Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 9.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 4.99 $ 16.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er content marketing? – 16 ideer du kan begynde med

Engager dine kunder med en suveræn content marketing-strategi

Content marketing er en effektiv markedsføringsstrategi, der hjælper dig med at tiltrække og fastholde kunder. Hvad enten du driver en café eller har en lille webshop, kan du med content marketing fortælle din virksomheds historie, dele dine ekspertise og opbygge tillid hos din målgruppe. Det bedste af det hele er, at du ikke behøver at være marketingekspert for at komme i gang.

I denne artikel gennemgår vi, hvad content marketing er og hvilke fordele det har. Du får også 16 idéer, du kan lade dig inspirere af.

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support

Hvad er content marketing?

Content marketing er en markedsføringsstrategi, hvor målet er at tiltrække og fastholde kunder ved at skabe værdifuldt indhold. I stedet for at markedsføre produkter og løsninger direkte, giver man målgruppen noget af værdi, såsom gode råd, inspiration eller vejledninger. På dansk kaldes content marketing også content markedsføring og indholdsmarkedsføring.

Et eksempel kan være et bageri, der deler opskrifter og bagetips på en blog. Bloggen giver bageriets publikum mulighed for at lære noget nyt, mens bagerteamets ekspertise fremvises. Det skaber positiv opmærksomhed omkring bageriet, selvom blogindlæggene ikke som sådan promoverer bageriets produkter. Det er essensen af content marketing.

Hvad er fordelene ved content marketing?

Content marketing har mange fordele, der typisk har en mere langvarig effekt end en kortvarig markedsføringskampagne. Derfor kan det godt betale sig at bruge tid på at lave værdifuldt indhold. Her er nogle af de vigtigste fordele:

  • Øg dine konverteringsrater: Sammenlagt vil effekten af de tre ovenstående fordele have en positiv indvirkning på din konverteringsrate, fordi du bliver opdaget af nye kunder, får flere besøgende på din hjemmeside og opnår loyale kunder, der med glæde vil købe dine produkter, abonnere på dit nyhedsbrev eller bestille bord på din restaurant.
  • Opnå en bedre placering i søgemaskinerne: Søgemaskiner som Google favoriserer hjemmesider, der ofte opdateres med nyt, værdifuldt indhold. Derfor kan content marketing hjælpe dig med at nå til tops i søgeresultaterne, hvor du har større chancer for at blive opdaget af potentielle kunder.
  • Tiltræk værdifuld organisk trafik: Godt indhold, der er tilpasset målgruppen, vil hjælpe dig med at tiltrække besøgende, der er genuint interesserede i det, du tilbyder. Har du fx en tøjbutik online og deler modetips på din hjemmeside, gør du det attraktivt for modeelskere at besøge din side og shoppe i din webshop.
  • Opnå loyale kunder: Hvis dine kunder elsker indholdet, du deler, forbedres dine chancer for at vinde deres loyalitet, fordi du tilbyder dem mere end blot muligheden for at købe dine produkter eller tjenester.

Content marketing – 16 ideer

Der er praktisk talt ingen grænser for, hvilken type indhold, man kan inkludere i en god content marketing-strategi. Det vigtigste er, at det indhold du skaber, er skabt med din målgruppe i tankerne. Her får du 16 idéer til content, der nemt kan tilpasses til mange forskellige små og mellemstore B2C og B2B-virksomheder.

1. Lok flere besøgende til din hjemmeside med en blog

En virksomhedsblog er et effektivt værktøj, der kan hjælpe dig med at få mere trafik på din hjemmeside. Blog om emner, der er relevante for din branche og målgruppe. Top-10 lister, trin-for-trin-guides, opskrifter, skønhedstips, sammenligninger, og anmeldelser er ofte populære. Hent gerne inspiration i vores artikel med idéer til blogindlæg.  

