Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 9.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Featured snippets – få dit indhold vist øverst i Googles søgeresultater

Giv brugerne tydelige svar og få dit indhold med i et af Googles fremhævede uddrag

Forestil dig, at en af dine potentielle kunder skriver et spørgsmål i Googles søgefelt. Et øjeblik efter dukker det perfekte svar op i et kort uddrag øverst på siden med søgeresultater – faktisk højere oppe end det søgeresultat, der ligger nr. 1. Hvis svaret er et uddrag fra en tekst på din hjemmeside, har Google valgt dit svar som en såkaldt featured snippet, på dansk også kaldet et fremhævet uddrag.

Featured snippets er eftertragtede, fordi de gør din virksomhed eller blog ekstra synlig online. Desuden kan de medvirke til at drive mere organisk trafik til din hjemmeside, og netop derfor kan det godt betale sig at skabe eller optimere indhold med henblik på at få en eller flere featured snippets.

Læs med nedenfor, hvor vi kigger nærmere på Googles featured snippets og gennemgår forskellige eksempler. Vi deler også vores bedste tips til, hvordan du kan få dit eget indhold vist i et fremhævet uddrag, og så pirker vi lidt til eventuelle ulemper ved de ellers populære snippets.

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Featured snippets er tydelige og objektive svar, som Google viser over de almindelige søgeresultater. De vises typisk som et kort tekstuddrag, en punktopstilling, en tabel, eller en video, der besvarer en brugers spørgsmål. Formålet med featured snippets er at give brugere et øjeblikkeligt svar.

Hvis en bruger fx stiller spørgsmålet “hvordan koger man nye kartofler?” viser Google en trin-for-trin guide i form af en punktopstilling fra en opskriftside som en featured snippet. Linket til hjemmesiden vises lige under det fremhævede uddrag.

At få sit indhold vist i en af Googles featured snippets handler først og fremmest om synlighed. De fremhævede uddrags placering kaldes ofte placering #0, fordi de vises over det første organiske søgeresultat. Denne placering medvirker til en højere klikfrekvens (CTR), hvilket betyder, at din hjemmeside får flere besøgende, uden at du behøver at punge ud for annoncer.

Featured snippets er desuden mobilvenlige, hvilket gør det nemmere for brugere at finde dit indhold hurtigt, uanset om de sidder hjemme i sofaen eller står og venter på bussen. Har du en virksomhed, kan det indebære, at du får flere leads og sælger mere. Er du blogger, kan en snippet være din genvej til at få flere læsere eller abonnenter.

Er der ulemper?

Selvom featured snippets har mange stærke fordele, er der alligevel et par potentielle ulemper, der er nyttige at kende til. En af dem er den såkaldte “no-click search” dvs. en bruger, der ikke klikker på linket i en snippet, fordi de allerede har fået svar på deres spørgsmål i uddraget.

For mindre virksomheder og bloggere, der er afhængige af organisk trafik for at genere leads eller annonceindtægter, kan featured snippets derfor være lidt af et tveægget sværd. Desuden er det vigtigt at huske på, at Googles algoritmer er lunefulde. En snippet er ikke en garanti for øget synlighed på længere sigt, fordi ændringer hos Google kan indebære, at Google vælger din konkurrents indhold til en snippet, eller at uddraget forsvinder helt. Som med alt andet SEO-arbejde, er det derfor nødvendigt, at man løbende optimerer, laver konkurrentanalyse og holder sig opdateret omkring ændringer hos Google.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support

Som vi var inde på tidligere, findes der forskellige typer featured snippets. Nedenfor ser vi nærmere på de mest almindelige, og hvordan du optimerer dit indhold for at få dem.

Afsnit-snippets

Afsnit-snippets, på engelsk kaldet “paragraph snippets” eller ”definition snippets”, er de mest almindelige featured snippets. Her fremhæver Google et kort uddrag fra en hjemmesidetekst for at besvare en brugers spørgsmål. Hvis en bruger fx søger på “hvad er et domæne” vil de sandsynligvis blive vist et kort svar på to eller tre linjer i et uddrag, ovenover resten af søgeresultaterne. For at få dit indhold vist her, kan du skrive klare, korte og tydelige svar på denne type spørgsmål i indholdet på din hjemmeside eller blog.

Liste-snippets

Liste-snippets dukker op, når en brugers søgning bedst besvares i form af en række trin eller punkter. En søgning på “hvordan starter man en lille virksomhed?” vil mange gange resultere i en snippet i listeformat med processens vigtigste trin såsom “1. Udarbejd en forretningsidé, 2. Find på et firmanavn, 3. Registrer din virksomhed“.

Hvis du vil optimere med henblik på at få dit indhold vist i denne type featured snippet, kan du bruge trin-for-trin lister i dit indhold, når du beskriver en proces, eller når du præsenterer en række forskellige punkter, såsom ingredienser i en opskrift, makeuptips eller en top-5-liste

Tabel-snippets

Indhold med data eller sammenligninger, kan blive fremhævet i en tabel-snippet. En søgning på “sammenlign bilforsikringer” kan fx resultere i en tabel-snippet, der viser en sammenligning af forskellige forsikringsselskaber. Er den denne type featured snippet, du gerne vil have fingre i, kan du placere data i tabeller i dit indhold. Det gør det nemmere for Google at bruge dit indhold i en tabel-snippet.

