Hvad er growth hacking? definition og hvordan man bruger det (2024)
Lær, hvad growth hacking er, og hvordan du bruger det
Growth hacking, eller vækst hacking, som det også kaldes, er en proces, der gennem dataanalyse og eksperimenter driver væksten i din virksomhed. Den indsigt, som du får gennem dataanalysen og den viden, som du får fra diverse marketingskampagner, gør dig i stand til at træffe kvalificerede beslutninger, der kan være med til at drive væksten i din virksomhed. I denne artikel giver vi dig en superhurtig indføring i brugen af growth hacking.
Growth hacking vs traditionel markedsføring
Begge marketingsstrategier har til formål at øge salget, men tilgangen og metoden er forskellig. Den væsentligste forskel mellem de to metoder kan beskrives med ét ord: eksperimenter. Traditionel digital markedsføring udføres ved hjælp af et sæt standardteknikker.
Du bliver ofte ved med at bruge de samme metoder og foretager kun meget få eksperimenter. Du kan muligvis se stærke resultater i starten, men højst sandsynligt vil du over en længere tidshorisont opleve faldende afkast. Growth hacking derimod hjælper dig med at skabe eksponentiel vækst i din virksomhed, også selvom du kun har et begrænset markedsføringsbudget.
Growth hacking handler om at iværksætte forskellige vækst hacking strategier, tests der har til formål at genere så mange nye kunder som det er muligt, på kortest mulig tid. Ved at eksperimentere med forskellige digitale kanaler, prøve forskellige tilgange og indsamle data baseret på disse eksperimenter opnår du tilstrækkelig med viden til at kunne træffe beslutninger på et mere kvalificeret grundlag. Brugen af growth hacking kan dog både have et positivt og negativt udfald.
Den positive growth hacking markedsføring
Fordelen er, at den eksperimentelle tilgang giver dig chancen for at indsamle en masse information, du ellers ville gå glip af. Det giver dig også mulighed for at opbygge en vidensdatabase, som skaber grundlag for en unik tilgang til din markedsføringsstrategi. Hvis ikke konkurrenterne gør det samme vil det give dig nogle konkurrencemæssige fordele.
Du kan bl.a. bruge denne indsigt til at forstå kundernes adfærd, og det vil i sidste ende give dig nogle værktøjer til, hvordan du bl.a. kan foretage følgende forbedringer:
- Forbedring af hjemmesidens brugeroplevelse
- Optimering af betalingsprocessen
- Reducer antallet af afbrudte handler i indkøbskurven
Den negative side af growth hacking
Hvor der eksperimenteres, er der også altid en risiko for at få nogle resultater, som ikke at brugbare. Men det skal man ikke lade sig afskrække af. At forstå, hvad der ikke virker, kan være lige så vigtigt som at vide, hvad der er den rigtige løsning.
Opbygningen af en vidensdatabase er også noget, som kan tage tid, og man vil måske ikke lige umiddelbart kunne se, at de indsamlede informationer kan bruges til noget konstruktivt. Men her er det vigtigt at forstå, at opbygningen af en database med informationer om sine kunder er en investering i fremtiden.
Growth hacking – udtænk en strategi
Som marketingstrategi handler growth marketing udelukkende om at foretage sig noget, som er baseret på data. Men for at kunne opbygge en database skal du vide, hvilken information du skal lede efter. Så førend du begynder at tænke på at arbejde med growth hacking, skal du gøre dig nogle overvejelser omkring, hvad det er du gerne vil belyse, ændre og forbedre.
Her giver vi dig eksempler på, hvad det kunne være:
- Øge andelen af nye kunder
- Opnå en højere konverteringsgrad
- Gennemsnitlig tid brugt på hjemmesiden
- Afvisningsprocent
- Åbningsrate (i tilfælde af e-mail marketing)
- Kundefastholdelsesraten
- Kundens levetidsværdi (omsætning over tid).
Hvis du driver en webshop eller har startet din egen blog, kan du tjekke en lang række metrics ved hjælp af Google Analytics. Med disse data i hånden kan du bruge forskellige markedsføringsværktøjer til at eksperimentere med dem og finde frem til den datadrevne strategi, som virker bedst for din virksomhed. Et af de mest nyttige og samtidig simple værktøjer som findes, kaldes for en AB-test.
Hvad er en AB-test?
En AB-test er en procedure, hvor du opretter to versioner af den samme side: A og B. Når internetbrugerne tilgår din hjemmeside, er det tilfældigt, om de får vist A eller B. Processen giver dig mulighed for at drage en direkte sammenligning mellem de to sider, og du vil kunne se, hvilke af de to sider, der virker bedst.
Et andet nyttigt værktøj er SEO-optimering.
Hvad betyder SEO optimering?
SEO betyder “søgemaskineoptimering”. SEO handler om, at man opretter indhold ved brug af bestemte søgeord. Disse søgeord er fundet ved at foretage en søgeordsanalyse, så man inden man går i gang med at skabe indhold, har kortlagt, at det er disse bestemte søgeord, som internetbrugerne indtaster i deres søgninger i Google.
Metoden går ud på at sikre, at de enkelte sider er SEO-optimeret i forhold til Google, så siden bliver vist på side 1 i søgeresultaterne.
SEO er en arbejdsmetode, der hilser eksperimenter velkommen, og derfor er SEO også oplagt at bruge i sammenhæng med growth hacking. Som en del af arbejdet med at skabe godt content kan du analysere din hjemmesides metrics for at finde ud af, hvordan du kan få de enkelte sider til at rangere højere i Google.
Har du brug for hjælp til growth hacking, så kan one.com hjælpe dig med at opnå de bedste resultater. Vores Premium Hosting pakke indeholder et gratis SEO-værktøj, der bl.a. hjælper dig med at analysere din hjemmeside, og som gør dig i stand til at træffe bedre datadrevne beslutninger omkring din marketingsindsats. Ud over dette værktøj indeholder vores Premium Hosting pakke også følgende funktioner:
- Mulighed for at lave op til 10 hjemmesider
- 750 GB SSD-lagerplads
- Adgang til ubegrænsede mailkonti med premium-funktioner
- Daglig backup og gendannelsesfunktion
- Gratis virusbeskyttelse
- Gratis SEO-værktøj
- Gratis avancerede WordPress-værktøjer
Gør din idé til virkelighed – få et domæne i dag!
Vis hvem du er. Find det perfekte domæne til din virksomhed eller projekt.
Find dit domæne- Vælg mellem hundredvis af domæneendelser
- Nem adgang til DNS-indstillinger
- Ubegrænsede antal underdomæner
- Sikkert og nemt at administrere
- Overkommelige priser
- 24/7 support