Domæne E-mail & Office Hjemmeside WordPress Hosting VPS
Tilbage
.com
$ 4.99 $ 26.99 /1. år
.one
$ 5.99 $ 17.99 /1. år
Tilbage
Log ind
Kontrolpanel Webmail Hjemmesideprogram Webshop File Manager WordPress

Hvad er en e-mail klient?

Læs vores top-4 kriterier for den bedste email-klient, og kom i gang i dag!

Webmail og en e-mail klient er to forskellige måder, hvorpå du kan administrere, sende og modtage e-mails på. Du kender sikkert en webmail, en mail-udbyder, der kan bruges i en standard webbrowser. Nogle webmailudbydere, som du sikkert kender er Gmail, Yahoo og Hotmail m.fl.

Men der findes også det som kaldes for en e-mail-klient. En e-mail-klient er et softwareprogram, der installeres på din computer og som giver dig mulighed for at få adgang til at læse og sende e-mails fra din computer.

vector

Kort om

Glossary

En e-mail-klient er et computerprogram, som du kan bruge til at sende, modtage og administrere dine e-mails. Programmet hjælper dig med at organisere og få adgang til dine e-mails fra forskellige e-mail-konti. Det hele er samlet ét sted. Outlook og Thunderbird er eksempler på e-mail-klienter.

Denne artikel vil diskutere fordelene ved en e-mail-klient og samtidig se på forskellen mellem en e-mail-klient og en webmail.

Hvordan fungerer en e-mail-klient?

Du har sikkert hørt om e-mail-udbydere. Det fungerer på den måde, at din emailkonto er forbundet til en e-mailserver, og hver e-mail, der sendes, gemmes på e-mailserveren. De tre mest almindelige e-mail-udbydere er webmailudbydere som f.eks. Gmail og Yahoo, internetudbydere (f.eks. Comcast) og endelig webhostingudbydere som os på one.com.

E-mailservere er hardware, og der findes mange af den slags servere på verdensplan. De er typisk opstillet i store datacentre, og e-mailserverne sørger for at transportere og gemme e-mails fra brugerne.

En e-mail-klient er et softwareprogram, som du downloader og installerer på din computer (eller mobilenhed) for ad den vej at kunne sende og modtage e-mails direkte på din computer.

E-mail-klienten downloader meddelelser, som du har modtaget fra e-mail-serveren på et foruddefineret tidspunkt efter dine ønsker eller manuelt, hvis du ønsker det.

Din mailklient vil altså downloade dine e-mails fra en ekstern server og ned til din computers harddisk. Mailklienten uploader også meddelelser, som du vil have sendt via e-mail-serveren.

For at sende en e-mail skal din computer således have en internetforbindelse for at din e-mailklient kan få adgang til din tjenesteudbyders e-mailserver. Når e-mails er downloadet til din computer, kan du til enhver tid få adgang til disse uden at du skal være koblet op på en internetforbindelse.

Derudover kan du med en e-mail-klient konfigurere flere e-mail -adresser, som du ejer fra forskellige e-mail-tjenesteudbydere.

Hvad er fordelene ved at have en e-mail-klient?

At downloade et mailprogram til din computer vil kunne gavne dig på mange måder. Lad os se på nogle af fordelene ved en e-mail-klient.

● Intet internet

Hvis du har downloadet en e-mail-klient (softwareprogram), har du adgang til alle dine e-mails, uanset om du er koblet på en internetforbindelse eller ej. Dette er muligt, fordi din e-mail-klient, når du har internetadgang, downloader alle dine e-mails via serveren. Så når du mister internetforbindelsen, vil alle de downloadede e-mails stadig være gemt på din lokale enhed. 

● Tilpas

En e-mail-klient giver dig mulighed for at tilpasse softwaren efter dit behov og dine ønsker. Du kan bl.a. tilføje forskellige apps og funktioner for at få det til at køre efter dine ønsker. Således kan du forbedre brugervenligheden og brugeroplevelsen ved at lave din foretrukne opsætning.

● Sikkerhedskopier

Du kan også sikkerhedskopiere dine e-mails manuelt fra din computer. Forestil dig at du er ved at skrive en lang, vigtig e-mail, og pludselig sker der noget, så programmet lukker ned. Måske kan du nu ikke finde den e-mail, som du sad og arbejdede på. Men heldigvis kan du finde og få adgang til alle dine e-mails igen fra din computers harddisk.