Video-snippets

Nogle gange er det bare lettere at forstå, hvordan man gør noget, hvis man kan se det i en video. Det er Google klar over, og derfor vil de af og til fremhæve en snippet fra en YouTube-video i søgeresultaterne. Søger du fx på “hvordan påfører man foundation” vil du kunne opleve, at Google viser dig en video-snippet, med en skønhedsekspert, der viser dig, hvordan man gør. Laver du videoindhold, kan du optimere dine videoer med tydelige titler, beskrivelser og undertekster, for at øge chancerne for, at lige netop din video-guide bliver fremhævet i en featured snippet.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support

Ovenfor har vi gennemgået eksempler på de mest almindelige featured snippets, og kort været inde på, hvordan du kan optimere dit indhold med henblik på at få det fremhævet i de respektive typer. Nedenfor får du endnu flere tips til, hvordan du øger chancerne for at opnå en af de eftertragtede placeringer.

Opret en blog

En robust indholdsstrategi er vejen frem, hvis du er ude efter featured snippets. Derfor er noget af det bedste du kan gøre at starte en blog. Deler du regelmæssigt indhold, der er værdifuldt og relevant for din målgruppe, øger du chancerne for at besvare de spørgsmål, de stiller online. Har du fx en webshop, hvor du sælger kaffebønner, kan du skrive blogindlæg om, hvordan man laver den bedste kop kaffe, anmelde udstyr og lave trin-for-trin guides. Jo mere indhold du deler, desto større chancer er der for, at Google viser dit indhold i en featured snippet.

Besvar spørgsmål

Overvej, hvilke spørgsmål dine potentielle kunder eller læsere gerne vil have svar på, og skriv indhold, der er skræddersyet til at besvare disse spørgsmål. Her kan du tage et kig på Google-sektionen, “Folk spørger også om” eller bruge et værktøj som AnswerThePublic, for at finde ud af, hvad folk gerne vil vide. Hvis du tilbyder træningskurser online, kan du besvare spørgsmålet “Hvilke øvelser er gode for ryggen?” i dit indhold. Sørg for at dit svar er skrevet klart og tydeligt. Google elsker indhold, der går lige til sagen.

Optimer dit indhold med long-tail-søgeord

Long-tail-søgeord er specifikke fraser, som folk ofte bruger, når de har bestemt sig for at købe et produkt eller vil have konkret information om noget. Har du en lille café, har du derfor større chancer for at få indhold fra dit blogindlæg vist i en featured snippet, hvis du optimerer din tekst med frasen “den bedste økologiske iskaffe” i stedet for at sigte efter det mere generelle søgeord “kaffe”. Long-tail-søgeord øger chancerne for, at dit indhold trækkes frem i en snippet, fordi du går efter et specifikt spørgsmål eller emne.

Lav en FAQ

FAQ-afsnit (ofte stillede spørgsmål) har også gode chancer for at blive vist som featured snippets. Det skyldes formatet med spørgsmål og svar, et format der favoriseres af Googles algoritmer. Hvis du har en webshop, hvor du sælger økologiske skønhedsprodukter, kan du lave en FAQ, hvor du besvarer spørgsmål som “Er alle jeres produkter bæredygtige?” eller “Hvor lang er leveringstiden?”. Sørg for at skrive svarene så kortfattet og tydeligt som overhovedet muligt.

Brug strukturerede data (schema markup)

Struktureret data, typisk implementeret ved hjælp af schema markup, gør det nemmere for søgemaskiner at forstå indholdet på din hjemmeside ved at tilføje en kontekst eller kategori. Ved at bruge strukturerede data, kan du derfor øge chancerne for, at Google udvælger din opskrift, din FAQ eller andet indhold til en featured snippet. Vil du vide mere om struktureret data og schema markup? Så kan vi anbefale vores artikel Hvad er struktureret data?

Undgå at skrive i jegform

For mange bloggere føles det naturligt, og mere personligt at skrive i jegform (1. person ental). Hvis dit mål er at få dit indhold med i en featured snippet, er det dog bedst at undgå denne form. Årsagen er, at Google stort set kun udvælger objektivt og mindre personligt indhold til snippets. Skriver du et blogindlæg om skønhedsprodukter, er det derfor bedst at undgå fraser som “ Jeg anbefaler dette produkt til tør hud.” og i stedet skrive “Dette produkt er godt til tør hud”. Der er intet i vejen med indhold, der udtrykker personlige holdninger, men er det en featured snippet, du er ude efter, er den objektive form et bedre valg.

Bliv mere synlig online med Googles fremhævede uddrag

Googles featured snippets er værdifulde, hvis dit mål er at forbedre din synlighed online, øge din klikfrekvens og tiltrække organisk trafik til din hjemmeside. Har du en mindre virksomhed eller blog, er de uden tvivl værd at stræbe efter, fordi de placerer dit indhold og dit brand øverst på resultatsiden, hvor mange flere brugere ser det. Risikoen for at brugere ikke klikker på en featured snippet, fordi den besvarer deres spørgsmål allerede i søgeresultaterne, bør du dog have i tankerne, før du går i gang med at forvandle alt dit indhold til snippets-magneter.

Når det er sagt, så vil fordelene ved snippets i langt de fleste tilfælde alligevel opveje ulemperne, netop fordi de er så gode, når du vil sikre, at dit brand bliver opdaget af flere potentielle kunder og brugere.

Opret din hjemmeside med WordPress

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support