Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er metadata?

Den ultimative guide til din hjemmeside!

Metadata er fundamentet for effektiv søgemaskineoptimering (SEO). I denne ultimative guide gennemgår vi alle de forskellige typer af metadata, og viser dig, hvordan du kan skrive en god metabeskrivelse, lave søgeordsanalyse, og strukturere data for at øge trafikken til din hjemmeside.  

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Hvad betyder metadata?

Metadata betyder “data om data”. Det er med andre ord data, der beskriver data, og som bruges i mange forskellige brancher. Metadata er afgørende inden for SEO, fordi det beskriver indholdet på et websted eller en enkelt side. Det bruges også inden for fotografering til at registrere tidspunktet, når du tager et billede. I denne artikel fokuserer vi på metadata, der kan bruges til SEO på din hjemmeside dvs. metadata, der beskriver din hjemmeside, dine artikler, blogindlæg, produkter, sider og mere.  

Lad os begynde med at se på alle de vigtigste typer af metadata, der bruges på hjemmesider.  

Metatags

Metatags er tags, der indeholder dine metadata. Metatags kan have forskellige formal og navne, men de indeholder altid metadata. Et metatag består oftest af to dele: taggets navn og taggets data. Taggets navn identificerer tagget, mens taggets data er de metadata, der beskriver en side på dit websted. Næsten alle typer af metadata findes som en form for metatag. 

Metatitel

En metatitel kan beskrives som en skjult titel for en side eller artikel. Den er placeret øverst i sidens kode, men er ikke synlig for besøgende. Metatitlen behøver ikke at være identisk med den titel, der er synlig i en artikel eller på en side. 

Selvom en metatitel ikke er synlig, kan den stadig vises af browsere og søgemaskiner. Metatitlen kan fx vises i browserens værktøjslinje og som titlen i søgeresultaterne. Fordi den vises af søgemaskiner, er metatitlen ofte det første indtryk besøgende får af din hjemmeside, før de overhovedet har besøgt siden. Derfor er metatitlen en af de allervigtigste typer af metadata. Den skal tiltrække besøgende, beskrive indholdet korrekt, og være optimeret til at opnå en høj rangering på søgemaskinernes resultatsider.  

Metabeskrivelse

En metabeskrivelse er en tekst, der fortæller brugere, hvad de kan forvente at finde på en hjemmeside. Metabeskrivelsen kan læses som en kort tekst, der vises under sidetitlen på søgemaskinens resultatsider. En hjemmeside behøver teknisk set ikke at have en metabeskrivelse, fordi søgemaskinerne automatisk kan generere en beskrivelse. Det er dog alligevel altid en god idé at skrive en metabeskrivelse, fordi du så har mulighed for at påvirke den information søgemaskinerne viser om dit websted.  

En metabeskrivelse har to målgrupper: søgemaskiner og brugere. Søgemaskinerne analyserer din metabeskrivelse for at forstå, hvad din side indeholder. Google ser efter vigtige søgeord og fraser for at forstå, hvilke søgetermer din side matcher. Derfor minder metabeskrivelsens funktion om metatitlens. Men fordi metatitlen er længere, giver den søgemaskinerne mere information som de kan bruge, når de tildeler en rangering til din hjemmeside. Metabeskrivelser kan også hjælpe dig med at tiltrække besøgende. En god metabeskrivelse kan fortælle en bruger, hvorfor de skal klikke på linket, og hvad de kan forvente at finde på siden.  

Canonical tags

Canonical tags, eller på dansk, kanoniske tags, bruges, når du ønsker at udgive flere sider med samme eller lignende indhold. Kanoniske tags fortæller søgemaskinerne, hvilken side du synes er vigtigst, og hvilken der skal vises i søgeresultaterne. Hvis du ikke bruger et kanoniske tags på sider med identisk indhold, vil søgemaskinerne registrere siderne som duplikerede sider. Det er et problem, fordi det kan betyde, at søgemaskinerne registrerer indholdet som et forsøg på at snyde sig til en højere rangering i søgeresultaterne. Dette kan i værste fald lede til en dårligere rangering for dine sider.  

Hreflang

Hreflang er et metatag, der fortæller søgemaskinerne, hvilken region og sprog din side er lavet til. Søgemaskiner bruger tagget til at målrette sider til brugere i forskellige lande. Hreflang er ikke altid nødvendigt, da det ofte er muligt for søgemaskiner at identificere det sprog, du har skrevet indholdet på. Men hvis du har oversat samme side til flere sprog, er det en god idé at bruge hreflang for at tydeliggøre, hvilket sprog de enkelte sider er skrevet på. 

