Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Core Web Vitals: vigtige målinger, når du optimerer din hjemmeside

Sådan forbedrer du brugeroplevelsen og SEO med Core Web Vitals

Brugeroplevelsen spiller en afgørende rolle for hjemmesider og webshops. En god brugeroplevelse hjælper dine besøgende, og øger sandsynligheden for, at de bliver betalende kunder. Sammen med engagerende indhold og en logisk kunderejse, er der en række andre grundlæggende aspekter såsom indlæsningshastighed og responsivt design, der kan udgøre forskellen mellem en god og en dårlig brugeroplevelse.

For at gøre det muligt at måle disse aspekter af brugeroplevelsen, har Google introduceret Core Web Vitals. De består af en række målinger, der er designet til at hjælpe hjemmesideejere med at få en bedre forståelse af, hvordan brugere oplever deres hjemmeside.

I denne guide gennemgår vi, hvad Core Web Vitals er, hvordan de måles og hvordan resultaterne af dine målinger påvirker din hjemmesides rangering i søgemaskinerne. Du får også tips til, hvordan du kan optimere din side.

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support

Hvad er Core Web Vitals?

Core Web Vitals blev introduceret af Google i 2020. De består af en række målinger, der gør det muligt at vurdere brugeroplevelsen på hjemmesider. Googles mål var at give hjemmesideejere og udviklere indsigt i deres hjemmesiders ydeevner.

Målingerne har fokus på tre aspekter: indlæsningshastighed, visuel stabilitet og interaktivitet. Google udrullede oprindeligt tre målinger: Largest Contentful Paint (LCP), First Input Delay (FID) og Cumulative Layout Shift (CLS).

På grund af begrænsninger med FID blev denne måling dog fjernet og udskiftet. I marts 2024 blev der officielt udrullet en ny måling kaldet Interaction to Next Paint (INP), hvor hjemmesideejere blev informeret om, at de havde indtil slutningen af 2024 til at opdatere fra FID til INP.

Hvis disse målinger slet ikke siger dig noget endnu, så anbefaler vi, at du læser videre nedenfor. Nu dykker vi nemlig ned i, hvad de tre målinger betyder.

Largest Contentful Paint (LCP)

Denne måling viser indlæsningshastigheden på en hjemmeside. Mere specifikt sporer LCP den tid, det tager for det største indholdselement – uanset om det er et billede, en video eller en tekstblok – at blive synlig for brugeren. Dette element omtales ofte som et “hero element.” Det er typisk det primære indhold, som brugerne venter på at se, når de besøger en side.

LCP er vigtigt, fordi det direkte påvirker den oplevede indlæsningshastighed og dermed brugerens oplevelse af en hjemmeside.

Ifølge Google er disse intervaller for LCP-indlæsningstider:

✅ God – 0 til 2.5 sekunder.

⚠️ Bør forbedres – 2.5 til 4 sekunder. 

🆘 Dårlig – Mere end 4 sekunder.

Interaction to Next Paint (INP)

INP måler, hvor hurtigt en hjemmeside reagerer på brugerinteraktioner, såsom klik eller tastetryk. For at være mere præcis måler INP den tid, der går mellem en brugers interaktion, såsom et klik, og den efterfølgende visuelle opdatering præsenteret for brugeren på hjemmesiden. Denne måling giver en indikation af, hvordan brugere opfatter, hvor responsiv en hjemmeside er, når de gennemfører forskellige handlinger.

INP blev officielt introduceret i begyndelsen af 2024, og det erstatter den tidligere måling, First Input Delay (FID), som på samme måde målte tidsforløbet mellem en brugerinteraktion og behandlingen af interaktionen på hjemmesiden.

Her er Googles skala for INP-resultater:

✅ God – 200 millisekunder eller kortere.

⚠️ Bør forbedres – 200 til 500 millisekunder.  

🆘 Dårlig – Længere end 500 millisekunder.  

