Kundedatapolitik
Hvorfor kundens privatliv er vigtigt for one.com
Kundens ret til privatliv er af stor vigtighed for one.com. one.com anerkender, at når en kunde vælger at opgive personlige oplysninger til one.com, skal kunden kunne have tillid til, at vi er i stand til at håndtere beskyttelsen af kundens privatliv på en ansvarlig måde.
Personlige oplysninger indsamlet af one.com
Når der gennemføres et køb hos one.com, vil one.com indsamle kundens kontaktoplysninger bestående af navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.
Vi henviser til vores privatlivserklæring for oplysninger om vores indsamling og anvendelse af dine personoplysninger.
Beskyttelse af kundens privatliv
one.com vil tage passende skridt for at beskytte kundens privatliv. Hver gang kunden opgiver følsomme oplysninger (f.eks. kreditkortnummer for at gennemføre et køb), vil one.com tage alle nødvendige skridt for at beskytte disse, så som kryptering af kundens kreditkortnummer. one.com vil også tage sikkerhedsmæssige forholdsregler for at beskytte kundens gemte personlige oplysninger.
Her finder du vores Databehandlingsaftale , som finder anvendelse på alle vores kunder i EU, som benytter os til behandling af personoplysninger.
Sammen med vores opdaterede privatlivspolitikker danner det det nødvendige grundlag for din behandling af personoplysninger i vores systemer.
Bemærk, at hvis du kun anvender vores tjenester til behandling af personoplysninger til rent personlige eller din husstands formål, og hvis du er en fysisk person, finder EU-forordningen om beskyttelse af privatlivets fred ikke anvendelse på dig, og du behøver ikke indgå en databehandlingsaftale.
Personlige oplysninger tilgængelige for opdatering af kunden
Kunden kan hjælpe one.com til større effektivitet og øget servicekvalitet ved at holde one.com opdateret om enhver ændring af kundens navn, adresse, telefonnummer eller e-mailadresse. Kunden kan ved at logge ind i sit one.com kontrolpanel opdatere personlige detaljer.
Kundedata
Med kundedata menes enhver information, kunden har placeret på dennes webhotel hos one.com, f.eks. e-mails, internetsider, fotos og databaseindhold.
I det omfang kunden behandler personoplysninger som dataansvarlig, henviser vi til ovenstående one.com fungerer som databehandler afsnit.
Kundens data på kontoen
Registrering af et domæne igennem one.com gør kunden til ejer af domænet. Kunden bevarer alle rettigheder til det indhold, som kunden placerer på dennes one.com webhotel. De skabeloner og billeder, der stilles til rådighed af one.com, forbliver one.coms ejendom. one.com gør imidlertid ikke krav på nogen rettigheder til det indhold, som kunden har placeret på kontoen. Kontoindehaveren er til gengæld juridisk ansvarlig for indholdet placeret på kontoen.
one.com tager ikke stilling til indholdet af en kundes webhotelkonto og evaluerer den ikke juridisk. Ved åbenlyst ulovligt indhold f.eks. børneporno, forsøg på phishing e.l. vil one.com imidlertid handle som et ansvarligt firma ved at informere de relevante myndigheder. I alle andre tilfælde vil one.com handle, såfremt en EU- eller US-domstol eller anden relevant myndighed pålægger one.com at gøre det.
Kundens ansvar for kontoen hos one.com
Kunden bør altid logge ud af kontoen ved afslutning af en session, for at sikre at uvedkommende ikke kan tilgå kundens private og personlige informationer. Kunden bør tage denne forholdsregel, selvom kunden ikke bruger en offentlig computer på et bibliotek, en internetcafe eller lignende.
Datasikkerhed
one.com vedkender sig det særlige ansvar, der hører med til at hoste personlige data på kunders webhotelkonti. Vi ønsker at vores kunder har fuld tillid til one.com, som et trygt og sikkert sted at opbevare data. Derfor er one.com datacentret designet til at leve op til de højeste standarder for sikkerhed. Alle kundedata og one.coms systemdata sikres igennem en daglig fjernbackup af alle servere ved hjælp af en 10 Gbit privat fiberforbindelse til et separat backupdatacenter, som er placeret 10 km fra hoveddatacentret.
Den daglige backup sikrer vores kunders webhoteller imod tab af data. Der tages backup af alle webhoteller uanset type. Backup er en sikring imod datatab som følge af fejl indenfor one.coms kontrol. Det betyder at vi, medmindre årsagen til datatabet ligger udenfor vores kontrol, vil kunne genskabe alt indhold efter et evt. nedbrud. Ved genskabelse fra en backup, gendannes hele serveren og dermed alle webhoteller på serveren, til den tilstand de havde før nedbruddet.