Vi øger vores support til websikkerhed og Let’s Encrypt
Vi har udvidet vores fokus på Let’s Encrypt certifikatmyndigheden ved at blive Silver sponsor. Vi tager websikkerhed meget alvorligt og træffer proaktive foranstaltninger for automatisk at oprette SSL-certifikater på alle vores kunders hjemmesider.
Missionen med Let’s Encrypt er at nedbryde de økonomiske og teknologiske barrierer for sikker kommunikation via internettet – en værdig sag som vi er glade for at støtte. I løbet af blot fem år har Let’s Encrypt skudt voldsomt i vejret med henblik på at tilbyde SSL-certifikater til 225 millioner hjemmesider. Vi er stolte af at kunne bidrage til deres succes og udvikling.
SSL-certifikater er vigtige for at beskytte kontaktoplysninger, betalingsdetaljer og andre data, som hjemmesider behandler og indsamler. Dit SSL-certifikat er en vigtig del af hjemmesidesikkerheden, og en obligatorisk funktion på Google Chrome, Firefox Mozilla og andre større browsere. Selv om nogle hostingselskaber sælger SSL-certifikater, har vi valgt ikke at tage betaling for en så vigtig tjeneste, der gør internettet til et mere sikkert sted.
Desuden får alle hjemmesider, som hostes af os, deres wildcard certifikat installeret og aktiveret gratis. Hvis du f.eks. opretter din hjemmeside via Website Builder, så bliver den automatisk beskyttet af SSL, når du publicerer. Læs mere om HTTPS som standard til din hjemmeside.