Alt-tekst

En alt-tekst er en alternativ tekst, der vises i stedet for billeder og andre visuelle elementer. Alt-tekster kan fx bruges til at beskrive et visuelt element, der ikke kan indlæses. Alt-tekster er også vigtige for brugere med nedsat syn, som er afhængige af skærmlæsere, der tolker visuelle elementer for dem. I en SEO-kontekst kan alt-tekster have en positiv indvirkning på din hjemmesides rangering i søgeresultaterne, fordi søgemaskinerne nemmere kan identificere dit visuelle indhold. Desuden har alt-tekster den fordel, at de gør det mere sandsynligt, at dine billeder vises i søgeresultater for billeder såsom Google Images. 

Strukturerede data, schema.org

Struktureret data er en samling metatags, der beskriver en side eller artikel i detaljer. Struktureret data er formateret i henhold til et standardiseret format kaldet et Schema.  

Et eksempel på struktureret data er Schema.org. Det er en standard skabt af Google, Microsoft, Yahoo og Yandex i 2011. Du er sandsynligvis stødt på sider, der bruger schema.org, når du har søgt efter produkter, madopskrifter eller lokationer. Struktureret data kan bruges til at beskrive typen af indhold på en side. Det kan fx være en opskrift, en person, et produkt, en anmeldelse, en film eller en bog. Når en side er markeret som en opskrift, kan opskriften vises i en speciel opskriftkarrusel i søgeresultaterne. Her kan brugerne gennemse opskrifter, de har søgt efter. Tekstforfatteren kan tilføje detaljer til opskriften som fx tilberedningstid, antal portioner, og ingrediensliste. Til madopskrifter alene, findes der hele ni forskellige metatags.  

Du behøver ikke altid at indtaste struktureret data manuelt. Mange Content Management Systemer (CMS) kan automatisk udfylde detaljer eller generere struktureret data. Har du fx en opskrift, som dine læsere kan bedømme, kan dit CMS udregne en gennemsnitsvurdering og opføre den som struktureret data. Når din opskrift efterfølgende vises i søgeresultaterne, vil den gennemsnitlige vurdering af opskriften blive vist under titlen.  

Som nævnt har struktureret data mange forskellige anvendelsesmuligheder. Her er en liste over emner, som du kan tage et kig på for at overveje, om du kan drage fordel af at bruge struktureret data på din hjemmeside:  

  • Bøger 
  • Film 
  • TV-programmer 
  • Musik 
  • Podcasts 
  • Opskrifter 
  • Nyhedsartikler 
  • Anmeldelser 
  • Events 
  • Sygdomme 
  • Organisationer 
  • Mennesker 
  • Steder 
  • Restauranter 
  • Hoteller 
  • Turistattraktioner 
  • Vartegn 
  • Produkter 
  • Lejemål 

Vil du vide mere om, hvordan man bruger struktureret data? Så kan vi anbefale denne artikel fra Google. På siden kan du læse mere om alle typer af struktureret data.  

Open Graph

Open Graph kan også beskrives som en slags struktureret data, der primært bruges til sociale medier. Open Graph kan bruges på din hjemmeside til at tilpasse, hvordan din side vises på fx Facebook. Det giver dig mulighed for at skræddersy din sidetitel, beskrivelse og dine billeder specielt til Facebook. Udover en metatitel kan du have en titel på dit websted, en på Google og en tredje på Facebook. Alle titler kan tilpasses baseret på hvor de skal vises og hvilket publikum, du henvender dig til.  

Det er en fordel af bruge Open Graph, hvis du selv vil kontrollere, hvilket billede fra din hjemmeside, der vises på sociale medier. På Google gør dette ikke den store forskel, fordi søgeresultaterne oftest ikke inkluderer billeder. På sociale medier derimod, kan et billede være mindst lige så vigtigt som titlen. Med metatagget og:image, kan du vise et tilpasset billede på Facebook for at tiltrække flere brugere og klik.  

Open Graph kan bruges til alle typer af sider, men der findes særlige metatags, der skal bruges til beskrivelse af videoer, musik, artikler, bøger og personlige profiler.  

Sitemap

Et sitemap er et slags kort over alt indhold og alle sider på dit hjemmeside. Formålet med et sitemap er at gøre det nemt for søgemaskiner at finde og indeksere alle dele af dit websted. 

Et sitemap er formateret i XML-format og er skabt til at være nemt for maskiner at læse. Dit sitemap er dermed ikke beregnet til at blive læst af mennesker. Teknisk set er et sitemap ikke nødvendigt på mindre hjemmesider. Men har du en større hjemmeside, med tusindvis af produkter og et stort antal sider, anbefales et sitemap.  

Hvis du vil vide mere om, hvordan et sitemap fungerer? Så kan du læse vores artikel som sitemaps her.  