2. Skab engagerende videoindhold

Video er et af de mest populære indholdsformater online. Sjove videoer, samt videoer, man kan lære noget af, såsom tutorials og produktanmeldelser, er favoritter blandt mange brugere. Har du et yogastudie, kan du fx dele videoer med korte øvelser, dine besøgende kan lave hjemme i stuen. Har du en B2B-virksomhed, der tilbyder tekniske løsninger, kan du lave videoindhold, hvor du deler gode tips til optimering af en arbejdsproces eller viser kreative måder at bruge din virksomheds løsning på.

3. Start en podcast

Alle elsker en god podcast! Ifølge en undersøgelse fra 2023 var der på daværende tidspunkt 464 millioner podcastlyttere i verden, og tallet stiger år for år. Selvom en podcast kan virke som et stort projekt, er det en investering, der godt kan betale sig, fordi den kan medvirke til at øge din virksomheds rækkevidde. Stort set alle emner egner sig til en podcast, så uanset om du vil dele skønhedstips, fortælle om grafisk design, nørde ud om kaffebønner eller dykke ned i funktionerne i en regnskabsløsning, kan du med fordel gøre det i en podcast. Det vigtigste er, at du engagerer lytterne og selv virker oprigtigt interesseret i emnet.

4. Del brancheinterviews

Lav interviews med eksperter eller vigtige aktører i din virksomheds branche og del interviewene på din hjemmeside eller blog, enten som tekst eller som en kombination af tekst, billeder og/eller video. Har du en boghandel kan du fx interviewe forfattere, forlag eller boganmeldere for at tiltrække litteraturinteresserede kunder.

5. Vis din ekspertise i whitepapers og e-bøger

Indhold i længere formater såsom whitepapers og e-bøger kan både vise dine kunder, at du er ekspert i dit felt og hjælpe dig med at generere leads. Lav en enkel landingsside med en skarp CTA, hvor du beder kunder om at registrere deres (firma)navn og e-mailadresse for at få mulighed for at downloade din e-bog. Bruger du one.coms hjemmesideprogram, kan den indbyggede AI-skriveassistent hjælpe dig med at skrive tekster til din landingsside og alle andre sider på din hjemmeside.

6. Byd på færdige skabeloner

Er der noget bedre end at slippe for at starte helt fra bunden? Lav færdige skabeloner som besøgende på din hjemmeside kan kopiere eller downloade for at komme hurtigere i gang med forskellige processer. Eksempler på populære skabeloner inkluderer skabeloner til regneark, fakturaskabeloner, CV-skabeloner, flowchart-skabeloner og skabeloner til madplaner, men der kan laves skabeloner til næsten hvad som helst.

7. Inviter dine kunder til webinars

Webinars er en fantastisk mulighed for at interagere med dit publikum. Planlæg et live webinar eller optag det på forhånd. Del din ekspertise, fortæl om din virksomheds produkter og løsninger, gennemgå en proces trin-for-trin eller afslør nye opdagelser. Hvis du planlægger et live webinar, er det smart at markedsføre det god tid i forvejen, fx 1 til 2 uger før i en e-mail eller på din hjemmeside.

8. Giv din målgruppe nye færdigheder med onlinekurser

Online-kurser er populære fordi de gør det muligt for alle at lære noget nyt hjemme fra stuen. Har du fx et fysisk yogastudie, kan du overveje at tilbyde enklere onlinekurser på din hjemmeside for at give potentielle kunder en smagsprøve på dine kurser. Hvis du gerne vil tjene ekstra på dine online-kurser, kan du naturligvis vælge at tage betaling for dem eller kun gøre dem tilgængelige for kunder, der allerede har et medlemskab hos dig. Har du en WordPress-hjemmeside, kan du oprette et online-kursus ved hjælp af et LMS-plugin.

