Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvordan forbedres oplevelsen for slutbrugeren på din hjemmeside?

Få 3 tips til, hvordan du forbedrer brugeroplevelsen

Dine besøgende er en afgørende faktor, når du skal udvikle din virksomhed og dit brand. Derfor er det vigtigt, at du altid tænker på, hvilken brugeroplevelse det er, at du giver dine besøgende. 

Prøv at sætte dig ind i brugerens situation og forhold dig til, hvad det er som de oplever, når de besøger din hjemmeside. Gennemgå din hjemmeside, og se om der er funktioner, der ikke fungerer optimalt, eller om der er noget, som kan virke forvirrende eller kompliceret. Hvilken oplevelse vil en besøgende, der ikke kender din hjemmeside, få, når de første gang klikker sig ind på websitet.  

For mange virksomheder er hjemmesiden en central del af forretningen, og derfor gælder det om at give de besøgende den bedst tænkelige brugeroplevelse. 

Hvad er den gode brugeroplevelse?

Ved brugeroplevelsen, eller det som også kaldes for UX (User Experience), fokuseres der på brugeren og den oplevelse man får, når man besøger en hjemmeside. Brugeroplevelsen er noget, som skal være i fokus, når man designer en hjemmeside. 

UX-designeren vil have fokus på et designe en hjemmeside, der giver brugeren et godt førstehåndsindtryk. AI-værktøjet vores Hjemmesideprogram er også udviklet til at skabe hjemmesider med god UX.

Når målet er at skabe en unik brugeroplevelse, så er det vigtigt at fokusere på, hvad en bruger oplever, når der klikkes ind på hjemmesiden. 

Brugernes indtryk af din hjemmeside eller måden man oplever dine produkter på, er vigtig og nyttig information. Kan du derfor få noget feedback fra brugerne, så kan du bruge den information til at forbedre brugeroplevelsen. Stil spørgsmål som:

● Er formålet med produktet let at forstå?

● Ved brugeren, hvordan man håndterer produktet?

● Hvad er førstehåndsindtrykket, når produktet vises?

Med fokuseringen på netop brugeroplevelsen kan der stilles mange interessante spørgsmål, som vil være til stor hjælp, når du designer en hjemmeside.

For at skabe en så god UX-oplevelse, som muligt skal designprocessen omfatte alle aspekter, lige fra søgefunktionen til hvordan billeder og videoklip bliver vist. Hvis du f.eks. sælger et produkt, skal du gøre det let for dine brugere at føje produktet til indkøbskurven. Brugeroplevelsen handler om tilgængelighed, enkelhed og et attraktivt design. Hjemmesiden skal fange målgruppens opmærksomhed og være let og intuitiv.

Der findes en model, som mange UX-designere skeler til, når de skal forsøge at skabe den ultimative brugeroplevelse. Modellen, der på engelsk hedder UX Honeycomb, består af 7 punkter. Den er skabt af Peter Morville, der siden 1994 har arbejdet indenfor området. 

  • Nyttig

Er designet nyttigt? Vil brugeren finde det nyttigt? Finder brugeren f.eks. søgefeltet nyttigt? Hvert element i designet skal overvejes, når man stiller dette spørgsmål.

  • Anvendelig

Er designet anvendeligt og hvor nem er siden at bruge? Kan brugeren nemt bruge sidens forskellige elementer?

  • Synlighed

Er det let for brugerne at finde siden?

  • Troværdig

Finder brugeren siden, produktet eller produktoplysningerne troværdige?

  • Tilgængelighed

Har brugeren let ved at få adgang til et bestemt produkt? Kan brugeren f.eks. bruge søgefeltet uden besvær?

  • Attraktivt

Bliver produktet præsenteret på en attraktiv måde? Får det brugeren til at ønske at købe det nævnte produkt? Fanges brugerens opmærksomhed?

  • Værdifuld

Sidst men ikke mindst, er produktet værdifuldt? Ser brugeren værdien i det nævnte produkt?

