Pureweb: et stærkt partnerskab med one.com
Det her er historien om Pureweb, en dansk virksomhed, der specialiserer sig i at bygge hjemmesider. Pureweb blev grundlagt af vennerne Marcus Brumfield og Sylvester Nielsen, der først mødte hinanden i 2023, da de begge var studerende på Københavns Erhvervsakademi.
De to venner bestemte sig for at samarbejde om at starte en virksomhed. Deres fælles interesse for front-end design gjorde det til et naturligt valg at begynde at bygge hjemmesider og dermed så Pureweb dagens lys.
Hvorfor one.com?
De to stiftede først bekendtskab med one.com, da de under deres studier hostede hjemmesider til skolearbejde, herunder portfolier og klasseprojekter, på one.coms webhotel. Efter etableringen af Pureweb begyndte det at gå op for dem, at mange af deres kunders udfordringer kunne løses ved hjælp af one.coms tjenester:
“Da vi startede Pureweb, lagde vi mærke til kunder, som ikke ejede deres domæner, og som generelt havde svært ved at finde ud af, hvordan man køber et domæne og vælger en hostingpakke,” forklarer de.
Fordi de selv tidligere havde haft positive oplevelser med one.com, så de en mulighed for et potentielt partnerskab.
“Vi fik så ideen om at indgå et partnerskab med one.com, hvor vi kunne hoste alle vores kunders domæner via dem,” fortsætter de.
“På den måde kan vi tage os af alle de tekniske ting, og vores kunder kan mere eller mindre få deres nye hjemmeside lanceret uden at løfte en finger.”
Det var nemt at komme i kontakt med one.com. Marcus og Sylvester sendte en e-mail for at spørge om mulighederne for et potentielt partnerskab og blev hurtigt inviteret til et online møde. De har nu regelmæssige møder med partnerskabsteamet hos one.com, hvor der snakkes vækstmuligheder og fremtidsplaner.
Den effektive etablering af partnerskabet, positiv feedback fra kunder, og personlig support fra one.coms kundeservice betyder, at både Sylvester og Marcus varmt kan anbefale one.com:
“one.com har gjort det nemt for os at lancere vores egen hjemmeside, hvilket er afgørende for en online forretning som vores. De har desuden givet os en fantastisk mulighed for at tilbyde vores kunder suveræn webhosting.”
Pureweb fremadrettet
Både Marcus og Sylvester glæder sig over Purewebs positive udvikling:
“Vi glæder os begge to til at vågne op hver dag og arbejde på at gøre vores virksomhed lidt bedre end den var i går, og rigtig meget af dette er muligt takket være one.com.”
De har også haft mulighed for at arbejde på et par af deres favoritprojekter, herunder at designe en hjemmeside til en ven, som også har flyttet sit domæne til one.com for at forenkle administreringen.
Afslutningsvis deler Sylvester og Marcus deres bedste råd til spirende iværksættere:
“Hvis du har en idé eller en passion for noget, så prøv det – den bedste måde at tjene penge på er ved at arbejde med noget, du elsker!” slår de fast.
Kom i gang med at lave din hjemmeside helt gratis
Alle vores hostingpakker indeholder Hjemmesideprogram. Med vores træk-og-slip-brugerflade og flotte skabeloner udgiver du en professionel hjemmeside på ingen tid.