9. Skriv nyhedsbreve, der er værd at læse

Engager din målgruppe med nyhedsbreve, der faktisk er værd at sætte sig ned at læse med en god kop kaffe. Et godt nyhedsbrev er oftest ikke et, der indeholder en væg af tekst. Hold dig til at dele noget spændende, tankevækkende, informativt eller underholdende i små tekstbidder, og bryd teksten op med flotte billeder eller illustrationer. Husk, at emnelinjen i dit nyhedsbrev er afgørende for, om modtageren faktisk åbner det. Læs gerne vores artikel Skriv gode emnelinjer til dine nyhedsbreve.

10. Besvar dine kunders spørgsmål på en FAQ-side

Med en god FAQ-side kan du slå adskillige fluer med samme smæk. Du kan spare tid på kundeservice ved at besvare ofte stillede spørgsmål, før kunder kontakter dig for at få svar på dem. En FAQ-side kan medvirke til øget salg, fordi kunder der hurtigt finder svar på spørgsmål om levering, returnering, fragtpriser osv. er langt mere tilbøjelige til at gennemføre et køb. Desuden er en FAQ-side en god mulighed for at fremhæve det bedste ved dine løsninger. Som en nyttig SEO-bonus kan du ved at besvare spørgsmål på din side, også øge chancerne for at opnå en bedre placering i søgemaskinerne.

11. Skab opmærksomhed med produktnyheder

Gør det nemt for dine eksisterende og potentielle kunder at holde sig orienteret om dine nye produkter, løsninger og funktioner. Du kan med fordel lave en særlig side, hvor du løbende deler produktnyheder. På den måde sikrer du både, at dine kunder ikke går glip af alle dine nye initiativer, og samtidig viser du alle besøgende, at din virksomhed er dynamisk og tilpasser sig i takt med branchens udvikling og kundernes behov. Lad dig gerne inspirere af vores side produktnyheder.

12. styrk social proof med kundefortællinger

Social proof er en af de mest effektive typer markedsføring, fordi eksisterende kunder viser kunder i overvejelsesfasen, at dine produkter eller tjenester holder, hvad de lover. Del kundehistorier, hvor eksisterende kunder fortæller, hvordan de har haft glæde af dit produkt eller din tjeneste. Har du en skønhedssalon, kan du dele før og efter-billeder med udtalelser fra tilfredse kunder. Kundefortællinger kan både deles som tekster og videoer, men effekten er størst, hvis du kombinerer teksten med et billede af kunden eller en kort video.

13. Lav infografik baseret på dine egne data

Flotte infografikker gør kompleks information mere læservenlige, overskuelig og helt ærligt bare lidt sjovere at kigge på. Lav infografikker, der viser produktionskæden bag dine produkter, forbedrede workflows hos en B2B-kunde, udviklingen i branchen, effekten af vægtræning, kaffes popularitet eller en hårplejerutine. Infografikken er et format, der kan tilpasses til alle typer virksomheder og brancher. Med værktøjer som Canva kan du nemt lave en stilren infografik, også selvom du ikke har erfaring med grafisk design.

14. Vær let at elske på sociale medier

Sociale medier er en direkte forbindelse til dit publikum. Platforme som Instagram, Facebook og TikTok er rigtig gode, hvis du vil skille dig ud og minde nuværende og potentielle kunder om, hvad du er bedst til. Hvis du har en café, kan du fx dele videoer fra dit køkken, sjove personalepræsentationer, eller billeder af nye madretter for at holde dine følgere engagerede og friste dem til at komme forbi. Vær personlig og autentisk, og ikke bange for at prøve noget nyt, men sørg for at forblive tro mod dit brands identitet og tone of voice.

