Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Vind dine kunders tillid med en god om om os-tekst

Sådan skriver du overbevisende tekster til om os-siden på din hjemmeside

Når dit mål er at skabe en solid online tilstedeværelse for din virksomhed, handler det om mere end blot at præsentere produkter og tjenester. Der er mange konkurrenter om buddet, og derfor bliver det vigtigere og vigtigere at skille sig ud i mængden. Med en god om os-side kan du give dine potentielle kunder et autentisk indblik i din virksomheds vision, filosofi og mål – og måske vigtigst af alt, menneskerne, der gemmer sig bag dit logo.  

I denne artikel gennemgår vi, hvorfor teksterne på din om os-side er så vigtige. Du får også tips til, hvad du skal skrive på din hjemmesides om os-side, samt hvordan du kan spare tid med AI. Læs med nedenfor!  

Hvad er en om os-side?

Kort fortalt er din virksomheds om os-side sektionen på din hjemmeside, hvor du har mulighed for at fortælle besøgende, hvad formålet med din virksomhed er. Men siden kan meget mere end blot det.  

Forestil dig, at du får mulighed for at tage en snak med en af dine potentielle kunder. I sidder på en hyggelig cafe og nu stiller kunden forskellige spørgsmål om dig, din virksomhed, produkterne, og måske også om dit team, hvis du har et. Det er de spørgsmål, du skal besvare på din om os-side.

Hvis du altid forestiller dig denne situation, bliver det med det samme nemmere at undgå jargon og floskler. Nedenfor ser vi nærmere på, hvilken betydning dine om os-tekster har for dit brand. 

Derfor er teksten på din om os-side vigtig

Teksten på din om os-side spiller en afgørende rolle for indtrykket dine besøgende og potentielle kunder får af din virksomhed. Det er her du kan begynde at lægge et godt fundament for brandtillid og loyale tilbagevendende kunder.

Men teksterne har også tekniske fordele, blandt andet for søgemaskineoptimeringen af din hjemmeside. Selvom du altid bør have læseren for øje, når du skriver teksterne til om os-sektionen, er det en god idé at gennemføre søgeordsanalyse før du begynder at skrive. På den måde kan du nemlig nemmere optimere din tekst til søgemaskinerne. Hvis du har brug for tips, kan du læse vores artikel Hvad er SEO? 

Det skal du skrive på din om os-side

Målet med teksterne på din om os-side er at give dit publikum en god forståelse og et positivt indtryk af din virksomhed. Samtidig er det vigtigt at pointere, at information ikke bare er information. Måden du formidler informationen på er nemlig afgørende for, om dine besøgende husker dit brand. Det kan du læse mere om i vores artikel Styrk dit brand med storytelling – 5 tips.

Om os-tjekliste

Når du begynder at skrive teksterne til din om os-side kan du bruge nedenstående tjekliste som guide, for at sikre, at du inkluderer de vigtigste elementer. Overskrifterne kan du naturligvis bare være kreativ med, så længe du får formidlet din virksomheds nøglebudskaber.  

Vores mission og vision

Her kan du dele de tanker og idéer, der fik dig til at starte din virksomhed. Fortæl dine potentielle kunder, hvad du ønsker at opnå, hvilke problemer du vil løse, og hvorfor du mener, det er vigtigt. Det kan oftest gøres i en ganske kort tekst, så længe ordene vælges og sammensættes med omhu. Her handler det om at overbevise, men mest af alt om at være ærlig, relaterbar og gennemsigtig.  

Det her tilbyder vi

Skriv om, hvilken type produkter og tjenester, din virksomhed tilbyder. Denne tekst bør være tæt knyttet til teksten om din mission og vision, fordi det er her, du skal besvare spørgsmålene “Hvordan løses problemet?” og “Hvorfor er disse løsninger eller produkter bedre eller anderledes end konkurrenternes?” 

