Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er branding?

Lær, hvad branding er, og hvordan du bruger det i din markedsføring

Branding betyder at gøre dit varemærke kendt og skabe en klar og tydelig virksomhedsidentitet. Det gøres bl.a. ved, at man laver målrettede marketingkampagner samt markedsundersøgelser, der skal vise, hvordan forbrugerne opfatter virksomheden. For eksempel kan du promovere dine miljøvenlige satsninger for at positionere dit brand og profilere jer som en miljøbevidst virksomhed.

Fordelene ved branding

Branding omfatter alt hvad virksomheden foretager sig på alle niveauer. Målgruppen er ikke kun forbrugerne, men også samarbejdspartnere og virksomhedens egne ansatte. Der er masser af fordele ved branding, men det kræver både en stor indsats, tid og penge.

Indsatsen kan indledningsvis synes at være så stor, at du måske spørger dig selv om det virkelig kan betale sig at investere i at udvikle din virksomheds brand, hvis du f.eks. ønsker at starte en webshop. Svaret er et entydigt ja. Du bør med andre ord aldrig tvivle på, hvorvidt branding er afgørende for din online markedsføring. Læs nedenfor om fem gode grunde til, at du skal arbejde med din virksomheds branding.

1. Kundeloyalitet

De fleste af os kan godt lide at møde mennesker, som vi kan spejle os i og identificere os med. Det samme princip gælder for virksomheder. Hvis forbrugerne identificerer sig med dit brand, er der større sandsynlighed for, at de bliver faste kunder hos dig.

De tror måske på samme sag, som din virksomhed kæmper for, eller de synes godt om den storytelling, som du har skabt omkring hvor og hvordan du får produceret dine produkter.

2. Opbygger en identitetsfølelse

Branding er også vigtigt i relation til virksomhedens medarbejderne. En kontinuerlig og strategisk branding, også internt, gør det nemmere for medarbejderne at forstå virksomhedens værdier og målsætninger.

De ansatte vil være mere motiverede for at hjælpe din virksomhed med at nå de overordnede mål, hvis disse mål er tydeliggjort og stemmer overens med de ansattes egne værdier.

3. Har betydning for den rigtige rekruttering

Branding hjælper dig også med at rekruttere nye medarbejdere. Medarbejdere som gerne skal være det rigtige match og som passer perfekt ind i virksomhedens kultur.

At finde disse personer, med samme værdisæt som virksomhedens, og med den rette forståelse af jeres virksomhedskultur, bliver nemmere, hvis virksomheden har en stærk identitet.

4. Hjælper dig med at skille dig ud

Der er hård konkurrence på alle markeder. Derfor vil et generisk brand, der skaber intetsigende produkter, ikke have store chancer for at overleve på sigt.

Det gælder om at skille sig ud fra mængden, og her kan opbygningen af en solid brandidentitet sikrer, at din virksomhed og dens produkter fanger forbrugernes opmærksomhed.

5. Øget salg

Hvis man forstår at kombinere de ovenstående punkter, og få det maksimale ud af sin indsats, vil det føre til øget salg. Når du tilbyder kvalitetsprodukter og kombinere dette med at tydeliggøre din virksomheds særpræg, så opnår du, at forbrugerne vil genkende dit brand og i sidste ende vil det kunne føre til en markant vækst i salgstallene.

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Tips til branding, der virker

Branding gavner din virksomhed, når det gøres på den rigtige måde. Men branding kan også have den modsatte effekt og skade din virksomhed, hvis tingene gribes forkert an. Det handler om at tænke sig godt om. Læs vores tips til, hvordan du får skabt den bedste branding.

1. Kend dine styrker

Du skal have defineret din virksomheds image, før du forsøger at skabe positive forandringer. Gennemfør markedsundersøgelser for at forstå kundernes adfærd. Find ud af, hvordan forbrugerne opfatter din virksomhed, og hvorfor de handler hos dig.

2. Kom ud med dit budskab

Når du finder ud af, hvorfor kunderne køber dine produkter, skal du bruge disse oplysninger til målrette dit arbejde mod at få flere kunder i butikken. Hvis for eksempel kunderne handler hos dig på grund af, at du tilbyder hurtig levering, kan du oprette markedsføringskampagne, såsom en e-mail-marketingkampagne, hvor du spreder dette budskab til en endnu større målgruppe.

3. Skab visuel sammenhæng

Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem branding, den gode storytelling og måden, hvorpå din virksomhed så rent faktisk agerer. Hvis du for eksempel vil brande dit marketingbureau som kreativt og innovativt, er investeringen i en visuel identitet med levende farver noget af det, som skal være med til at underbygge virksomhedens image.

4. Træn dit personale

Dine medarbejdere repræsenterer din virksomhed. Så sørg for at coache dine medarbejdere og træn deres bevidsthed i forhold til den branding, du ønsker at skabe.

5. Implementer nyt tiltag i hele virksomheden

Brug din branding i enhver sammenhæng. Lige fra marketingmateriale til kontorartikler. Ethvert objekt og alle kommunikationskanaler er en mulighed for at tydeliggøre din virksomheds branding. Det gælder selvfølgelig også, når du bygger din hjemmeside.

6. Sæt den rigtige pris

Prisen på dit produkt er en væsentlig del af virksomhedens branding. Hvis du vil brande din virksomhed som et foretagende, der sælger eksklusive produkter, skal du sætte en pris på dine varer, der er i overensstemmelse med dette image. Omvendt, hvis du ønsker, at folk skal se dig som et godt og prisbevidst alternativ, er det vigtigt, at prisen afspejler dette budskab.

7. Invester i emballage

Det første indtryk betyder noget. Det første folk vil se, når de køber dit produkt, er dets emballage. Sørg for, at design, farver og materialer afspejler det budskab, du ønsker at formidle.

8. Forsøg at skabe strategiske partnerskaber

En måde at styrke dit brand på er, hvis du kan kæde dit brand sammen med andre premium brands. Det kan også være en mulighed at få betydningsfulde influencers, til at tale din virksomheds sag og repræsenterer dine værdier.

Opret din egen webshop

Start din e-handelsvirksomhed hurtigt og nemt, og sælg dine produkter eller tjenester online.

Kom godt i gang
  • Nem produkt- og salgsstyring
  • Sikre betalingsmetoder
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support