Robots.txt

Robots.txt er en fil, der fortæller søgemaskinerne, at visse sider på din hjemmeside ikke skal være synlige. Har du fx sider, der er beskyttet med et login? Selvom siderne ikke er hemmelige, er de ikke nødvendigvis relevante for besøgende, som kommer direkte fra Google. Ved at skabe en liste over disse sider i en robots.txt fil, kan du sikre, at siderne ikke bliver indekseret af Google.  

Det anbefales at have en robots.txt fil, selvom du ikke har hemmelige sider. Hvis filen mangler, vil der ikke opstå tekniske problemer eller lignende, men søgemaskinerne indekserer i så fald alle dine sider, og du bør derfor overveje, om det er en fordel for dig.  

Vil du vide mere om robots.txt? Så kan vi anbefale denne artikel.  

Andre typer metadata

Der findes mange andre typer metatags og metadata, som du kan inkludere på din hjemmeside. Ikke alle tags er relateret til søgemaskineoptimering. Vi har lavet en liste over forskellige tags, der kan være værd at kende til:  

  • Viewport er et vigtigt teknisk metatag, der tilpasser hjemmesiders bredde til mobiltelefoner. 
  • Keywords kan bruges til at angive søgeord til SEO, men tagget anses generelt ikke for at have en væsentlig betydning. 
  • Copyright kan beskrive, hvem der ejer ophavsretten til en side. 
  • Generator kan bruges til at bekræfte, at AI har oprettet en side. 
  • Rating angiver en anbefalet aldersgrænse for sider. 

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Metadata til SEO

Nu hvor vi har gennemgået, hvad metadata er, og hvilke typer der findes, er det tid til at se på, hvordan du kan bruge det til søgemaskineoptimering (SEO). 

Søgeordsanalyse

Når du skriver en artikel eller opretter en ny side er det vigtigt at du overvejer, hvad der gør den interessant eller nyttig. Hvad er essensen af din artikel, og hvad får dine besøgende ud af at læse den? Ud over det er det vigtigt at overveje, hvordan dit artikelemne kan formidles, og hvad dine potentielle besøgende leder efter.  

Forestil dig for eksempel, at du vil skrive om dansk fodbold. Så kan en søgeordsanalyse vise, at du bør bruge søgeordet “DBU“, fordi de interesserede søger efter “DBU” og ikke “Dansk Bold-Union“. 

Formålet med søgeordsanalyse er at finde ud af, hvilke søgeord dine potentielle besøgende taster ind i søgemaskinens søgefelt, fordi det er disse søgeord, du skal bruge, når du arbejder med SEO på din hjemmeside. En anden vigtig del af søgeordsanalysen er at identificere søgetermer, du kan konkurrere med. Hvis du har en lille blog, er det ikke sikkert, at du har en chance for at rangere højt med alle dine søgeord, fordi der er hård konkurrence om søgeord med en meget høj søgevolumen. Her bør du i stedet overveje, om du kan finde relaterede søgeord eller gode synonymer, der er lettere at rangere for.  

For at kunne udføre søgeordsanalyse, har du brug for SEO-værktøjer som fx Google Trends, Google Search Console, SEMRush eller Ahrefs.  

Troværdighed og relevans

De metadata, du angiver, skal altid være sande og relevante. Du bør derfor undgå at skrive en metatitel eller metabeskrivelse, der ikke matcher indholdet på din side eller i din artikel. Dette skaber en dårlig oplevelse for dine besøgende, hvilket kan betyde en dårligere rangering og en højere bounce rate for din side.  

Din metatitel og beskrivelse skal vække appetitten hos dine potentielle besøgende, men også vise dem, hvad de kan forvente at finde på din side. Formålet med at skrive en god sidetitel er at gøre det attraktivt at klikke på din artikel. Være kreativ og skriv en fængende titel og beskrivelse, men sørg for, at du kan holde, hvad du lover, og at dine læsere bliver tilfredse med din artikel. 

Metadata og tilgængelighed

Metadata kan også hjælpe dig med at gøre din hjemmeside mere tilgængelig. Du kan bl.a. bruge alt-tekst så brugere med nedsat syn kan læse om dine billeder. Desuden er dine metabeskrivelser vigtige for mennesker, der brugere en skærmlæser. En skærmlæser er et program, der læser indholdet på skærmen. Det kan være tidskrævende at navigerer frem og tilbage fra søgeresultaterne, når man bruger en skærmlæser. Hvis du har skrevet en god metabeskrivelse, bliver det enklere for brugeren at forstå, hvad siden indeholder, og om det giver mening for dem at besøge den.  

Hreflang kan især være vigtig for brugere med skærmlæsere. Skærmlæsere kan læse metadata i hreflang og automatisk justere siden til det korrekte sprog. En engelsk skærmlæser, der forsøger at læse en spansk tekst, kan være meget svær for brugeren at forstå.