Mød vores team

Uanset om du har en mindre eller mellemstor virksomhed er det en fordel at sætte ansigt på de mennesker, der driver virksomheden, for at gøre det nemmere for potentielle kunder at relatere til dit brand. Her kan du fx præsentere de enkelte ansatte med billeder og en kort beskrivelse. Du kan også inkludere et gruppefoto eller en video, hvor hele dit team er samlet. Har du en enkeltmandsvirksomhed kan du i stedet skrive en kort beskrivelse af dig selv og kombinere den med et billede eller en video.  

Sådan arbejder vi

I denne sektion kan du give dine besøgende indblik i, hvad din virksomhed gør for at sikre et godt og inkluderende arbejdsmiljø.

Her kan du fx besvare spørgsmål som: Hvad kendetegner en god arbejdsplads for jer? Hvordan samarbejder I? Værdsætter I at mødes uden for arbejdstiden for at lære hinanden bedre at kende? Hvordan samarbejder jeres virksomhed med leverandører og producenter? Man kan måske umiddelbart tænke, at det ikke er særlig relevant for potentielle kunder. Men det er yderst vigtigt, fordi det giver læseren et endnu mere fuldendt billede af, hvem der står bag virksomheden. 

Social proof

Social proof kan bruges på flere steder end på din om os-side, blandt andet på din startside og i dine online-marketingkampagner. Men det kan alligevel være smart også at dele social proof på om os-siden, fordi mange besøgende kigger her, hvis de vil vide mere om din virksomhed.

Social proof er, meget kort fortalt, udtalelser fra tilfredse kunder, der allerede er glade for dine produkter eller løsninger. Social proof kan deles på en lang række forskellige måder, blandt andet, som videoklip eller citater med navn og billede. Du kan læse mere om social proof i denne artikel. 

Generér din om os-side på få minutter med AI

Uanset om du er en garvet skribent eller ikke har særlig stor erfaring med at skrive, kan du drage fordel af AI, kunstig intelligens, når du skriver dine om os-tekster. Fordelene er flere, og inkluderer blandt andet, at du sparer tid, slipper for skriveblokade og får hjælp til at skrive overbevisende tekster. Teksterne kan altid redigeres, så du kan sætte dit personlige og unikke præg på dem.  

Lad one.coms AI-skriveassistent skrive din om os-tekst

Hvis du laver din hjemmeside med Hjemmesideprogrammet fra one.com, kan du lade vores AI-skriveassistent hjælpe dig med at sammensætte en god om os-side. Nedenfor gennemgår vi processen trin for trin.

Trin 1

Log ind i Hjemmesideprogrammet. Herefter kan du navigere til din om os-side.

Trin 2

Markér en tekstboks i om os-sektionen og klik på Hjælp mig med at skrive. Når du gør det, åbnes et nyt vindue. Her skal du besvare spørgsmålet Hvad er tekstens emne? I dette tilfælde kan du vælge om, som er et af standardemnerne

Trin 3

Det næste trin er at skrive stikord eller en kort beskrivelse, som vores AI-skriveassistent kan tage udgangspunkt i. Det er det, der er dit prompt. Før du fortsætter, kan du desuden vælge, om teksten skal bestå af et eller to afsnit. Hvis du vil have tips til, hvordan du skriver et godt AI-prompt, kan vi anbefale vores artikel Sådan skriver du AI-prompts

Trin 4

Nu er du klar til at klikke på Skriv tekst. AI-assistenten genererer nu en tekst til dig på få sekunder. Er du tilfreds med teksten, kan du sætte den direkte ind på din hjemmeside eller kopiere den. Er du ikke tilfreds, kan du klikke på prøv igen. 

Trin 5

Selvom AI-skriveassisten genererer velskrevne tekster, vil der sikkert være mange tilfælde, hvor du alligevel ønsker at redigere i teksten. Det gør du nemt ved at markere tekstboksen igen og klikke på Rediger tekst. Nu kan du redigere og finpudse teksten nøjagtig som du vil.  

Hvorvidt du ønsker at bruge AI-assistenten, er selvfølgelig helt op til dig. Hvis du hellere selv vil skrive alle dine tekster, så har du altid mulighed for det.