Cumulative Layout Shift (CLS)

Hvis du nogensinde har prøvet at læse en artikel, hvor teksten hele tiden blev skubbet længere ned på siden af langsomt indlæste annoncer og bannere, så ved du, hvor irriterende uventet layoutskift er.

Det er her CLS kommer ind i billedet. Målingen analyserer, hvor stabilt en hjemmesides layout er mens brugeren interagerer med siden. Målingen sætter dermed tal på, hvor mange af sidens elementer, der uventet udskiftes eller flyttes rundt mens siden indlæses eller under brugerinteraktioner.

Dette er en vigtig måling, fordi uventede layoutskift kan lede til frustration hos brugere, særligt, hvis de kommer til at klikke på de forkerte elementer, fordi sidens layout pludselig ændrer sig. CLS udregnes baseret på, hvor meget af siden, der flyttes rundt på og på, hvor langt elementerne flyttes. En lille tekst, der flyttes et kort stykke, får således en lavere værdi end et stort billede, der flyttes langt.

For CLS foreslår Google, at man aflæser resultaterne på følgende måde:

✅ God – 0.1 eller mindre 

⚠️ Bør forbedres – 0.1 til 0.25  

🆘 Dårlig – Mere end 0.25. 

Hvorfor er Core Web Vitals vigtige?

Ovenfor har vi gennemgået, hvad Core Web Vitals-målingerne viser. Nu dykker vi ned i, hvorfor det er vigtigt at forbedre disse målinger. Vi gennemgår også, hvordan de påvirker brugeroplevelsen og søgemaskineoptimering (SEO).

Indvirkning på brugeroplevelsen

Core Web Vitals måler aspekter, der har en direkte indvirkning på, hvordan brugere oplever din hjemmeside. Faktorer som indlæsningshastighed, interaktivitet og visuel stabilitet spiller alle en afgørende rolle for, hvordan brugere oplever og interagerer med en hjemmeside.

En problemfri brugeroplevelse medvirker til øget engagement og tilbagevendende besøgende, og for e-handel kan det betyde højere konverteringsrater. Selv en mindre forbedring i indlæsningstid kan medføre væsentlige forbedringer på hele købsrejsen. I sidste ende betyder det flere konverteringer og bedre omsætning.

Core Web Vitals og søgemaskineoptimering

Fordi Google er den ledende søgemaskine globalt, har disse målinger også en væsentlig indvirkning på en hjemmesides rangering i søgeresultaterne. Hjemmesider med Core Web Vitals, der indikerer en god brugeroplevelse vil derfor have større chancer for at opnå en topplacering i søgeresultaterne.

Hvordan måles Core Web Vitals?

Google tilbyder en række værktøjer og ressourcer, der hjælper hjemmesideejere og udviklere med at måle og forbedre Core Web Vitals og ydeevne. To grundlæggende værktøjer til måling af Core Web Vitals er Googles Lighthouse page audit og PageSpeed Insights.

Lighthouse er et revisionsværktøj, der tester din hjemmeside i forhold til kontrollerede laboratoriedata for at skabe en detaljeret rapport med en række målinger, herunder Core Web Vitals. Du kan bruge Lighthouse som et plugin til Chrome eller starte det fra kommandolinjen.

PageSpeed Insights er en tjeneste fra Google, der kontrollerer din hjemmesides ydeevne og giver en detaljeret rapport for hver af de vigtigste Core Web Vitals. Det adskiller sig fra Lighthouse i de data, det bruger. Lighthouse holder sig udelukkende til laboratorieskabte data, mens PageSpeed Insights bruger en kombination af Lighthouse laboratoriedata og brugsdata fra den virkelige verden. PageSpeed Insights giver dig dermed mulighed for at få nærmere indsigt i den virkelige brugeroplevelse på din hjemmeside.

Begge værktøjer er gratis og leveres direkte af Google for at hjælpe hjemmesideejere med at forbedre deres Core Web Vitals-score. Webudviklere kan også bruge browserudviklerværktøjer, såsom ydeevnepanelet i Chrome DevTools, til at måle Core Web Vitals direkte i deres udviklingsmiljø.