Overskrifter — h1, h2, h3

Overskrifter er teknisk set ikke metadata, men de er alligevel en vigtig del af din SEO-strategi. Dine overskrifter, også kaldet headings i forbindelse med SEO, skaber struktur for både brugere og søgemaskiner. Alle dine tekster bør have en overskrift (h1) og længere tekster bør desuden have underoverskrifter (h2, h3). 

Når du skriver dine overskrifter bør du, så vidt muligt, sigte efter at inkludere dine vigtigste søgeord eller et relateret søgeord. Hvis din tekst har adskillige underoverskrifter, er det dog ikke nødvendigt, at du bruger søgeordet i dem alle. Der er ingen grund til at bruge en underoverskrift bare for at gøre det. Brug h2 og h3, hvor det gør en forskel og giver læseren en bedre oplevelse.  

Værktøj til metadata

Som du sikkert allerede har gættet, findes der så mange metatags, at du ikke manuelt kan tilføje dem til hver eneste af dine artikler og sider. Heldigvis klarer dit CMS en stor del af opgaven. Der findes også en lang række værktøjer, du kan bruge for at tilføje metadata. Nedenfor har vi lavet en liste over nogle af dem:  

RankMath er et komplet SEO-værktøj til WordPress, der gør det nemt at tilføje metadata. Du kan indtaste metatitler, metabeskrivelser og søgeord. Det har også indbygget understøttelse af struktureret data, som kan tilføje oplysninger om opskrifter, film, bøger og meget mere. Hvis du ikke bruger WordPress, kan du bruge RankMaths gratis værktøj til at analysere dine metatags til søgemaskiner. 

Meta Tag Manager er et WordPress-plugin, der giver dig fuld kontrol over dine metatags. Meta Tag Manager er unik, fordi det giver dig frihed til at tilføje tilpassede metatags. 

Google Trends er et gratis værktøj, som du kan bruge i din søgeordsanalyse. Google Trends gør det nemt at sammenligne forskellige søgeord, og du kan hurtigt danne dig et overblik over søgeordenes popularitet de seneste dage, uger, måneder, år og faktisk helt tilbage til 2004. Det gør det nemt at finde de rigtige søgeord og sikrer, at dine metadata er søgemaskineoptimeret.  

Hey Meta er en hjemmeside, der hjælper dig med at visualisere de metadata, du har på din hjemmeside. Du skal blog indtaste adressen på en side, så viser Hey Meta dig, hvordan dine metadata ser ud. Du kan redigere siden med det samme og kopiere den kode, som Hey Meta genererer. 

 

Metadata-tjekliste til din hjemmeside

Når du skaber en nye side eller skriver et nyt blogindlæg, er det vigtigt, at du har styr på dine metadata. For at gøre hele processen nemmere for dig, har vi lavet en praktisk tjekliste, du kan følge for at sikre, at du har inkluderet de vigtigste metadata.  

  • Lav søgeordsanalyse og vælg 1-3 søgeord til din side. 
  • Skriv og brug passende overskrifter (headings), der indeholder dine søgeord. 
  • Tilføj beskrivende alt-tekster til alle billeder. 
  • Skriv en metatitel, der kan læses af brugere og søgemaskiner. 
  • Skriv en metabeskrivelse til brugere og søgemaskiner. 
  • Vælg en overskrift til sociale medier. 
  • Vælg et billede, der er egnet til sociale medier. 
  • Tilføj struktureret data, hvis du skriver om en bog, film, opskrift eller lignende. 

Hvad enten du skal lave en ny hjemmeside, eller bare vil optimere en eksisterende side, kan du bruge tjeklisten nedenfor, for at sikre, at dine metadata er i orden.  

  • Har du tilføjet de korrekte canonical tags til identisk indhold? 
  • Har du en større hjemmeside, bør du tjekke om dit sitemap fungerer korrekt. 
  • Tjek, om du har en robots.txt-fil, og at den indeholder de korrekte sider. 
  • Tjek alt-tekster til statiske billeder, der bruges på flere sider på dit websted. 
  • Hvis du har sider på flere sprog: Sørg for, at hreflang er korrekt angivet. 

Sammenfatning

Med de rigtige metadata kan du forbedre din søgemaskineoptimering for at øge trafikken til din hjemmeside, gøre dine enkelte sider mere synlige med struktureret data, og sikre at din hjemmeside er tilgængelig for personer med fx nedsat syn. Vi håber, at du er blevet klogere på, hvad metadata er, hvorfor du skal bruge det, og hvilke værktøjer der kan hjælpe dig på din rejse. Hvis du vil lære mere om søgemaskineoptimering, kan du læse videre her. 

Opret din egen webshop

Start din e-handelsvirksomhed hurtigt og nemt, og sælg dine produkter eller tjenester online.

Kom godt i gang
  • Nem produkt- og salgsstyring
  • Sikre betalingsmetoder
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support