alle dine kampagner, hvilket betyder, at du kan se på hvilke datoer flest har besøgt din hjemmeside. 

Softwaren vil også vise klikrater m.m. for at sammenligne dine beskeder, så du kan se, hvad der virker bedst. Derudover vil du også kunne se, hvor stor omsætning, du har fået fra dine sms-kampagner.

Kreativ SMS-marketing

Når du arbejder med marketing, så gælder det om at være kreativ. Vi har nedenfor samlet et par tips og tricks til, hvordan du kan få succes med din SMS-markedsføring. Selvom vi allerede har nævnt det, så er det igen vigtigt at understrege, at du kun kan sende tekstbeskeder til personer, som har tilmeldt sig og accepteret at modtage information fra dig.  

Når du skal forsøge at lokke folk til at tilmelde sig din marketingsliste, så kan det være en god ide at tilbyde et eller andet til alle, som vælger at signe up til dine nyheder. Det fungerer på helt samme vis, som hvis du beder folk om at tilmelde sig dit nyhedsbrev, som du udsender via e-mails.

people to sign up by offering them something in return, very similar to asking someone to sign up for your newsletter. 

Vælg dit indhold med omtanke

Hvilket indhold og hvilke beskeder vil du sende til dine kunder? Dette afhænger naturligvis af, hvilke produkter du sælger, men generelt handler det om, at du kun sender tekstbeskeder med værdifuld information. Send ikke SMS-beskeder, der er generiske, og som du sender igen og igen gennem en masse forskellige kanaler.

En af de bedste SMS-markedsføringskampagner har vist sig at være små tekstbeskeder med ’her & nu’ rabatter, som modtageren skal bruge med det samme i din online butik. 

En anden mulighed er at tilbyde dine kunder en rabat (hvis de tilmelder sig din SMS-marketing), lige når de skal til at tjekke ud af din webshop. Denne metode kan medvirke til at flere kunder gennemfører deres køb og ikke efterlader en fyldt indkøbskurv. Samtidig vil kunden føle sig godt behandlet, når de modtager en rabat.

For dig vil det også føles som en win-win situation, fordi du på retmæssig vis kommer i besiddelse af kundens telefonnummer, så du også i fremtiden kan sende dem tekstbeskeder.

Brug SMS-beskeder til vigtig information

Når du som virksomhedsejer skal sende vigtige informationer til din kundedatabase, kan tekstbeskeder i visse tilfælde fungerer bedre end e-mails. 

Lad os sige, at du underviser i forskellige kurser indenfor salg og ledelse, og du er blevet nødsaget til at aflyse et kursus på grund af sygdom. Så kan du med fordel sende en sms til deltagerne for at fortælle dem om situationen. Mange gange er chancen for, at de læser en sms større fremfor en e-mail, da de fleste altid har deres telefon lige ved hånden. 

SMS-beskeder kan du også bruge, når kurset er afsluttet. I en SMS-besked kan du bede kursisterne om at anmeldelse dit kursus. Det er ofte meget lettere for kursisterne at skrive anmeldelsen på deres telefon, fremfor at du sender en iPad rundt i lokalet og beder deltagerne om at komme med en anmeldelse. 

Tilbyd rabatter med begrænset indløsningstid

Hvis du har en restaurant, så kan et godt tip være at sende en sms om at din restaurant dagen efter enten tilbyder 10 pct. rabat på alt på frokostkortet eller at dine kunder samme dag kan komme og hente aftenmenuen med en rabat på 10 pct.  

En sådan besked kan skubbe til folk, der arbejder i dit område, så de beslutter sig for at lægge vejen forbi din restaurant. Når du sender en sådan besked, så opnår du både det at tilbyde kunderne en rabat, men du minder dem samtidig også om din eksistens, hvis de mod al forventning skulle have glemt dig. 

At sende sådanne sms-beskeder kan bruges af mange forskellige virksomheder og altså ikke kun af restaurantejere. Hvis du f.eks. ejer en frisørsalon, og har et par ledige timer i kalenderen i løbet af ugen, kan du sende en sms til dine kunder med et godt tilbud. 

Overskrid ikke grænsen for antal tegn

Skriv ikke for meget! Allerhøjst 140 tegn. Du vil gerne holde dit indhold kort og præcist. Hvis du vælger at medsende et link i din besked, så kan du med fordel bruge URL-forkortere for at sikre, at URL’en ikke stjæler alle dine tegn. Derudover er et godt tip at sende YouTube-videoer, fordi YouTube er smart nok til at sende selve videoen i beskeden og ikke kun et link til YouTube.

Timingen er altafgørende

Når du arbejder med SMS-marketing, kan det være en god ide at prøve at splitteste for at se, hvad som virker bedst. Det gælder både subjekt-linje, indhold og form samt tidspunktet for, hvornår du vælger at sende dine beskeder.  

Der ligger med andre ord en hel del timing i, hvornår du sender dine beskeder. Hvis vi igen bruger eksemplet med restauranten, så ønsker du ikke at sende beskeden så sent på dagen, at folk, der rent faktisk kunne været kommet forbi din restaurant for at købe aftensmaden som takeaway, nu i stedet er på vej hjem eller står henne i supermarkedet med hovedet ned i køledisken, når de modtager din besked.   

Du vil gerne sende beskeden hen på formiddagen eller lige efter frokost, så familien kan nå at snakke sammen, inden de hver især kører hjem fra deres arbejde. 

Hvis du sælger produkter/tjenester, så prøv at sende din sms-besked om aftenen, når folk sidder i sofaen og har tid til at læse din besked. Hvis du sender beskeden i arbejdstiden, risikerer du at modtageren ikke har tid til at få læse din besked og sender du beskeden om natten, så risikerer du at den forsvinder ulæst i mængden af informationer, som modtageren skal tage stilling til, når en ny dag begynder.