Peter Morville’s UX Honeycomb model indeholder 7 punkter, som du kan have med i dine overvejelser, når du vil forbedre slutbrugeroplevelsen på din hjemmeside. 

Modellen kan du også bruge som en prioriteringsliste over hvilke aspekter, der er de mest relevante i arbejdet med at få skabt den bedst tænkelige slutbrugeroplevelse. 

Er det f.eks. mere vigtigt at have let adgang til dine produkter fremfor at produkterne nødvendigvis præsenteres på den mest attraktive facon? Hvor skal du lægge kræfterne og hvad er vigtigst at fokusere på? 

Hele øvelsen er at finde ud af, hvad brugerne ønsker. Når du første gang præsentere brugerne for et produkt, hvordan vil de så reagere, og hvad er det mest sandsynligt at der vil fange deres opmærksomhed? Spørg samtidig dig selv, hvor nemt det er at finde produktet, og hvor attraktivt det er?

I dag handler det også i lige så høj grad om tidsoptimering. Det gælder om at fange brugerens opmærksomhed på et splitsekund, og hvis ikke forventningerne bliver indfriet er de væk igen. 

Der er ingen forbrugere, der i dag vil spilde tid på en hjemmeside, hvor det er svært at navigere og vanskeligt at finde de ting, vi søger efter. Endelig så skal hastigheden også være i top, for ellers påvirker det brugeroplevelsen negativt. 

Hvad betyder den gode brugeroplevelse?  

Har du nogensinde klikket på en hjemmeside, der tager lang tid at indlæse, og hvor du hurtigt får følelsen af at spilde tiden? Og har du modsat prøvet at klikke på hjemmeside, hvor et grafisk element viser, hvor langt indlæsningsprocessen er? Det sidste er et eksempel på optimering af brugeroplevelsen; hvor du føler dig som en del af processen og kan følge med i, hvad som sker. 

Lad os give et andet eksempel. Har du prøvet at købe et softwareprodukt fra en hjemmeside og blevet slemt skuffet over, at det ikke virkede som lovet? Resultatet er en dårlig brugeroplevelse. 

Endnu et eksempel på dårligt UX-design er, når brugeren bliver overvældet af information. Hvis siden virker uoverskueligt og brugeren føler, at de ikke kan forstå oplysningerne, så er det nødvendigt at optimere hjemmesiden for at skabe en bedre brugeroplevelse.

3 lyntips til optimering af brugeroplevelsen 

Der er adskillige måder, hvorpå man kan forbedre slutbrugeroplevelsen på en hjemmeside. Her får du et par gode tips til, hvordan du kan øge brugervenligheden, og sikre trofaste, tilbagevendende kunder.

Et godt UX-design handler om ikke at overdrive

For at skabe den gode brugeroplevelse skal din hjemmeside være nem at navigere rundt på. Alle funktioner skal virke, og så skal siden være hurtig og effektiv.

Designet er selvfølgelig vigtigt, og det handler faktisk om at have så meget luft som muligt på siden. Fald ikke for fristelsen om at fylde så mange informationer, billeder osv. ind på siden som overhovedet muligt. Det bliver hurtigt alt for uoverskueligt og uæstetisk at kigge på. 

Virker siden uoverskuelig, så vil de besøgende hurtigt forsvinde igen. Forbedr derfor dit webstedsdesign ved at holde det så enkelt som muligt. 

En god brugeroplevelse opnås bl.a. også ved, at man guider brugeren gennem de vigtigste informationer, og eventuelt vælger at dele indholdet hierarkisk op. Brugen af f.eks. punkttegn kan være med til at skabe et godt overblik, og det samme gælder brug af overskrifter og underoverskrifter i længere tekststykker. 

Alle aspekter ved et godt UX-design skal overvejes, lige fra størrelsen og antallet af billeder til skrifttyper og farver. Billeder (når de er komprimeret) har altid en positiv virkning og siger ofte mere end tusinde ord. Samtidig hjælper billeder med at bryde lange passager af tekst og gør det derfor mere levende for læseren.