Disse værktøjer tilbyder feedback i realtid og fejlfindingsfunktioner. Det giver udviklere mulighed for at finde og løse problemer med ydeevnen under udviklingsprocessen.

Sådan forbedres Core Web Vitals

Optimering af Core Web Vitals er vigtigt for at sikre en god brugeroplevelse. Nedenfor har vi samlet nogle grundlæggende strategier, der vil hjælpe dig med at forbedre din hjemmesides ydeevne og Core Web Vitals:

Vælg en pålidelig hostingudbyder med høj serverydeevne

At vælge en pålidelig hostingudbyder er det første skridt, du bør tage for at sikre hurtige svartider og minimal nedetid. one.com er en pålidelig hostingudbyder med 99,99 % oppetidsgaranti og højtydende servere, der sikrer ultrahurtig hastighed.

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support

Du kan også overveje at bruge et indholdsleveringsnetværk (CDN) for at optimere din hjemmesides ydeevne. Disse netværk af servere fordeler indholdsbelastningen globalt, hvilket kan hjælpe med at reducere latens og forbedre indlæsningstider.

Optimering af nøgleindhold og minimering af ressourcebrug

Komprimer og tilpas billeder og videoer for at reducere deres filstørrelse uden at gå på kompromis med kvaliteten. Ved at bruge moderne billedformater som WebP og lazy loading-teknikker til indlæsning af vigtige billeder, kan du forbedre dine Core Web Vitals. Du kan også brug ressourceprioritering for at sikre, at vigtigt indhold indlæses hurtigt på hele din hjemmeside

Plugins til optimering af din WordPress-side

WordPress-brugere kan forbedre Core Web Vitals ved hjælp af plugins. Her er to populære plugins, der kan hjælpe dig med at forbedre Core Web Vitals på din WordPress-side:

WP Rocket

WP Rocket er et omfattende cache-plugin. Der forbedrer en hjemmesides ydeevne på flere forskellige områder, herunder side-cache, browser-cache og minimering af CSS og JavaScript-filer. WP Rocket forbedrer indlæsningstiden ved at optimere ressourcelevering og gengivelse. 

Imagify

Imagify er et virkningsfuldt plugin til billedoptimering. Det hjælper med at reducere billedfilstørrelser uden at gå på kompromis med kvaliteten. Ved at optimere billeder kan Imagify forbedre visuelle indlæsningstider og bidrage til en hurtigere Largest Contentful Paint (LCP) score.

Ved at implementere disse strategier og værktøjer kan du effektivt optimere din hjemmesides Core Web Vitals og give dine besøgende en god brugeroplevelse. Samtidig øger du dine chancer for at opnå en bedre rangering i søgeresultaterne.

Optimering af Core Web Vitals er vejen til hjemmesidesucces

Core Web Vitals er en række essentielle målinger, der gør det muligt at vurdere brugeroplevelsen på hjemmesider. Ved at sætte fokus på faktorer som indlæsningshastighed, interaktivitet og visuel stabilitet kan hjemmesideejere sikre en problemfri og mere engagerende oplevelse for deres besøgende.

Fordi algoritmerne i søgemaskiner såsom Google prioriterer brugeroplevelsen, når de tildeler en rangering, er optimering af Core Web Vitals desuden afgørende for søgemaskineoptimering og muligheden for at øge den organiske trafik til din hjemmeside.

Som vi har nævnt i denne guide, kræver måling og forbedring af dine Core Web Vitals, at du implementerer strategier og værktøjer. Her kan du overveje forskellige forbedringsmuligheder, fx optimering af billeder og scripts, forbedring af vigtigt indhold eller implementering af WordPress-plugins såsom Imagify og WP Rocket.

Hvert lille skridt, du tager, for at forbedre Core Web Vitals vil bidrage til en bedre brugeroplevelse og øge chancerne for at din hjemmeside forbliver synlig og konkurrencedygtig.

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support