15. Lav et brancheleksikon

Branchejargon kan være forvirrende, så hvorfor ikke gøre livet lidt nemmere for din hjemmesides besøgende. Opbyg et leksikon eller en ordliste, hvor du kort forklarer terminologier og koncepter, der er vigtige for din branche. Har du en webshop, hvor du specialiserer dig i at sælge bean to bar-chokolade, kan du forklare termer, der er vigtige i processen, når chokoladen fremstilles, såsom “conching” eller “tempering”. Dit brancheleksikon vil have en positiv indvirkning på din hjemmesides SEO, fordi du også her får besvaret spørgsmål folk stiller Google og andre søgemaskiner.

16. genbrug eksisterende indhold

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken forfra, hver gang du skal dele content. Spar tid og pres en større effekt ud af det indhold, du allerede har lavet, ved at genbruge det i et nyt format. Lav en video, hvor du tager udgangspunkt i et af dine blogindlæg, et opslag på sociale medier med en af dine kundefortællinger, eller inkluder en infografik fra din hjemmeside i dit nyhedsbrev – indhold kan genbruges på utallige måder. Det vigtigste er, at det er godt, relevant og har værdi for dit publikum.

Byg din egen hjemmeside med en ultrahurtig webhosting-løsning

Gør din drøm til virkelighed. Host din hjemmeside på vores driftssikre servere.

Kom i gang med det samme
  • Højtydende SSD-servere
  • Nemt og brugervenligt kontrolpanel
  • Gratis hjemmesideprogram
  • Gratis SSL-certifikat
  • Daglig backup
  • 24/7 support

4 tips til en vellykket content marketing-strategi

Kend din målgruppe

Det er svært at lave godt indhold, hvis du ikke kender din målgruppe og deres præferencer. Derfor bør det første trin i din strategi være at lære målgruppen bedre at kende. Når du zoomer ind på din målgruppe, vil du typisk gøre nye opdagelser, der vil give dig idéer til indhold. Finder du fx ud af, at mange i din målgruppe har et bestemt problem eller en særlig udfordring, kan du skabe indhold, hvor du deler tips, der kan hjælpe dem med at løse problemet.

Husk SEO

Når du skaber indhold til din hjemmeside, er målet selvfølgelig, at så mange som muligt ser det og bruger tid på din hjemmeside. Ved at arbejde med søgemaskineoptimering og skrive SEO-optimerede tekster, kan du markant øge chancerne for, at dit indhold dukker op i søgeresultaterne og bliver opdaget af potentielle kunder.

Lav en contentplan

Hvis dit mål er at dele nyt indhold regelmæssigt, har du brug for en contentplan, så du nemt kan danne dig et overblik og planlægge indholdet i god tid. I din contentplan kan du notere, hvilket indhold du har planlagt til dine forskellige kanaler, såsom din blog, dine nyhedsbreve og dine sociale kanaler, og hvornår indholdet skal deles. Gør det enkelt at arbejde med planen, ved at lave en skabelon, der hurtigt kan udfyldes. Her er et bud på en enkel skabelon, der kan udfyldes, hver gang du tilføjer nyt indhold til din contentplan:

  • Titel
  • Format (fx 40 sekunders video, blogindlæg, webinar osv.)
  • Kanal/platform
  • Ansvarlig person
  • Udgivelsesdato
  • Status

Øg salget med content marketing

Content marketing er en effektiv og budgetvenlig markedsføringsstrategi, der kan bruges af alle virksomheder. Får du lavet en knivskarp strategi, hvor indholdet er så tilpasset til målgruppen, at de får lyst til at bruge tid på det, vil content marketing hjælpe dig med at erhverve ny kunder, fastholde eksisterende kunder og øge salget. Formlen er enkel: giv dit publikum indhold, der er interessant, besvarer spørgsmål, underholder eller løser et problem = skab positiv opmærksomhed omkring din virksomhed og dine produkter.

 

Opret din hjemmeside med WordPress

Byg din hjemmeside med verdens mest populære CMS-system.

Vælg en webhostingpakke
  • 40+ gratis og unikke one.com-temaer
  • Stabil og ultrahurtig hosting
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • Installer med 1 klik
  • 24/7 support