Hastigheden er vigtig for den gode brugeroplevelse

Intet har en mere skadelig indflydelse på brugeroplevelsen end en hjemmeside, der indlæses alt for langsomt. 

Derfor skal hastighedsoptimering altid tænkes ind som en del af den gode brugeroplevelse. Mange gange venter brugerne ikke engang på, at hjemmesiden er færdig med at blive indlæst. Brugernes tålmodighed i den moderne teknologiske tidsalder er ultrakort. Søger man efter information eller løsning på et problem, så skal svaret falde prompte. Det kræver en hjemmeside med høj hastighed. Et godt UX-design skal sikre, at hjemmesiden indlæses på under 2 sekunder.

En vigtig ting at huske på, når man arbejder med hastighedsoptimering, og noget der bidrager til et godt UX-design, er at få optimeret billederne på din hjemmeside. Store, tunge billedfiler kan medføre en længere indlæsningstid, så sørg for at komprimere alle dine billeder, før du uploader dem. 

Mens vi taler om hastighed, så sørg for at fange dine 404’ere. Der er intet værre end at vente på, at en side indlæses, for så at blive mødt af en 404-fejlmeddelelse. En 404-fejlmeddelelse efterlader et dårligt indtryk, og typisk vil det blive opfattet som at din hjemmeside ikke er professionel.

Call to action giver en god brugeroplevelse

Et call to action (CTA) er det samme som et budskab med en opfordring til handling. Placer elementet, eventuel en knap, et strategisk sted på hjemmesiden, hvor det er let at få øje på for brugeren. Brug gerne en opsigtsvækkende farve, som passer ind i dit øvrige design. Overvej også nøje, hvad ordlyden skal være for at få flest mulig til at klikke på linket.     

Tænk samtidig også over, hvor ofte du skal bruge denne funktion for ikke at skabe unødig støj på siden.

Mobilvenligt UX-design

I dag bruger alle mobiltelefonen til både at lede efter information, og når vi køber produkter og tjenester. Mobilvenlige hjemmesider bidrager til den gode brugeroplevelse. Når du designer din hjemmeside skal du derfor huske på, at skabe den gode brugeroplevelse ved at tilpasse hjemmesiden til mobilformatet. 

Ligesom på en computer skal det skal være nemt at navigere rundt, og indholdet skal vises på en elegant og overskuelig måde. 

Det er værd at bruge tid på UX-design

I artiklen har vi beskrevet, hvordan du kan mindske risikoen for, at dine brugere får en dårlig oplevelse, når de besøger din hjemmeside. 

Overvej nu om du skal implementere nogle af vores tips, så du kan opnå en lavere afvisningsprocent på din hjemmeside. Med en lavere afvisningsprocent øger du nemlig sandsynligheden for en højere konverteringsfrekvens. 

Når du får dine brugere til at blive på siden, og kigge nærmere på dine produkter eller ydelser, så vil flere sandsynligvis også blive fristet til at foretage et køb. 

Hvis dine besøgende er tilfredse med brugeroplevelsen og tilfredse med de produkter eller ydelser, som de finder på din hjemmeside, så vil flere sikkert vende tilbage. Tilfredse tilbagevendende brugere er det ultimative mål, da netop den gruppe kan ende med at blive dine kunder i lang tid fremover. 

Hvis vi afslutningsvis skal prøve at sammenfatte, hvad en god brugeroplevelse er, og dermed et godt UX-design, så handler det om at imødese de behov, som brugerne har. Designet og udtrykket er selvfølgelig vigtigt, men det er lige så vigtigt, at hjemmesiden er nem at navigere rundt på. Alle funktionerne skal virke, og siden skal være hurtig og effektiv. Oplevelsen må for alt i verden ikke virke rodet og uoverskuelig, og al information og adgang til produkter og indhold skal være let tilgængeligt for brugerne. Har du brugere, der forlader din hjemmeside glade og tilfredse, så har du fået skabt den gode brugeroplevelse.