● Lokal opbevaring

Da dit e-mail program gemmer alle dine e-mails på din harddisk, så gemmes alt altså lokalt. Det er dog ikke kun dine e-mails, der gemmes, men også alle dine kontakter og mapper.

Skulle du pludselig få lyst til at skifte til en anden e-mail-klientudbyder, så kan du nemt migrere alle dine e-mails og mapper. 

● Funktioner

E-mail-klienten tilbyder flere og bedre e-mail-administrationsfunktioner. Et eksempel kan være den såkaldte slumre-funktion, hvor du indstiller din konto til kun at modtage e-mails fra udvalgte personer, mens du sidder og arbejder og har brug for at kunne koncentrere dig. 

Den bedste e-mail-klient

Der findes på internettet forskellige e-mail-klient softwareprogrammer. Du bør altid vælge den bedste e-mail-klient, og den som du kan få mest udbytte af at bruge. Så hvad skal du overveje, når du vælger en mailklient? Vi har lavet en kort oversigt over nogle af de funktioner, der bør være tilgængelige i din e-mail-klient.

● Tilpasning

Som vi nævnte ovenfor, så er det afgørende at programmet kan tilpasses dine ønsker. Du bør ikke vælge en e-mail-klient, hvor der ikke er nogen muligheder for individuel tilpasning. 

For eksempel tilbyder flere e-mail-klienter muligheden for at markere vigtig e-mails. Det skal også være muligt for dig, at kunne oprette kategorier og mapper, så du nemt kan finde og få adgang til dine e-mails.

● Økonomi

Sørg for, at du vælger en mailklient, som også på den lange bane er en økonomisk fornuftig løsning. Du ønsker ikke at få valgt en e-mail-klient, hvor der skal betales for en masse tillægsydelser, som andre steder kan erhverves kvit og frit. 

● Produktivitet

Køb en e-mail-klient, der gør at du kan effektivisere dit arbejde og dermed øge produktiviteten. Sæt dig grundigt ind i alle de funktioner, apps osv., som mailklienten tilbyder dig, og se også på, hvordan det kan lette dit administrative arbejde, før du træffer dit endelige valg.

For eksempel, hvis en e-mail-klient giver dig mulighed for at integrere apps, så er det en af ​​de bedste e-mail-klienter. Du vil gerne kunne integrere apps i din mailklient for at øge din produktivitet når du er på farten. 

● Intet internet

Sørg endelig også for, at den e-mail-klient, som du vælger er tilgængelig uden at du er på internettet. Som tidligere nævnt er en af ​​de bedste funktioner i en e-mail-klient, at du kan arbejde med dine mails – også når du er offline. Kontroller at det er muligt førend du foretager dit køb.

Hvad er forskellen mellem en webmail og en e-mail-klient?

En af de væsentlige forskelle mellem en webmail og en e-mail-klient er, at du skal have en internetforbindelse for at få adgang til dine e-mails, hvis du bruger webmail.

Tænk på det sådan her: Hvis du ikke har en e-mail-klient eller en internetforbindelse (lad os sige, at du er ombord på et fly, og at flyet ikke har Wi-Fi), så kan du ikke få adgang til dine e-mails. Måske ville du bruge flyvetiden til at læse en vedhæftet fil, som du altså nu ikke kan få adgang til på grund af den manglende internetforbindelse.

Når du bruger en e-mail-klient, så bliver dine e-mails downloadet til din server, og så kan du til enhver tid få adgang til dem. Så hvis du havde en internetforbindelse, før du gik ombord på flyet, så har din e-mail-klient downloadet alle dine e-mails fra serveren, så du kan få adgang til dem, når du er i luften.

Noget der er værd at overveje, når du vælger mellem en e-mail-klient eller en webmail, er det faktum, at du ikke kan få adgang til dine e-mails fra enhver computer, hvis du bruger en e-mail-klient. Det kræver, at du altid skal have din bærbare computer ved hånden, hvis du bruger en e-mail-klient. Med en webmail kan du omvendt bruge enhver computer, du ønsker; alt hvad du skal gøre er at logge ind på din e-mail-konto.

Nogle kendte e-mail-klienter er Microsoft Outlook, Mozilla Thunderbolt og IOS-mail, for at nævne nogle få.

Husk på, at du faktisk også kan vælge at bruge begge dele! Du kan sagtens bruge webmail og e-mail-klient samtidigt, da det ene ikke udelukker det andet.