Om os-tekst: 4 eksempler

For at give dig en smagsprøve på teksterne, du kan generere med vores AI-skriveassistent, har vi bedt den om at generere om os-tekster til fire forskellige fiktive virksomheder. Teksterne i vores eksempler inkluderer ikke alle de sektioner, vi nævnte i vores tjekliste ovenfor. Men vi håber, at de alligevel giver dig en fornemmelse af teksterne, du kan generere med AI-assistenten i Hjemmesideprogrammet. 

  1. Lille webshop med økologisk helsekost: Grønnere, grundlagt af diætist Birthe Sørensen, er din destination for kvalitets-helsekostprodukter. Vi har fokus på at tilbyde et bredt udvalg af vegetariske og økologiske produkter. Hos Grønnere stræber vi efter at gøre sundhedsbevidste valg nemme og tilgængelige for alle. 
     
    Vores webshop tilbyder nøje udvalgte vegetariske og økologiske helsekostprodukter, der passer til alle. Uanset om du er vegetar, veganer eller bare ønsker at inkludere flere sunde alternativer i din kost, har Grønnere alt hvad du behøver for at støtte en sund livsstil. Besøg os i dag og opdag vores spændende udvalg af produkter. 
     
  1. Frisørsalon: Vi er et dedikeret hold frisører hos Morgenhår i Ringsted, der brænder for at skabe smukke og moderne frisurer til vores kunder. Med vores ekspertise og passion for skønhed, tilbyder vi skræddersyede klipninger, farvninger og styling til alle vores kunder, uanset behov og ønsker. 
     
    Vores salon i Ringsted er et hyggeligt og afslappende sted, hvor du kan forkæle dig selv med professionelle hårbehandlinger. Vi lægger vægt på kvalitetsservice, personlig opmærksomhed og en behagelig atmosfære, så du altid føler dig velkommen hos os. Besøg Morgenhår og lad os forkæle dig og dit hår! 
     
  1. Online yogaundervisning: Velkommen til AmandaYoga – din online destination for yogaundervisning! Jeg har undervist i yoga i 15 år og brænder for at dele glæden ved yoga med alle. Vores kurser foregår online, så du kan deltage når som helst, uanset hvor du er. Og husk, alle er velkomne – også nybegyndere! 
     
    Ved at deltage i online yogaundervisning hos AmandaYoga, vil du opleve fællesskab, velvære og fornyet energi i krop og sind. Uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring, tilpasser vi vores kurser, så de passer til dig. Kom og vær med på rejsen mod en stærkere, mere fleksibel og afbalanceret version af dig selv! 
     
  2. Italiensk restaurant:  Pasta delle nonne er mere end bare en italiensk restaurant – det er et stykke af Italien midt i Odense. Vi er stolte af at servere autentisk og rustik italiensk mad lavet af lokale råvarer. Vores menu er sammensat med kærlighed og respekt for de kulinariske traditioner, der kendetegner det italienske køkken. 

    Vi byder alle velkommen til at nyde vores smagfulde retter, uanset om du er alene, med din familie eller dine venner. Pasta delle nonne er det perfekte sted at opleve ægte italiensk madkunst i hyggelige omgivelser. Vi glæder os til at forkæle dine smagsløg med vores lækre pasta, pizza og andre italienske delikatesser. 

En overbevisende om os-side

Der er meget at vinde ved at lave en overbevisende og ærlig om os-side. Målet er at give dine besøgende et positivt indtryk at dit brand og teamet, der driver din virksomhed. Gør gerne brug af tjeklisten fra denne artikel, men vær endelig kreativ og kast dig ud i nye måder at formidle din passion på. Det der er mest afgørende er, at du besvarer dine kunders vigtigste spørgsmål, allerede før de stiller dem!

Byg en hjemmeside, du kan være stolt af

Opret en professionel hjemmeside med vores smarte, brugervenlige hjemmesideprogram.

Prøv det gratis i 14 dage
  • Vælg mellem 140+ skabeloner
  • Ingen kodningsfærdigheder er påkrævet
  • Gå online med nogle få klik
  • Gratis SSL-certifikat
  • Mobilvenlig version
  • 24/7 support